Kulturarv i bits'n bytes - thomasalbrechtsen.net

Kulturarv i Bits’n Bytes – Digital formidling i det åbne oplevelsesrum
”Jeg blev ikke opslugt af spillet. Vi gik rundt og prøvede at finde svarene.
Der skete ikke så meget nyt” (Bilag 8).
Vi erfarede hurtigt, at vi skulle gå fra skilt til skilt og gættede, hvor vi skulle
hen, efter det skilt vi var ved. Vi blev derfor ikke udfordret og skulle ikke
tænke meget for at finde næste svar. Ses der på oplevelsens psykologiske
struktur, bliver Vikingespillet ikke en udviklende oplevelse for brugeren. Vi
gik rundt i området og der var derfor ændringer på det fysiologiske niveau.
På det emotionelle niveau ledte spillet os rundt, men gav os ikke nogle
videre emotioner end dem, vi ellers ville have fået via oplevelsesrummet.
Det var en meget æstetisk oplevelse på grund af området, men oplevelsen
kom aldrig op på det reflekterende niveau, idet vi ikke skulle tænke meget
over, hvor vi gik, hvad vi læste eller hvorfor. Dette skyldes både det let
gennemskuelige script, men også spørgsmålene, hvis sværhedsgrad ikke var
udpræget høj.
Oplevelsestyper
Vikingespillet har den æstetiske og læringsmæssige oplevelse som de mest
fremtrædende. Naturen og stenene er noget af det der bliver fremhævet i
oplevelsesmatricerne som værdier for stedet. Hermed ses det, at det er
objekterne, der er de vigtige for stedet. Det er også her fortællingen om,
hvordan det har set ud i vikingetiden kan anes. Spillet gør selve oplevelsen
æstetisk ved, at lede brugeren rundt i det bakkede og stenede område på en
løst guidet vej fra skilt til skilt. Den æstetiske udformning af stedet skaber en
undren, opfordrer til spørgsmål og skaber en fortællingen hos brugeren.
Oplevelsesrummet og det æstetiske heri, skaber altså muligheder for, at
brugeren kan tilegne sig nogle faktiske fortællinger, der stemmer overens
med de indirekte fortællinger. Dette sker dog hverken i oplevelsesrummet
eller spillet. Den æstetiske oplevelse bliver ikke forstærket gennem spillet,
91