Lars Green Dall - Aarhus Universitet

’Lystbilleder’ […] anbefaler jeg kun til mine uvenner.” 79 Sprogspillet er nærmest for
selvfølgeligt: En uroman skriver man naturligvis til sine uvenner.
SPØRGSMÅL & SVAR Næstsidste kapitel i Ulysses (kapitel 17) repræsenterer en
paradoksal symbiose af en regressiv, ironisk iværksættelse af den traditionelle alvidende
fortæller, og et brutalt, koldt, kynisk og revolutionerende oprør mod selv samme! For i
dette kapitel synes Ulysses nemlig at hæve sig over sig selv, træde ud af sin egen
værkrolle, og kommentere sig selv. Kapitlet er konstrueret som omtrent trehundrede
spørgsmål og svar! Hvem der spørger, og hvem der svarer, er ikke til at afgøre. Måske er
der slet ikke nogen ”hvem”! Men spørgsmålene og svarene udgør en foruroligende
afslørings- og afdækningsproces. Kapitlet synes at skulle gælde for objektiviteten,
sandheden, virkeligheden – og derfor fremstår det som en ironisk og grotesk
genoplivning af den alvidende fortæller. Ironisk, fordi netop den alvidende diskurs,
optik og ideologi er blevet gjort grundigt til skamme på de foregående 623 sider, og
grotesk fordi alvidenheden i sin nøgternhed og sin iskolde fremlæggelse af facts synes
at besidde et kendskab til Bloom & co., der er ekstremt og fantastisk i sin nøjagtighed
og detaljerigdom. Faktisk får vi i kapitel 17 mere at vide, end vi egentlig har lyst til!
De foregående 16 kapitler er alle, uanset stil, tone og sprog, gennemsyret af liv,
følelser, ekspressivitet, vitalitet, begejstring og fortælleglæde. Kapitel 17, derimod, er
en manual, en facitliste, et opslagsværk, en encyclopædi over romanens univers, en
bekendelse, en afhøring, en forklaring, en transcendering af værket selv: ”Sproget har
fået sit eget liv, og det er ikke forfatteren, som behersker det, men sproget, som
behersker ham.” 80 Eller måske snarere: En stemme - på én gang principielt integreret i
og dog fundamentalt frigjort fra værket – nærmer sig nysgerrigt, begærligt og
spørgende værket og fortælleren selv: ”Hvilken udsigt til hvilke fænomener gjorde ham
tilbøjelig til at blive? De tre sidste stjerners forsvinden, dagens frembrud og en ny
solskives opdukken.” 81 Strømmen af spørgsmål synes både ustoppelig og uendelig. Til
illustration: - Fire vilkårligt valgte, successive spørgsmål fra ”stemmen” til fortælleren:
”Af hvilken grund overvejede han planer, hvis virkeliggørelse var så vanskelig? […]
79
Madsen-interview i Urban (Halbirk 2004, s. 24). Jeg kan ikke lade være: Ur-roman som en
tilbagevenden til en oprindelighed, en ægthed (jf. Lystbilleders fremstilling af tilværelsen som et skuespil,
en farce, et konstrukt, en u-virkelighed af roller, scener, ritualer). Se også urologi – læren om uro…!?
80
Lagercrantz 1970, s. 91.
81
Joyce 1922, s. 665.
33