Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

den demensramte person, man må turde
tale om det mistede og sætte ord på de
følelser af tab, som han/hun giver udtryk
for. Der kan være behov for at aflede og
finde gode aktiviteter som trøster. I disse
tilfælde vil man som støtteperson kunne
opleve, at et eller måske to af elementerne
(tanker og følelser) i den kognitive diamant
er mere fremtrædende end andre.
Ved svær demenssydom kan den demensramte
person helt have glemt, der har
været en ægtefælle eller at ægtefællen er
død. Sidstnævnte tilfælde kan føre til at
den demente person går rundt for at lede
efter ham/hende og kan være meget urolig
og ked af det. Det kan føre til megen gråd
og evt. aggression, når ægtefællen ikke
dukker op. Her er det nødvendigt at aflede
og undgå at sige, at ægtefællen er død.
Man skal hellere sige, at han/hun ikke er
her. Den væsentligste støtte er i første
omgang at trøste, vise medfølelse og spejle
de følelser, der er tilstede her og nu, og ind
imellem aflede den demensramte og finde
på beskæftigelse, der optager den syges
opmærksomhed, så de triste tanker ikke
får overvægt. Det er også almindeligt, at
del 1
”... finde ud af, hvor
fremskreden
demenssygdommen er.”
73