Ord i hovedet

”Det kilder,” grinede Wilfred.
Stemmen, der kom fra under sengen, var en lyd som intet menneske kunne frembringe,
en blanding af vindens susen og vand, der løber roligt gennem en å, men dæmpet som
hørte man det igennem en jordhule. ”Sover du?”
”Nej, du kan godt komme ud. Hun er gået.”
Wilfred satte sig op i sengen.
Det var et helt fantastisk syn at se monsteret krybe ud fra sit skjul under sengen. Først
kom en enkelt tentakel mere til syne, så en til, der tog fat i sengens ben for at have noget
at hive sig ud med. At se kroppen klemme sig ud gennem åbningen mellem seng og gulv
var som at se en stor ballon blive presset gennem et nøglehul uden at sprænges.
Langsomt og med en lyd som grene, der trækkes gennem muldjord, blev det meste af
Wilfreds værelse fyldt med det monster, som ingen ville tro på boede under hans seng.
Men Wilfred vidste bedre.
”Åh, hvor er det dejligt at rette sig helt ud,” sagde monsteret og strakte alle sine tentakler,
så det rørte ved alle fire vægge og loftet på samme tid. Monsteret kiggede på Wilfred med
sine fem øjne og åbnede munden, fyldt med hundredvis af små sylespidse tænder i det to
meter brede smil, som kun Wilfred vidste var kærligt.
”Jeg er ked af, at du måtte mase dig så meget sammen i dag.”
”Tænk ikke på det. Der var masser af plads i skoletasken.”
”Sikker?”
”Ha, jeg kunne have været i din madkasse, men ikke sammen med din ostemad. Den
stank.”
De grinede begge to, og rummet var for en stund fyldt med latter og lyden af tørre blade,
der rasler i vinden.
”Jeg troede, du var ved at æde Maja.”
”Jeg spyttede hende da ud igen. Desuden smagte hun forfærdeligt ... af pigelus.”
Wilfred grinede igen, mens monsteret vred munden og rystede med alle tentaklerne.
”Tror du, hun nogensinde mobber dig igen?”
En skygge af tristhed gled hen over Wilfreds ansigt.
”Det håber jeg ikke. Maja kan være ret led.”
”Hvis hun gør, så sig til hende, at næste gang har jeg hverken spist eller børstet tænder i
tre dage.”
Tristheden forsvandt lidt igen, og Wilfred nikkede og smilede. ”Tak, fordi du hjælper mig.”