You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Han hørte drengene råbe: ”Hvad fanden sker der?”<br />
”Se Sebastian!”<br />
Torkil så ned, blodet dunkede i tindingerne, og det sortnede for hans øjne. I Sebastians<br />
plyssede hovedbund bredte der sig en rød sø, der flød over og begyndte at løbe ned over<br />
Sebastians bange ansigt.<br />
Det næste, der trængte igennem den susende lyd, han havde i ørerne, var ophidsede råb:<br />
”Hvor kom den fra?”<br />
”Vi må ringe efter en ambulance!”<br />
Han prøvede at se ned igen og så, at en af drengene tog sin mobiltelefon frem.<br />
Da snurrede det hele rundt for Torkil, og han fik fred for en stund.<br />
Så snart han vågnede op, kom han på benene, tumlede ned af højen, stødte ind i en lille<br />
familie, der var på vej op til udsigtspunktet, og løb videre.<br />
”Ikke blod, ikke blod, det var ikke mig, ikke mig, de kunne bare gå. Tænk, hvis ham<br />
Sebastian døde!” Torkil kæmpede med følelser, der rev kroppen itu, og med vejr-<br />
trækningen, der hvæsede af sted.<br />
Han startede knallerten og kørte ned ad bakken, så hurtigt som aldrig før. En ambulance<br />
passerede ham med et blåt, blinkende lys. Han drejede væk fra vejen og kørte op ad en<br />
tilfældig skovvej. Skoven sluttede sig om ham. Stien snævrede ind. Han standsede og<br />
kastede knallerten fra sig, hev inhalatoren frem, smed sig ned på skovbunden og græd<br />
hulkende. Græd over Misse Misser, der ikke fik mad, over stakkels Sebastian, som måske<br />
allerede var død, og så var han selv blevet morder, over at han ikke kunne få en kat og<br />
over, at Bodil var dum. Snot og tårer blev tørret væk med vissent løv.<br />
Til sidst faldt han i søvn i skovbunden og vågnede ved, at kulden havde fået tag i ham.<br />
Det var ved at blive mørkt. Han ville bare hjem.<br />
Hjemme sad Merete og spillede Ludo med Dorit og Niels. Hun rejste sig, da hun så ham:<br />
”Hvor blev du af, Torkil? Er du faldet på knallerten?”<br />
”Nej, det er jeg da ikke. Jeg går i seng nu.” Torkil dukkede sit beskidte forgrædte ansigt.<br />
”Skal jeg ikke lige banke på, inden jeg går, så vi kan snakke?”<br />
Torkil rystede på <strong>hovedet</strong> og sagde, at han ville sove nu.<br />
Han faldt i søvn og drømte om ansigter, der blev til blodigt kød.