Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

66
NÅR DEMENSRAMTE MENNESKER MISTER DERES ÆGTEFÆLLE
SUSANNE KAAGAARD, PSYKOLOG OG SYGEPLEJERSKE
INGRID LAURIDSEN, PSYKOLOG MED SPECIALE I GERONTOPSYKOLOGI
Med udgangspunkt i de pårørendes bekymringstanker,
vil vi sætte fokus på nogle af de demensramte mennesker,
vi har mødt i vores daglige arbejde, som mistede deres
ægtefælle.
HVAD NU – HVIS JEG DØR FØR MIN
DEMENSRAMTE ÆGTEFÆLLE?
Disse tanker er et tilbagevendende tema i
de pårørendegrupper, vi er gruppeledere af.
Pårørende til demensramte mennesker
rammes på en særlig måde af sorg/krise
i relation til deres ægtefælle, idet en
demenslidelse udvikles over år, med
gradvise tab af færdigheder hos den syge.
Det må pårørende forholde sig til, og de må
gang på gang indstille sig på nye tab af
færdigheder hos ægtefællen. Det er en
situation, som både er angstprovokerende
og forbundet med megen sorg.
De pårørende bliver meget chokerede, når
den syge får en diagnose. Det betyder, at
parrets fremtid ændrer sig, og begge må
indstille sig på, at pensionstilværelsen
bliver helt anderledes, end de havde håbet.
Det samme gælder for de dementsramte,
som oplever stadige tab af færdigheder
med sorgfølelser og frustrationer til følge.
Hos de meget ældre bliver de sidste år
sammen præget af store omstillinger og
krav om at forholde sig til en ukendt
situation. De fastholdes i et sorg/kriseforløb,
uden fremtidsperspektiv. De yngre
pårørende har muligheden for at udnytte
fremtiden positivt, idet de har flere kræfter
og kan finde overskud. Det er svært for de
ældre pårørende.
Særlig hårdt kan det være, når den syge
må flytte i en plejebolig. Ikke alene kan det
opleves som en tvungen skilsmisse, men
det efterlader ofte den pårørende med
megen skyldfølelse og sorg, som ikke
sådan lader sig bearbejde. For nogen kan
flytningen give lettelse i hverdagen, idet de
bliver fri for at stå til rådighed døgnet rundt
for at hjælpe deres syge ægtefælle. For
andre bliver det en pinefuld tid, hvor de
oplever, at de har svigtet den syge, og de går
fra besøget med dårlig samvittighed og er
fyldt af sorgfølelse. Se pårørende Jonna
Nielsens beretning, som fortæller om flere
af disse følelser i artiklen (side 52).
Pårørende er derfor meget følelsesmæssigt
belastet, hvilket selvsagt går ud over
helbredet. Dette medfører svære følelser
af angst og uro, for hvad sker der ”hvis jeg
dør først?” Hvem kommer til at tage sig af
min mand eller kone? Hvordan vil familien
støtte op omkring den syge? Hvad vil man
tilbyde fra kommunen? Hvordan vil den
syge klare sig uden mig?