Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

derhjemme? Kunne jeg have været bedre ved
ham? Den slags overvejelser. Generelt er jeg
god til at skjule, hvor svært jeg har det, men
i gruppen var der åbenhed mellem os. Og når
man ikke kommer af med det, så bider det
indvendig.”
ANDERLEDES AT MISTE SOM ÆLDRE
Utryg føler Jonna sig aldrig i hverdagen,
og det har hun løst på sin egen måde. Hun
har kontakt med tre andre kvinder, der bor
i samme ejendom.
”Vi sludrer sammen, og vi mødes og drikker
kaffe. Hvis en af dem er væk, passer jeg
hendes kat. Og så har vi den aftale, at en af
dem ringer til mig hver morgen. Det er jeg glad
for, og det er også godt for mine børn at vide,
at sådan er det.”
Jonna har mærket, at det at miste i hendes
alder – og miste en mand, der blev 85 år,
ofte bliver opfattet af omverdenen, som
mindre problematisk, end hvis man mister
som ung.
”Han var jo 85, siger folk, det er støvets år.
Og ja, man kan sige, at det også fint nok, hvis
man er alene, når man dør. Men han var ikke
alene, vi var jo sammen – og jeg ville gerne
have haft flere år sammen med ham, for han
var en meget behagelig mand. Det lyder som
meget lidt, men det betyder utrolig meget, at
man i sin hverdag har et andet menneske at
sludre med, drikke en kop kaffe sammen med.
Der er nok lidt en tendens til forvente, at vi
ældre, der mister, ikke sørger så meget, hvis
vi har været så heldige at have haft et langt
og godt ægteskab med en god og rar mand.
Men på en måde tror jeg, at unge lettere kan
komme igennem en stor sorg, f.eks. et tab af en
ægtefælle, end vi ældre kan. De har livet foran
sig, de kan måske gifte sig igen. Det kan ikke
lade sig gøre i min alder, og det at miste efter
så langt et liv sammen er noget helt særligt.
Det tror jeg ikke altid, folk forstår.”
del 1
55
”gruppen støttede mig i
den første tid efter hans
død.”