Lars Green Dall - Aarhus Universitet

Når jeg derimod begrænser mine tanker til det mindst mulige kommer jeg efterhånden i en
tilstand der er yderst gavnlig for mig. […] Hvordan bliver jeg i stand til at indskrænke min
hjernes virksomhed så den altid kun arbejder mindst muligt. For det er vel uopnåeligt at
komme frem til det ideelle som må være at hjernen overhovedet ikke fungerer. (Madsen
1965, s. 20)
MADSENS MØRKE Udover kognitivt knofedt og mental målrettethed, er der til tider
behov for noget andet og noget mere, når Madsen skal i gang med sin skabelse af nye
fiktioner, nye universer: Inspiration, intuition, indfald, kreativitet, idéer, en muses
kærtegn, et glimt ud af intet: – Madsen hensætter sig selv i en art (u)bevidsthedsstrøm,
og denne meditative tilstand beskrives således: ”[…] når han søger inspiration, lægger
han sig fladt på ryggen, lukker lyset ude, løsner bæltet og tømmer lommerne for nøgler,
for alt, der kan tynge. Han blokerer ørerne, berøver sig alle sanser, og sanseløs
overgiver han sig til fantasien. Til de springende gnister i mørket.” 88 Madsens
paradeløse overgivelse og hengivelse til mørket lyder umiskendeligt som en slags
yderligere ”bevisførelse” – henlagt til selve den litterære skabelsesproces - for
hjerneforskernes overraskende fund af heftig aktivitet i hjernens milliarder af neuroner
under absolut passivitet. Madsen hensætter sig selv i og overgiver sig til sin hjernes
strømmende associationer og indfald, hvilket paradoksalt nok også er anstrengende og
udmattende: ”[…] jeg vil nødigt afbryde, for det er virkelig anstrengende, at komme
tilbage. Det er så krævende, at jeg altid må tage mig sammen for at lægge mig på
ryggen. Jeg havde nær sagt, at man virkelig skal koncentrere sig, men det passer ikke.
Man skal gøre det modsatte.” 89 I ”Om sig” fra Tilføjelser lyder et ekko af Madsen selv:
[…] og jeg er til uden at tænke, uden at prøve på det, uden at forsøge at undgå det, jeg er
mig fuldt bevidst at jeg ikke tænker på noget, jeg lader kun strømmen fortsætte, uden at
gøre noget for det […]. (Madsen 1967, s. 29)
At denne hengivelse til (under-, u- og hyper-) bevidsthedens strømmende og sprudlende
kreationer giver pote, vidner Madsens imponerende kartotek over idéer, indfald og
fantasifulde tankestrøg om: Mere end 1750 – ettusindesyvhundredeoghalvtreds! - filer
på hans computer er dedikeret til sådanne fragmenter af fantasier, løse tråde af
fortællinger, blafrende sider i endnu ikke skrevne fiktioner, finurlige figurers
fysiognomi og skitser til fantastiske diskurser. 90
88
Grund & Thye-Petersen 2004, s. 2.
89
Ibid.
90
Ibid.
36