Lars Green Dall - Aarhus Universitet

sindsstemninger: Vemod, melankoli og en følelse af at genkalde sig et voldsomt og
omkalfatrende øjeblik i tilværelsen (barnets spirende bevidsthed om døden).
Anden gang den systematiserede fornuftslovmæssighed brydes, er da K.
pludseligt og yderst overraskende (for både læseren og sig selv) forvilder sig ud i
erotisk sanselighed; – han giver sig hæmningsløst hen til Frieda en nat i krostuen (på
gulvet i snavs og ølsjatter): ”Dér gik timer, timer med fælles åndedrag, fælles hjerteslag,
timer hvor K. stadig havde en følelse af at forvilde sig eller at være så langt borte i det
fremmede som intet menneske før ham […]. 121 Både K, sproget, skriften og
fortællingen synes for et øjeblik at bevæge sig ind i en anden og fremmed sfære.
Tredje gang er hen imod romanens (ikke-indtræffende) slutning, hvor K. – udkørt,
overtræt og udmattet af at lytte til sekretær Bürgels uendelige og uendeligt ordrige
foredrag om sekretærer, forhandlinger, skrivelser og systemets indretning – giver sig
hen til døsens og halvsøvnens vederkvægende rum:
[…] den besværende bevidsthed var forsvundet, han følte sig fri, det var ikke længere
Bürgel der holdt ham fast, men ham selv der stadig nu og da famlede i retning af Bürgel,
han var endnu ikke sunket ned i søvnens dyb, men dykket ned i den var han, det skulle
ingen fra nu af tage fra ham. Og det var som om en stor sejr dermed var lykkedes ham […].
(Kafka 1926, s. 268)
Søvnen, drømmen, hallucinationen, fraværet af bevidsthed. Det er netop i denne tilstand
af bevidstløs bevidsthed, at K. fælder dommen over Bürgel: ”’Kværn, kværn,
peberkværn’, tænkte han, ’du kværner kun for mig.’” 122
Tre gange forlader K. altså fornuften, refleksionen og den rationelle overvejelse
for at give sig hen til henholdsvis frit strømmende erindringsbilleder, ukontrollabel
sanselighed og søvnens ukendte kræfter. Og tre gange får både K., fortællingen og
læseren lov til at betræde en virkelighed, en anden mulighed, en anden sandhed. Som
jeg vil uddybe senere, så finder vi også i Besøget en person ubehjælpeligt fanget i en
”kværnende” virkelighed – blot præsenteres vi ikke i Madsens roman for nogen ”anden
mulighed”. Tværtimod, får vi præsenteret jeget i tre desperate forvildelser i tre
forskellige epistemologiske og eksistentielle blindgyder.
121 Ibid., s. 44.
122 Ibid., s. 271.
46