Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

110
ÆLDRES BEKYMRINGER OM DERES SOCIALE SITUATION
AF LISBETH LANGKILDE, SOCIALRÅDGIVER I PALLIATIVT TEAM FYN
Ældre døende, deres nærmeste og efterladte har ofte
spørgsmål og bekymringer om deres sociale situation,
som ikke bliver afdækket eller afhjulpet. Omsorg for de
ældre er også at have fokus på denne del af hverdagslivet
og at sikre den bedst mulige hjælp til den døende, såvel
som til de pårørende og efterladte.
Else og Peter er begge folkepensionister og
bor til leje i et mindre rækkehus. Else er
alvorligt syg og ligger døende i en plejeseng
i stuen. Hver nat ligger hun vågen og tænker
på, hvordan hun dog ” skal komme i jorden”.
Hun ved, at en begravelse koster mange
penge, og at deres opsparing er gået til reparation
af bilen, som de har haft så meget
brug for, medens hun har været syg.
Peter bekymrer sig meget om Else og at hun
ikke må have ondt. Derudover tænker han
hele tiden på, hvordan han skal klare livet
uden Else og over, hvordan økonomien skal
hænge sammen, når der kun er hans folkepension
og et lille beløb fra ATP.
Else og Peter taler ikke sammen om deres
bekymringer, - de skåner hinanden. De taler
heller ikke med andre. Deres børn har nok at
se til, og Else og Peter mener ikke, at de kan
belemre plejepersonalet, der kommer i
hjemmet, med den slags bekymringer.
Denne fortælling er ikke ualmindelig –
den er et billede på, hvordan ældre kan
bekymre sig om deres sociale situation,
uden at det kommer frem i lyset og,
dermed uden at de får den hjælp, de
har brug for. Det er ikke ualmindeligt, at
ældre ægtefæller ikke selv taler om disse
bekymringer, hverken indbyrdes eller med
andre. Dette kan skyldes, at de ønsker at
beskytte ægtefællen, at de opfatter disse
emner som private eller at de ikke ved
hvem, der kan hjælpe dem. Det kan også
handle om, at det virker helt uoverskueligt.
Ligesom der i vores kultur er nogle almindelige
opfattelser af ældres sorg, er der også
nogle gængse forestillinger om, at ældre
ikke har så mange eller betydningsfulde
bekymringer om deres sociale situation.
Denne forforståelse bevirker, at de ældre
ofte kommer til at stå alene med deres
spekulationer og spørgsmål, og at der
derfor ikke bliver skabt det overblik over
økonomien, den sikring af foranstaltninger
og muligheder og den afklaring af hjælp,
som der kan være brug for. Sundheds-
personalet er ofte ikke opmærksomt på,
at de ældre har disse bekymringer, hverken
før eller efter at et dødsfald sker.
Såvel i den palliative tankegang som i rehabiliteringstanken,
er der fokus på at sikre
den enkeltes livskvalitet gennem et meningsfuldt
og selvstændigt liv, så længe det