Lars Green Dall - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

forklares som tilfælde eller intuition – værket skred frem mod sin fuldendelse skridt for skridt med samme præcision og ubøjelige konsekvens, hvormed man løser en matematikopgave.” 149 Hverken i Poes essay eller i eksempelvis otte gange orphan formår den systematiske fortæller at betragte sit forehavende og sin forkvaklede fornuft udefra, på refleksionens afstand. Bevidstheden og fornuftens uendelighed spærrer fuldstændig udsynet. ”Digtningens metodik” kunne uden de store ændringer og tilføjelser have været skrevet af Madsen i løbet af 1960erne, eller af René Descartes engang i 1640erne. 150 Den samme monomane insisteren på fornuftens, erkendelsens og logikkens velsignelser kendetegner de tre herrer, blot med den lille forskel, at Madsen fremviser og udstiller det groteske og vanvittige i den rationalistiske utopi, mens Descartes tværtimod er blind for galskaben i og umuligheden af sit selvreferentielle, epistemologiske projekt. 149 Poe [1850] 1993, s. 129. 150 Madsen føler dog ikke trang til selv at skrive en prosodik ~ romankunstnerens poetik (bilag 2, s. 8). 57
Descartes (detroniseret) Måske kan man, uden at blive for højtidelig, sige at jeg allerede er ved at forlade den sædvanlige menneskelige bedømmelse for at bevæge mig mod en dybere indsigt. Måske er dette en lidt overfladisk betragtning […]. Sandsynligvis ligger sandheden et sted mellem disse to muligheder. Måske nærmest ved den først nævnte. (Madsen 1965, s. 42) HVEM ER MEST ORPHAN? Ovenstående citat er fra Madsens novelle ”Skaberen”, der optræder i novellesamlingen otte gange orphan fra 1965. At læse denne samling på otte noveller føles som et regulært déjà vu, hvis man i forvejen har læst Descartes´ to filosofiske hovedværker, Om metoden (1637) og Metafysiske meditationer (1641). Den omvendte rækkefølge i læsningen - fra Madsen til Descartes - vil ligeledes tilvejebringe en form for genkendelsens glæde, målløshed og kuldegysning hos læseren. Descartes synes endnu mere ufrivilligt komisk og selvhøjtidelig, når man har otte gange orphan frisk i erindring, og systematikken, ratiolatrien og den latente galskab i den cartesianske metodik fremstår om muligt endnu mere grotesk og bizar, når man allerede har hilst på efterforskeren i ”Dommeren”, kirurgen i ”Skaberen”, flagellanten i ”Den ottende dag” og de øvrige ildsjæle fra Madsens samling. Som Descartes, der formåede at ignorere de paradoksale og selvgendrivende præmisser og postulater i sin filosofiske diskurs, gør også fortællerne i otte gange orphan en dyd ud af at være mere end blinde overfor den i deres systematiserede projekter indskrevne cartesianske absurditet. I ”Fortsættelsen” hedder det således om metoden og programmet: ”[…] en evig cirkelbevægelse, den simpleste måde at nå mit mål.” (s. 72f.). 151 otte gange orphan kan ses som Madsens læsning af og skriven på Descartes. I denne Madsens cartesianske mimen, der konsekvent implementerer den cartesianske rationalisme og dennes strengt logiske og fornuftsbetonede tilgang til verden, finder en afsløring og gendrivelse af selv samme filosofi sted, netop ved at fiktionen bliver det spejl, der lader den groteske galskab træde tydeligt frem: ”Jeg må gøre alt hvad der falder mig ind, naturligvis efter at have overvejet.” (s. 96), lyder det på impulsiv og velovervejet vis i ”Den fremmede”. Novellerne i otte gange orphan begynder alle med ordet ”Jeg” – og i sidste novelle, ”H” - hvor oven i købet alle afsnit indledes med ”Jeg” - begyndes endog med den selvreferentielle implosion ”Jeg [ ] skriver jeg.” (s. 80). Fortællerne er således alle monomant optagede af sig selv og af deres eget projekt, og 151 I dette afsnit, ”Hvem er mest orphan?”, henviser alle sidetal i parentes til otte gange orphan. 58
Page 1 and 2:
Lars Green Dall Madsens meditatione
Page 3 and 4:
Descartes (detroniseret) s. 58 HVEM
Page 5 and 6:
Dernæst følger i specialet en st
Page 7 and 8:
Modernistiske meditationer ”Den m
Page 9 and 10: Hvor Scherfigs hånende karakterist
Page 11 and 12: erkendelse: ”[…] any story one
Page 13 and 14: en meget stor del af det, der kalde
Page 15 and 16: VII) OM KUNDSKABENS ENHED Bohr fand
Page 17 and 18: I artiklen ”Oprør fra den udeluk
Page 19 and 20: IX) OM MADSENS MODERNISME Anker Gem
Page 21 and 22: vulgær selvfølelse og manisk tæn
Page 23 and 24: ekstremerne at drive de yderste fil
Page 25 and 26: Wittgenstein Filosofiens resultater
Page 27 and 28: henviser til. ”Ordet giver mig v
Page 29 and 30: Det er en respektløs, grotesk og k
Page 31 and 32: indlysende, Wittgenstein - i det po
Page 33 and 34: om skrift, sprog og fortælling, de
Page 35 and 36: ved det godt, man kunne forestille
Page 37 and 38: Hans grunde herfor? […] Hvad fryg
Page 39 and 40: Når jeg derimod begrænser mine ta
Page 41 and 42: artikuleret tavshed, som Egebak kal
Page 43 and 44: […] så må jeg sluttelig konklud
Page 45 and 46: jeg ikke blev ført bag lyset til t
Page 47 and 48: Og således rider jeget ud i natten
Page 49 and 50: sindsstemninger: Vemod, melankoli o
Page 51 and 52: allerede ventet for længe. Og nu v
Page 53 and 54: virkelighedens angstfremkaldende og
Page 55 and 56: særegen dødvægt i fortællingen;
Page 57 and 58: gru, horror, frygt, angst og vanvid
Page 59: alle beregninger og mellemregninger
Page 63 and 64: 51). Og i ”Gestus” afløses en
Page 65 and 66: OM METODEN Descartes´ epistemologi
Page 67 and 68: frigøre sig fra alle de anskuelser
Page 69 and 70: drømme og illusioner, så er de do
Page 71 and 72: Novellens ”dialog”, jeget og du
Page 73 and 74: KÆRLIGHEDSMOTIVET De på én gang
Page 75 and 76: I den fraværendes stemme lyder, fo
Page 77 and 78: Også Descartes foretog en cerebral
Page 79 and 80: udfoldelsen af dette kraftfulde imp
Page 81 and 82: […].” 178 Gemzøes idiosynkrati
Page 83 and 84: Skyum-Nielsen har kaldt romanens de
Page 85 and 86: meningsløst som vinden, efter fjer
Page 87 and 88: I Besøget forbereder fortælleren
Page 89 and 90: DEL II [- hvori fortælleren er ale
Page 91 and 92: Det er refleksionens byrde, vi præ
Page 93 and 94: løbe fra sin rolle som ordenes pro
Page 95 and 96: ammes af samme fremmede blik som fa
Page 97 and 98: ”virkeligheden” og blandt ”vi
Page 99 and 100: Excessernes endeligt Jeg mener i de
Page 101 and 102: Madsens tekster er både sprogligt,
Page 103 and 104: Bohr, Niels (1932): “Lys og Liv
Page 105 and 106: E Eco, Umberto (1962): ”Ulysses
Page 107 and 108: Iversen, Stefan & Henrik Skov Niels
Page 109 and 110: Madsen, Svend Åge (1972b): ”Fors
Page 111 and 112:
Robbe-Grillet, Alain (1955): Øjnen
Page 113 and 114:
W Wittgenstein, Ludwig (1921): Trac
Page 115 and 116:
to Descartes, and how his narrative
Page 117 and 118:
”Joyce gives me Joyce forever”
Page 119 and 120:
Både Ulysses og Finnegans Wake har
Page 121 and 122:
Indhold Indledende ord side 1 1. Be
Page 123 and 124:
1. Begyndelsen - og nu 1.1 Modtagel
Page 125 and 126:
Svend Åge Madsen: Den udvikling, j
Page 127 and 128:
2. Meningen med det hele 2.1 ”Mad
Page 129 and 130:
teoretiske betragtninger so far…?
Page 131 and 132:
Svend Åge Madsen: Det er yderst sj
Page 133 and 134:
Det kan måske i ovenstående svada
Page 135 and 136:
3.2 Genrer Lars Green Dall: I forl
Page 137 and 138:
estå af sproglige og retoriske vir
Page 139 and 140:
Lad mig prøve at være lidt mere k
Page 141 and 142:
integration i hinandens verdener er
Page 143 and 144:
interessant. Forsøget på at frems
Page 145 and 146:
Altså: Hvilken af disse to aktivit
Page 147 and 148:
4.2 Ugudelighed Lars Green Dall: Pe
Page 149 and 150:
Er den filosofiske tænkning fundam
Page 151:
Jesper: ”Det står dig frit for.
show all

Lars Green Dall - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?