Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

RITUALER I DØDENS NÆRHED
AF RITA NIELSEN, KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST PÅ DIAKONISSESTIFTELSENS HOSPICE
Et lys tændes, et vindue åbnes, en rose lægges på kisten,
et Fadervor bedes og et afskedsritual gennemføres med
champagne og salmesang.
Ovenstående er eksempler på ritualer
omkring døden og døende mennesker.
Ritualerne er med til at udtrykke følelser
og give en vanskelig livssituation form og
ramme. I grænsesituationer er der brug for
at vide, hvordan ”man” gør, så uro og kaos
ikke overmander en. Ritualerne er med
til at dæmpe angsten, give mening og øge
oplevelsen af fællesskabet midt i en ellers
ensom situation.
I dette kapitel vil vi se nærmere på ritualer
i forbindelse med dødsfald, både før og
efter dødens indtræden.
HVAD ER ET RITUAL?
Ritualer kan ses som handlingssider af et
trossystem eller en forestillingsverden.
Traditioner og vaner er tæt forbundne med
ritualer, f.eks. er der et plejehjem, hvor
der er tradition for at gå bag ved kisten,
når den bæres ud til rustvognen og på et
andet plejehjem er det blevet en vane at
give hånden til de pårørende, når der er en,
der er død. På en sygehusafdeling dækker
del 2
81
de et rullebord, med en lille broderet hvid
dug og en glaslysestage med et fyrfadslys.
Lyset bliver tændt om morgenen og får lov
at brænde ud, for at afrunde og markere et
dødsfald.
Tradition og ritual
De fleste danskere kender den kristne tradition
og de ritualer, som er knyttet dertil.
Alligevel må det siges, at mange ritualer er
gledet ud af folks bevidsthed, fordi kirke og
kristendom for mange er gledet i baggrunden.
Men når vi rammes af sygdom og død,
har de fleste af os brug for ritualer og det
viser sig, at de fleste af de ritualer, vi griber
til i sådanne situationer, har rod i den
kristne kultur.
Naturligvis tages der på et plejecenter, i
patientens hjem eller på sygehus hensyn
til patienter og pårørende med en anden
tradition eller religion end den almindelige
danske folkekirke. Hver religion og
kirkesamfund har sine ritualer, og her er
det personalets pligt at støtte efter bedste
evne. Katolikken, der ønsker den sidste
olie, hvor den syge salves med olie, mens
der læses fra Bibelen. Jøden, der ønsker at
dø til tonerne af den hebræiske hymne.
Muslimen, der skal have bedt sine bønner
af en troende muslim, eller buddhisten,
der ønsker røgelsespindene tændt.