Ord i hovedet

Mor og far så meget glade ud, og lillesøster blinkede til ham. Men hvor var gaverne?
”Gaverne,” sagde far. ”Tror du, at du skal have mere end én?”
Mor tog Torkil om skulderen: ”Kom!”
”I skal spise bollerne, for de er varme, og jeg har selv bagt dem,” havde han sagt, mens
lillesøster trak ham ud på gårdspladsen.
Og der, midt på pladsen stod den, med verdens største sløjfe rundt om stellet – rød og ny
og skinnende. Det svimlede for Torkil, og han kunne ingenting sige. Så mærkede han en
brusende glæde stige op i sig og kastede sig om halsen på far, på mor og på lillesøster.
Han hoppede rundt på pladsen, og til sidst nærmede han sig knallerten, forsigtigt, som var
det en smuk pige.
”Men, der er et men, Torkil,” sagde far, da Torkil første gang lagde hånden på gas-
håndtaget. ”Vi vil have, at du skal tage et knallertkursus, før du kører ude på vejene. Vi
kan jo ikke bestemme det. Du er voksen nu. Men der begynder et kursus allerede i
morgen, og der er en plads til dig.”
Kursus lød lidt som skole, men det kunne være lige meget, for det var en glad dag. Og
kurset bestod han, for han var nemlig rigtig god til at styre ”svinet”, som han kaldte
Puch’en.
Torkil tog en rød udklipsbog ned fra reolen og lagde billedet af Puch’en ind bagerst i den.
Han lukkede bogen med kattene i og satte den op i reolen igen.
Så gik han ud i fællesstuen: ”Godnat.”
”Går du i seng nu? Klokken er kun ti, Torkil,” sagde Bodil undrende.
”Nå ja,” svarede han og gik i seng.
Misse Misser blev sværere og sværere at holde inde i hulen. En enkelt gang var den sågar
smuttet ud, da han åbnede døren. Den kom sulten tilbage, da Torkil hældte maden op i
tallerkenen. Såret helede pænt, og den blev bedre til at fange sten.
”Lidt endnu, så skal du ikke være på hospital mere,” sagde Torkil hver dag til katten, når
han med benet puffede den tilbage i hulen.
Han forlod hulen med lyden af kattens kratten og mjavende sang om frihed i øret. Hvor
skulle han gøre af den, når den blev rask? Måske kunne den bo på værkstedet eller i
bryggerset på Lærkebo? Der gjorde det vel ikke noget med en smule kattehår.
Den aften på vej ud til Misse Misser ledte Torkils tanker efter nye muligheder. Skulle han
fortælle Merete om Misse Misser?