Ord i hovedet

Og som er så lange, så selv ordet lang er for kort til at række langt nok.
Det, som jeg nok elsker mest ved dine lange beskrivelser af de lange floder, er dine lige så
lange armbevægelser. Så får jeg sådan lyst til at hive dig ind til mig som en bølge i
Øresund, der er blevet væk fra sin mor og sætte endnu en plade på af Chopin.
(For når bare dine arme kan nå rundt om mig, så gør det ikke noget, at de ikke kan nå
længere).
Nu har bølgen fundet sin mor, og vejret er godt igen, forsikrer jeg dig om. Mens vi ligger i
mørket, og jeg hvisker søde ord i dit øre. Og du trækker vejret som et lille barn, der har
glemt alt om tid og sted.
Du har lige fået øje på en sommerfugl. Og vi har en lang filosofisk samtale bagefter om
frihed.
(Eller var det bare en snak, vi havde?)
Først spørger du mig.
Hvad er frihed?
Bagefter spørger jeg dig.
Hvad er frihed?
Og til sidst foreslår du, at vi kan gå hen og slå op i en bog for at finde ud af det.
Men vi beslutter os for at lade være.
Måske fordi vi ikke tør.
Måske fordi vi i virkeligheden helst ikke vil vide, hvad svaret er.
Hvordan forklarer man frihed for børn?