Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

32
DET DOBBELTE TAB
AF INGER ANNEBERG, JOURNALIST OG ANTROPOLOG
Da Siv Landerslev mistede sin 84-årige ægtefælle, Ulf,
genoplevede hun også tabet af deres datter, Christina,
som de havde mistet tre år forinden. Det dobbelte tab
gjorde Sivs sorg kompliceret og medførte en stress-
reaktion, som hun stadig må forholde sig til.
Fra vinduerne i Siv Landerslevs lyse og
venlige lejlighed midt i Hørsholm kan hun
se natur, men hun kan først og fremmest
se andre mennesker.
”Det var derfor, jeg valgte en lejlighed her på
1. sal, da jeg solgte vores hus. Jeg ønskede ikke
at sidde på en øde ø, men at være i kontakt
med virkeligheden og at bo et sted, hvor der var
andre mennesker omkring mig.”
Den beslutning har hun ikke fortrudt et
øjeblik. Og selv om Ulf stadig er med hende
i hverdagen – hun siger både godmorgen
og godnat til fotografiet af ham i reolen i
stuen – så er lejligheden først og fremmest
hendes, for her har hun aldrig boet sammen
med Ulf.
”Jeg savner ham ikke på samme måde, som jeg
gjorde i vores fælles hus. Det her sted er mit,
og det er på en måde en lettelse. Det mildner
lidt på sorgen, for det er en anden tilværelse
jeg har fået nu, uden Ulf,” forklarer Siv.
DEN VÆRSTE TID
Siv Landerslev er svensker, men kom til
Danmark i 1950, fordi hun havde mødt en
dansk mand. Hun blev uddannet pædagog
og fald godt til i landet, hvor hun giftede
sig med Ulf. Med ham fik hun børnene Jens
og Christina.
Christina døde i 2005, og tre år senere
mistede hun Ulf, der blev 84 år gammel.
Christina blev kun 52 år og efterlod ikke
bare sine forældre, men også mand og tre
børn. Hun blev ramt af en tumor i hjernen,
og fra diagnosen blev stillet, til hun døde,
gik der kun ét år, et år, hvor Siv og Ulf var
meget hos hende, mens hun skiftevis var
indlagt og hjemme hos sin familie.
ULF FORBLEV DEN STÆRKE
Ulf havde lungesygdommen KOL. Han var
ryger gennem mange år, men da han var
i midten af 70’erne fik han åndedrætsbesvær
og en alvorlig advarsel af en læge.
Siv var sammen med Ulf, da han døde,
selv om hun ikke var klar over, hvor tæt
det var på.
”Han fik en infektion i maven, så han måtte
indlægges i påsken 2008. Jeg tror, han selv
var klar over, hvor det bar hen, men han talte
ikke med mig om det, måske en slags beskyttelse.
Derimod kunne han tale med vores søn,
Jens. Det var til Jens, han sagde, at han ikke
ville have intravenøs næring, selv om han ikke