Ord i hovedet

”Nej, hr. Torge. Jeg er svimmel, eller rettere, bliver det hver gang jeg rejser mig. Og
kvalme, åh, er doktoren inde?”
”Vi venter på forsyninger,” sagde hr. Murch og kiggede med længsel på udgangen.
”Roden mod alt ondt,” mumlede hr. Floese.
Hr. Murch kiggede undrende på hr. Floese. En poetisk side? Hvem skulle have troet det.
De sad i stilhed for en stund. Hr. Torge havde lagt hænderne i skødet og lukket øjnene.
”Har De været her før?”, spurgte hr. Murch. ”Jeg synes ikke at have set Dem før.”
”Doktoren siger, jeg er et vanskeligt tilfælde,” sagde hr. Torge og satte øjenlågene på
klem.
”Hvorledes?”
”Jo mere jeg spiser af roden for at bekæmpe kvalmen, desto mere bliver jeg svimmel og
får kvalme.”
”De våser, hr. Torge,” sagde hr. Murch og rystede på hovedet. ”De vil vel ikke antyde, at
den hellige rod skulle gøre ondt værre?”
”Næ, rødderne vokser vel ikke ned i helvede?”, klukkede hr. Floese.
Både hr. Murch og hr. Torge tog sig til hovedet i smerte.
”Næ, det vil jeg vel ikke,” mumlede hr. Torge, netop som døren gik op.
Et sendebud, bærende imperiets emblem, kørte en stor kasse ind.
Gudernes tak, tænkte hr. Murch, lindringen er fremme.