Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

Recommendations

Info

120 Eksempel: HANDLEPLAN FOR SORG- OG KRISEARBEJDE PÅ GENTOFTE KOMMUNES DAGCENTRE VENNERSLUND OG TVÆRBOMMEN SORG OG SAVN Første del af handleplan beskriver ny viden om ældre mennesker og tab og to-sporsmodellen (se materialet her: http://www. pavi.dk/efterladte.aspx). Når vi på dagcentrene får meddelelse om, at en bruger har været udsat for tab, skal vi: Informere daglig leder og alle kollegaer på morgenmødet på dagcentret. Planlægge hvem, der har ansvaret og sætter tid af til at tage sig af gæsten. Aftale med kollega, hvem der kan træde til, hvis der er brug for yderligere hjælp. Det er legalt at sige fra i forhold til den svære samtale. Det er vigtigt at være opmærksom på belastningsgraden i arbejdet med mennesker i sorg/krise. Tal højt med hinanden om det, som er svært – evt. støtte fra den psykiatriske sygeplejekonsulent. Tilbyde at informere de andre gæster. Vi er ikke terapeuter, men tilbyder en støttende samtale. Sorg kan tage tid, vær opmærksom på, om der er et ”naturligt” forløb hos den enkelte i efterladte. Er der tale om et kompliceret forløb, kan vi hjælpe med at henvise. Kontakte egen læge, der henviser til professionel hjælp. Husk at udlevere folderen ”Til dig, der har mistet” (se materialet her: http://www.pavi.dk/efterladte.aspx). HVORDAN GØR VI DET, OG HVEM GØR HVAD? Vi skal med udgangspunkt i gæstens behov støtte med nærvær og empati. 1. Find de fysiske rammer, som egner sig til samtalen. Sørg for ro og aftal samtalens varighed. 2. Samtalen skal foregå på gæstens præmisser. 3. Gæsten er den, som ved bedst, så spørg og lyt. 4. Anerkend den enkeltes historie og det at være i sorg/krise. (Stikord til første samtale – se: www.pavi.dk/ ForskningOgUdvikling/Projekter/ handleplaner.aspx.) 5. Sørg for at runde samtalen af på en god måde og aftal evt. en ny samtale eller anden form for opfølgning. FORMÅL MED SAMTALEN Formålet med samtalen er, at gæsten oplever omsorg i forbindelse med den sorg eller krise, vedkommende er i. En del af sorgbearbejdelsen er at få mulighed for at udtrykke følelser og tanker omkring det skete. EVALUERING Vi evaluerer på, om vores handleplan virker som tiltænkt.. Litteraturliste: Lise Trap: »Sorg – den dybeste ære glæden kan få«.
Eksempel: HANDLEPLAN FRA AALBORG SYGEHUS Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus. INDSATSEN FOR EFTERLADTE - OPFØLGNINGSSAMTALEN Mål: • At understøtte den efterladtes naturlige sorgproces • At give den efterladte omsorg og opmærksomhed. Formål: • At den efterladte får mulighed for, at give udtryk for følelser, tanker, oplevelser og undren i forbindelse med den sidste indlæggelse på hæmatologisk afdeling og tiden efter dødsfaldet. • At plejepersonalet stiller sin faglighed til rådighed for den efterladte. • At plejepersonalet vurderer, om den efterladte kan have behov for yderligere støtte. Hvis dette skønnes muligt, informeres om støttemuligheder (Egen læge, psykolog, præst, sorggruppe eller palliativt team). • At få viden og erfaringer, der kan være med til at videreudvikle den palliative indsats på hæmatologisk afdeling. AFTALER FOR SAMTALEN • Telefonopfølgning er et tilbud. • Det plejepersonale, som tager afsked med de pårørende, har ansvar for at afklare, om der er ønske om telefonisk kontakt tre til fire uger efter dødsfaldet og af hvem. del 2 121 ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL • Vi kan tilbyde samtale med en af de efterladte. • Ved yderligere behov for opfølgning, kan der tilbydes samtale med kontaktlæge pr. telefon eller på afdelingen. • Der er oprettet en mappe ”VIPS og handleplaner efter afdøde patienter”, som står ved siden af mapperne ”VIPS ikke speciale ptt”. VIPS papirer på afdøde gemmes i denne mappe, når pårørende ønsker opfølgningssamtale. • Hvis pårørende ikke ønsker opfølgningssamtale, er det kun arket ”Handleplan for kontakt til efterladte”, der gemmes i mappen. Det er vigtigt at udfylde skemaet, også selv om pårørende takker nej til opfølgningssamtale. FORBEREDELSE • Vigtig – der skal sættes tid af på arbejdstidsplan og dagsplan. • Find VIPS frem og repetér forløbet. • Tal evt. med kollega om afslutningen af forløbet. • Find et egnet lokale – husk evt. at booke lokale. Hvis det ikke lykkes at træffe den pågældende hjemme, skal der fremsendes standardbrev. SAMTALEN • Spørg ind til, om tidspunktet for samtalen er okay. Den vigtigste rolle i samtalen er at være lyttende og tilstede også i de lange pauser, frem for at være løsnings-
Page 1 and 2:
Når to bliver til én OMSORG FOR
Page 3 and 4:
Når to bliver til én OMSORG FOR
Page 5 and 6:
Når to bliver til én Vi tænker a
Page 7 and 8:
INDLEDNING ”Jeg vidste, at hun sk
Page 9 and 10:
ikke mindst øge opmærksomheden p
Page 11 and 12:
• Fra socialrådgiver, der kan af
Page 13 and 14:
ER GAMLE MENNESKERS SORG EN ANDENRA
Page 15 and 16:
Sorgkulturen er både positiv og ne
Page 17 and 18:
AT TAGE HINANDENS SMERTE PÅ SIG AF
Page 19 and 20:
af at høre om de andres sorg. Det,
Page 21 and 22:
Alderdommen er et livsafsnit, der r
Page 23 and 24:
død øges risikoen for depression
Page 25 and 26:
ET ANGSTANFALD Alligevel tog Elmis
Page 27 and 28:
”Aldrig har jeg følt mig så let
Page 29 and 30:
altid været manden, der har ordnet
Page 31 and 32:
min ægtefælle.” Sorgen går ikk
Page 33 and 34:
kunne spise længere. Det var Jens,
Page 35 and 36:
”Jeg fik afløb for en masse tank
Page 37 and 38:
”Verdens ældste vikar.” del 1
Page 39 and 40:
NATURLIG SORGREAKTION KOMPLICERET S
Page 41 and 42:
”Især blandt ældre efterladte m
Page 43 and 44:
tidspunkt havde jeg aldrig hørt om
Page 45 and 46:
han var med til at bestemme, hvad h
Page 47 and 48:
FORBILLEDET I dag får erindringern
Page 49 and 50:
KOMPLICERET SORG DEPRESSION Følels
Page 51 and 52:
Hvis du kan nikke genkendende til f
Page 53 and 54:
Jonna begyndte i pårørendegruppen
Page 55 and 56:
derhjemme? Kunne jeg have været be
Page 57 and 58:
det lange liv samtidig har gjort de
Page 59 and 60:
Som præster kommer vi ofte i en l
Page 61 and 62:
måned, en undersøgelse, der bekr
Page 63 and 64:
Men hvordan ved man, om et menneske
Page 65 and 66:
del 1 65
Page 67 and 68:
Spørgsmålene giver anledning til
Page 69 and 70: et sted, som han var tryg ved. På
Page 71 and 72: Marie er på trods af, at hun tidli
Page 73 and 74: den demensramte person, man må tur
Page 75 and 76: Når to bliver til én del 2 75
Page 77 and 78: OBS! EGEN LÆGE Forløber sorgen so
Page 79 and 80: MODEL FOR UDARBEJDELSE AF EN SORG-H
Page 81 and 82: RITUALER I DØDENS NÆRHED AF RITA
Page 83 and 84: få det gjort. Farvel, tak og tilgi
Page 85 and 86: • Oplæsning: et digt, et brev ti
Page 87 and 88: PALLIATIV OMSORG OG RITUALER I pall
Page 89 and 90: del 2 89
Page 91 and 92: Første gang ca. to uger efter ægt
Page 93 and 94: PALLIATIVE TEAM OG UDGÅENDE HOSPIC
Page 95 and 96: Bente Bratlund Mæland Det er et pr
Page 97 and 98: SORGGRUPPER FOR ÆLDRE MENNESKER AF
Page 99 and 100: i grupperne har spredt sig over man
Page 101 and 102: SORGGRUPPE - ET SKÆBNEFÆLLESSKAB
Page 103 and 104: andre, der har mistet det samme som
Page 105 and 106: FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG AF CHARLO
Page 107 and 108: De tre sidstnævnte områder - appe
Page 109 and 110: eller kompliceret sorg, er der inge
Page 111 and 112: er muligt. Dette indebærer bl.a, a
Page 113 and 114: ÆLDRE KOM PÅ FODE IGEN VED AT TR
Page 115 and 116: TRÆNING KRÆVER MEGET AF DIG Maja
Page 117 and 118: Procedurer -fortsat Implementering
Page 119: • Ansvarshavende beslutter - even
Page 123 and 124: del 2 Når to bliver til én 2. udg
show all

Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?