Ord i hovedet

Torsdag
Finder dyret frem i mig selv for at nå frem til fredag. Det er nu, jeg viser tænder.
Spiler øjnene op og rejser børster – som et vildt dyr.
Vrider mig, spænder op, spræller desperat og prøver at overskue, overkomme langt mere,
end jeg magter. Er allerede brugt på det skammeligste. Er allerede alt for træt.
Det gør tæt på ondt at vågne om morgenen. Jeg bliver spist levende om dagen. Jeg
besvimer om aftenen. Jeg skælder ud på dem, jeg elsker, og kæmper for dem, jeg hader.
Hvor vild skal man fare, før man tager ved lære? Hvor forkert skal det føles, før man
drejer fra?
Forventninger og krav vælter imod mig – som en flodbølge. Er et blandt mange dyr, der
alle kæmper en ulige kamp for overlevelse. Til sidst må jeg lukke øjnene – kan ikke magte
alt.
Vil bare være –
en hest i regnen.
Fredag
Fredag – så lækker og så uendelig dejlig at have med at gøre. Så befriende som at trække
vejret efter 4 dage under vand. Som varmen under dynen, så lummer og egenkærlig.
Dagen kunne skæres i skiver og serveres i stedet for and juleaften. Fredag får ordene
frem og ud på lykkelige vinger. Fredag har alt det, som mandag mangler.
Har allerede svært ved at huske replikkerne – de trænger til at blive glemt. Trænger til at
trække scenetæppet for og være mig selv. Med alt der er mig og mit. Stikket er trukket
halvt ud.
At være fredagsflad – så euforisk og forbandet hårdt. Kan ikke finde de hårrødder, jeg skal
trække mig op ved. Der er ikke mere at trække i. Tingene er allerede trukket for langt ud.
Bliver glad på en fjantet måde, tingene bliver lettere, enden er nær, og mine fingre kan
mærke dens kanter – jeg kan næsten få fat.
Kigger på jer andre. I ligner også fredagsflade udsultede, fjantede fugleskræmsler. Uglede,
skrammede og ilde tilredt af ugen, der er tæt på at være gået.
Slingre hjem fra fredag. Høj på frihed. Går på et fortov uden grund, uden retning, uden
mål. Bare stenene, der forsvinder under mine fødder, og tankerne, der smutter som
mandler.