Ord i hovedet

Varmen fra kaminen bliver ulidelig. Jeg kan ikke komme fri. Jeg kalder på min mor, men
hun er væk. Mit ansigt er gloende hedt. Spættens hakken er flænsende trommehvirvler på
træets bark, og uglen tuder som en sirene inde i mit hoved.
Jeg skriger, slår øjnene op, ser Gonzales over mig, hans øjne, hans næver, mine arme der
fægter i luften i forsøg på at afværge hans vrede. Mit ansigt er følelsesløst, min mund fyldt
med blod. Jeg er på vej væk, om lidt vil alt lys slukke, jeg vil blive smidt i bagagerummet
af en bil, kørt til slumkvarteret i byen, hvor jeg vil ende mine dage som foder for de vilde
hunde.
Jeg takker af og har forsonet mig med min skæbne, da en hvid bold eksploderer over mig.
Bygen af slag stopper. Jeg rækker hænderne op, jeg får fat på Gonzales, der bløder fra
hovedet. Jeg trækker en porcelænssplint ud af hans tinding. Han vælter af mig, rammer
gulvet med et klask. Jeg rejser mig, tager en serviet fra lommen for at tørre mit ansigt og
mærker kniven. Gonzales' kniv, med hans navn indgraveret i stålet. Jeg slår bladet ud, ser
kort på ham og hugger ham i halsen. Et dyrisk skrig forlader hans strube. Jeg stikker ham
igen og igen. Jeg bliver ved til hendes skrig, hans klynken og min afmagt er slut. Endnu
engang ser vi på hinanden i tavshed.
Vi pakker ham ind i et tæppe. Jeg slæber ham ud til bilen og kører ham ned til
slumkvarteret. Da jeg kommer tilbage, er hun væk. Blodet er vasket af gulvet. Det er
umuligt at se, en kamp har fundet sted. Hele episoden synes uvirkelig. Det beroliger mig.
Den irgrønne kjole hænger over stolen. Jeg kan høre orkestermusik. Jeg går tilbage
gennem gangen, forbi malerierne, åbner ud til dansegulvet. Hun står med armene løftet
over hovedet som en toreador klar til at spidde tyren. Pailletterne på den purpurrøde kjole
glimter. I sin statur ligner hun et stjernebillede, et stykke af universet, en vej til
uendeligheden.
Hansson, McCay, terningspillerne, hele rækken af mænd langs baren ser på hende,
begærer, fornemmer den opståede frihed. Hun er badet i blikke og indhyllet i orkesterets
toner, nydelsen skinner fra hende.
Jeg går over til Hansson. Min cigaretpakke ligger sammenkrøllet ved siden af ham.
”Jeg håber ikke, du har noget imod, jeg tog et par stykker.” Han ser på pakken. ”Hvor har
du været?”, spørger han.
”Jeg trak lidt luft, for meget røg i lokalet.”
Hansson ler. ”Jeg køber nogle om lidt. Har du set Gonzales? Jeg har brug for en rom.”
”Nu skal jeg.” Jeg går om bag baren og tager forklædet på. ”En dobbelt?”