”Hvorfor ikke,” svarer Hansson. ”Hun danser smukt i aften.” Jeg skænker en drink til os begge. ”Du laver dem stærkere end Gonzales.” Jeg ignorerer hans bemærkning, ser mig omkring. En af terningspillerne er gået ud på dansegulvet. Han kurtiserer hende, drejer og ter sig under hendes iscenesatte forførelse. Hun smiler og ser over på mig. Jeg fornemmer kniven i lommen, afmagten, hadet. På mindre end en time er jeg blevet klar til at slå alle, der nærmer sig hende, ihjel. Jeg tørrer mine hænder i forklædet, smider det fra mig, siger til Hansson at jeg vil finde Gonzales og går udenfor. Det er køligt. Månen oplyser vejen. I horisonten gløder byens lys svagt på nattehimlen, minder mig om hvor jeg kommer fra. Jeg går over til Gonzales' bil, sætter mig ind, starter den og kører sydpå, væk fra byen, væk fra dette sted. Efter en halv times kørsel triller jeg ind på en tankstation. Tankpasseren, en ung forsovet fyr, kommer ud. ”Hvad skal det være?”, spørger han. ”Fyld hende op til randen og giv mig to ekstra dunke samt nogle cigaretter.” ”Lang tur, hr.?” ”Jeg skal til byen og videre nordpå i nat. Hvad skylder jeg?” ”Halvtreds.” Jeg tager min pung frem. ”Satans, jeg mangler en femmer. Hvad med denne kniv?” Jeg rækker ham Gonzales' kniv. Han ser på den, slår den ud. ”Det er i orden, hr. God tur.” Da jeg kører ud fra tankstationen, er det klart, hvad jeg skal. Jeg svinger til højre på vej tilbage mod Flamenco. Jeg er den eneste på vejen, ingen lygter foran eller bag mig. Jeg cruiser hen over midterstriberne på denne plade af asfalt, der som en bro over ørkenen forbinder to fjerne storbyer. Flamenco er blot et punkt på vejen, et korn i det endeløse sand. Da jeg en halv time senere ankommer, har jeg planlagt min fremtid. Jeg mangler kun at udføre handlingen, som kan føre mig dertil. Jeg slukker motoren, stiger ud og lukker forsigtigt bildøren efter mig. I redskabsskuret finder jeg et par ruller pigtråd, som jeg bærer over til Flamenco. Jeg kan høre orkesteret spille, klapsalver og høje tilråb. Jeg fæstner et stykke pigtråd på det ene hjørne af huset og går en runde. Så går jeg en runde mere og en til. Da den første rulle er sluppet op, fæstner jeg den næste.
Jeg fortsætter som en edderkop om sit bytte, indtil Flamenco ligner en støvbold med syle skarpe torne. Så bakker jeg Gonzales' bil hen foran indgangen og lægger servietten med rosen på førersædet. Jeg tager dunkene med benzin. Den ene hælder jeg ud over bilen, den anden ud over Flamenco. Da jeg er færdig, står jeg et øjeblik. Så tænder jeg en cigaret, ser på stjernerne. Natten er blevet kølig. Jeg slår kraven på min jakke op, smider cigaretten fra mig og går.
Change language