Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

Recommendations

Info

12 EN RÆKKE PERSONER HAR STØTTET OP OM PROJEKTET. TAK TIL OMSORGS- PERSONALE OG BIDRAGSYDERE FOR LYST OG VILJE TIL AT UDVIKLE OG DELE VIDEN. TAK TIL ALLE INTERVIEW- PERSONER FOR AT DELE HISTORIE OG ERFARINGER. TAK TIL STYREGRUPPE- MEDLEMMER OG KOLLEGAER I HELE LANDET FOR MED STOR ENTUSIASME AT MULIGGØRE PROJEKTET. TAK TIL ENSOMME GAMLES VÆRN, A.P. MØLLERS FOND OG TRYGFONDEN FOR ØKONOMISK STØTTE TIL PROJEKTET.
ER GAMLE MENNESKERS SORG EN ANDENRANGSSORG? AF RIKKE NØHR BRÜNNER OG SIDSE SCHOUBYE ANDERSEN SOCIOLOGER, CAND.SCIENT.SOC. At kigge nærmere på den betydning, alder har for vores forståelse af tab og sorg, kan hjælpe os til at forstå nogle af de følelser en ældre efterladt oplever. Et menneskes alder har betydning for, hvad vi forventer, at det kan og ikke kan, eksempelvis forventer de færreste, at en 80-årig kan løbe et marathonløb. Hvad vi sjældent tænker over, er at et menneskes alder også har betydning for, hvad vi forventer, at det føler og ikke føler, f.eks. i forbindelse med tab af ægtefælle. Det er naturligt, at gamle mennesker dør, og unaturligt at yngre mennesker dør. Derfor forventer vi ubevidst, at gamle mennesker, der mister deres ægtefælle, accepterer tabet og ikke føler voldsom sorg. Det vil vi forklare via et eksempel på en samtale mellem Gudrun og hendes plejehjemsassistent: ”Hvor gammel blev din mand?”, spørger plejehjemsassistenten Inger. ”90 år,” svarer Gudrun og tilføjer, ”det var nok også det bedste, han havde været syg længe.” ”Savner du ham?” del 1 13 ”Ja, hele tiden,” svarer Gudrun. ”Vi var jo en utrolig stor del af hinandens liv, og vi kunne snart fejre krondiamantbryllup. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet en del af mig selv! … Men jeg skal ikke klage”, tilføjer Gudrun i samme åndedrag: ”Vi har haft mange gode år sammen, og alle skal jo herfra. Herman var efterhånden gammel og syg, så man vidste på en eller anden måde godt, at det var den vej, det gik. Det var nok det bedste”, gentager hun. ”Ja, det var nok for det bedste,” giver Inger hende ret i. Mange gamle efterladte beskriver som Gudrun tabet af ægtefællen som et voldsomt livsbrud: Et brud med ægteskabets trygge fællesskab, rutiner og fortrolighed. Imidlertid beskriver de samtidig tabet som forventeligt, acceptabelt og meningsfuldt. Hvordan kan de samtidig opleve tab af ægtefælle som et livsbrud og som noget meningsfuldt? Denne artikel giver et sociologisk bud på det. SORGKULTUR Når vi hører om et dødsfald, er den afdødes alder blandt det første, vi spørger til. Det er også tilfældet for plejehjemsassistenten Inger, og måske har du selv stillet et lignende spørgsmål?
Page 1 and 2: Når to bliver til én OMSORG FOR
Page 3 and 4: Når to bliver til én OMSORG FOR
Page 5 and 6: Når to bliver til én Vi tænker a
Page 7 and 8: INDLEDNING ”Jeg vidste, at hun sk
Page 9 and 10: ikke mindst øge opmærksomheden p
Page 11: • Fra socialrådgiver, der kan af
Page 15 and 16: Sorgkulturen er både positiv og ne
Page 17 and 18: AT TAGE HINANDENS SMERTE PÅ SIG AF
Page 19 and 20: af at høre om de andres sorg. Det,
Page 21 and 22: Alderdommen er et livsafsnit, der r
Page 23 and 24: død øges risikoen for depression
Page 25 and 26: ET ANGSTANFALD Alligevel tog Elmis
Page 27 and 28: ”Aldrig har jeg følt mig så let
Page 29 and 30: altid været manden, der har ordnet
Page 31 and 32: min ægtefælle.” Sorgen går ikk
Page 33 and 34: kunne spise længere. Det var Jens,
Page 35 and 36: ”Jeg fik afløb for en masse tank
Page 37 and 38: ”Verdens ældste vikar.” del 1
Page 39 and 40: NATURLIG SORGREAKTION KOMPLICERET S
Page 41 and 42: ”Især blandt ældre efterladte m
Page 43 and 44: tidspunkt havde jeg aldrig hørt om
Page 45 and 46: han var med til at bestemme, hvad h
Page 47 and 48: FORBILLEDET I dag får erindringern
Page 49 and 50: KOMPLICERET SORG DEPRESSION Følels
Page 51 and 52: Hvis du kan nikke genkendende til f
Page 53 and 54: Jonna begyndte i pårørendegruppen
Page 55 and 56: derhjemme? Kunne jeg have været be
Page 57 and 58: det lange liv samtidig har gjort de
Page 59 and 60: Som præster kommer vi ofte i en l
Page 61 and 62: måned, en undersøgelse, der bekr
Page 63 and 64:
Men hvordan ved man, om et menneske
Page 65 and 66:
del 1 65
Page 67 and 68:
Spørgsmålene giver anledning til
Page 69 and 70:
et sted, som han var tryg ved. På
Page 71 and 72:
Marie er på trods af, at hun tidli
Page 73 and 74:
den demensramte person, man må tur
Page 75 and 76:
Når to bliver til én del 2 75
Page 77 and 78:
OBS! EGEN LÆGE Forløber sorgen so
Page 79 and 80:
MODEL FOR UDARBEJDELSE AF EN SORG-H
Page 81 and 82:
RITUALER I DØDENS NÆRHED AF RITA
Page 83 and 84:
få det gjort. Farvel, tak og tilgi
Page 85 and 86:
• Oplæsning: et digt, et brev ti
Page 87 and 88:
PALLIATIV OMSORG OG RITUALER I pall
Page 89 and 90:
del 2 89
Page 91 and 92:
Første gang ca. to uger efter ægt
Page 93 and 94:
PALLIATIVE TEAM OG UDGÅENDE HOSPIC
Page 95 and 96:
Bente Bratlund Mæland Det er et pr
Page 97 and 98:
SORGGRUPPER FOR ÆLDRE MENNESKER AF
Page 99 and 100:
i grupperne har spredt sig over man
Page 101 and 102:
SORGGRUPPE - ET SKÆBNEFÆLLESSKAB
Page 103 and 104:
andre, der har mistet det samme som
Page 105 and 106:
FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG AF CHARLO
Page 107 and 108:
De tre sidstnævnte områder - appe
Page 109 and 110:
eller kompliceret sorg, er der inge
Page 111 and 112:
er muligt. Dette indebærer bl.a, a
Page 113 and 114:
ÆLDRE KOM PÅ FODE IGEN VED AT TR
Page 115 and 116:
TRÆNING KRÆVER MEGET AF DIG Maja
Page 117 and 118:
Procedurer -fortsat Implementering
Page 119 and 120:
• Ansvarshavende beslutter - even
Page 121 and 122:
Eksempel: HANDLEPLAN FRA AALBORG SY
Page 123 and 124:
del 2 Når to bliver til én 2. udg
show all

Uddannelsesbogen: Når to bliver til én (pdf) - Palliativt Videncenter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?