Kulturarv i bits'n bytes - thomasalbrechtsen.net

Recommendations

Info

<strong>Kulturarv</strong> i Bits’n Bytes – Digital formidling i det åbne oplevelsesrum Der var engang et lille land kaldet Danmark, som lå helt oppe nordpå. På trods af landets størrelse havde det mange afkroge og finurlige områder med hver deres egen fortællinger. Fortællinger omhandlede livet, menneskerne som boede i området og områdets historier. Områdets fortællinger blev formidlet, nogle digtet videre på og andre forblev nogenlunde sådan, som de oprindelige lød. Med teknologiens udvikling og alle mulighederne i de større byer blev beboerne i de små områder efterhånden færre og færre og snart var der ikke flere beboer tilbage til at formidle fortællingerne. Området døde hen og blev glemt, det samme gjorde fortællingerne. Derfor smed alle folkene en dag nøglerne til deres huse i fjorden og flyttede til København. De eneste der blev tilbage, var den fordrukne landsbytosse og gartnerens hest samt de gamle glemte fortællinger og den kulturarv, som var bygget op på stedet gennem flere tusinde år, men som ingen nu kendte til. Sådan kunne en fremtidig fortælling om Nordjylland lyde. Ovenstående faktion, som ingen endnu ved hvordan ender, har vanskeligt ved at stå alene og skal derfor forstås i en bredere kontekst. På den måde anskueliggøres de problemstillinger der er i forbindelse med formidlingen af kulturarven. Samfundsudviklingen I nutidens samfund er ’oplevelser’ et populært begreb, som høres oftere og oftere. Sådan har det ikke altid været. Kigger vi på forskellige samfundstyper og den samfundsudvikling der har været i Danmark, startede vi, ifølge den danske fremtidsforsker Rolf Jensen, for flere tusinde år siden med et jæger- og samlersamfund. Her drejede det sig ikke om oplevelse, men om overlevelse. Jæger/samler samfundet var et samfund, hvor alle sanser skulle være intakte for at overleve. Det var et cyklisk samfund, hvor stammens ældste ofte var lederen. Det var dem der havde erfaringen og kunne viderefortælle ritualer, myter, og historier, som var vigtige og spillede en helt afgørende rolle for overlevelse (Jensen, 2006 p. 47). 9
10 <strong>Kulturarv</strong> i Bits’n Bytes – Digital formidling i det åbne oplevelsesrum Herefter fulgte Landbrugssamfundet. I denne samfundsperiode begyndte mennesket at beherske naturen, dyrke den og avle husdyr. Det var et stationært samfund, hvor man levede efter årstiderne, men det var samtidig et samfund, hvor man opfandt nye redskaber og nye dyrkningsmetoder, som medførte at landbruget sejrede og herskede over naturen (ibid. p. 49). Den tredje samfundstype, industrisamfundet, startede i ca. 1750 i England, og bredte sig som en bølge over Europa. Der skete en markant fraflytning fra landet og yderområderne og mennesket samlede sig i byerne. Det skyldes, at det var i byerne, der var arbejde at få, grundet de mange nye fabrikker der blev bygget. Fabrikkerne øgede og effektiviserede fremstillingen af forskellige produkter. Hele urbaniseringen medførte også kravene til nye infrastrukturer (ibid. pp. 50 – 51). Man gjorde mange tekniske opfindelser og fremskridt i industrisamfundet. Faktisk blev man så dygtig til effektivisering og forbedringer, at industrisamfundet så at sige uddøde. Ikke fordi der ikke længere var et behov for landbrugs- og industriprodukter, tværtimod. Antallet af varer og produkter, der blev fremstillet havde aldrig været større, men antallet af varefremstillingsjobs var faldende og antallet af skrivebordsjobs steg. Det sker ca. omkring 1960èrne, hvilket er starten på informationssamfundet (ibid. p. 51). Et par eksempler på de værdier der gennemsyrede informationssamfundet var struktur, planlægning, kontrol og boglig og evidensbaseret viden (ibid. p.52). Det er samtidig i starten af denne periode, at man begynder at tale om teknologier, som computere og scannere og begynder at udnytte det potentiale, den nye teknologi indeholder. Hvor formålet med industrisamfundet var en automatisering af menneskets muskelarbejde, kan man nu tale om at formålet med informationssamfundet, var en automatisering af menneskets hjerne- og sansearbejdet (ibid. p. 53). Denne automatisering medførte et tomrum for mennesket og en ny samfundstype fik sin eksistensberettigelse, nemlig et
Page 1 and 2: 11100001010101111110000000111110000
Page 3 and 4: 2 Kulturarv i Bits’n Bytes - Digi
Page 9: 8 Kulturarv i Bits’n Bytes - Digi
Page 13 and 14: 12 Kulturarv i Bits’n Bytes - Dig
Page 61 and 62:
60 Kulturarv i Bits’n Bytes - Dig
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
100 Kulturarv i Bits’n Bytes - Di
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135:
show all

Kulturarv i bits'n bytes - thomasalbrechtsen.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?