Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

Recommendations

Info

Tabel 1: Varierende termer for form, indhold og et udefinerbart tredje Kapitel ≈ Form Tredje ≈ Indhold Kapitel 1 Kunst Historier Visuel gestaltning af fiktioner Fortælleformen Filmfortælling Formidlende instans: Fortæller Form Indhold Filmiske fortælleform Tematisk Anti-amerikansk Teologi Moralske synspunkter Parabel / lignelse Politiske, etiske, moralske og religiøse temaer Emner Fortælleinstans Fortælleplaner + handlingsplan Diegese >< mimesis Telling >< showing Eksperiment I den teoretiske historie er der siden antikken begået forsøg på at definere henholdsvis form og indhold, men der er ikke opstået nogen enighed om en definition, da et utal af teoretikere har defineret de to termer på hver sin måde med hver sit udgangspunkt og/eller formål. Heller ikke i de narratologiske filmteorier skorter det på begrebspar som tilnærmelsesvis dækker over det samme. Vi ser her på nogle af disse par og de argumenter, deres ophavsmænd fører for dem. Vi ser også på, i hvilken forstand de er ufleksible og svært anvendelige, så det bliver klart, hvorfor vi har valgt dem fra. Det, der i klassisk forstand definerer en narrativ er, at den indeholder en begivenhed som gestaltes. Der er uenighed om, hvorvidt en narrativ først konstitueres, når den indeholder mere end én begivenhed, men altså enighed om, at det, at der sker noget, som skal gestaltes, konstituerer en narrativ. Det, der sker, udgør narrativens hvad, hvordan det gestaltes, dens hvordan. I vores termer korresponderer filmens hvad med filmens indhold og filmens hvordan med filmens form. Fordi en narrativ indeholder en begivenhed, kan den grundlæggende gestaltes enten episk 10 eller dramatisk 11 , men ikke lyrisk 12 . Epik fortæller om en afsluttet, lukket begivenhed og 10 ”episk digtning fortællende litteratur (omfatter epos (fortællende digt), roman og novelle)” (Dansk Fremmedordbog) 11 ”dra’matisk adj vedr. dramatikken, i form af et drama; handlingsmættet” (Dansk Fremmedordbog, 1999) ”drama’tik (-ken) skuespildigtning; dramatiske begivenheder” (Dansk Fremmedordbog, 1999) 12 ”lyrisk adj vedr. lyrik; stemningsfuld, følelsesbetonet” (Dansk Fremmedordbog, 1999) ”ly’rik (-ken) digtning, især i form af vers, som giver udtryk for en subjektiv øjebliksoplevelse: erkendelser, følelser, stemninger o.l.” (Dansk Fremmedordbog, 1999)
korresponderer derfor med diegese, mens dramatik viser en fortløbende, uafsluttet begivenhed og korresponderer derfor med mimesis. Epik og diegese, dramatik og mimesis hører hjemme på den side af hvad >< hvordan-relationen, der hedder hvordan, og dermed i narratologiens felt. <strong>Som</strong> vi allerede har set i kapitel 1, er det dog i film ofte sådan, at både diegese og mimesis er til stede, jf. s. 7, altså er også både epik og dramatik til stede. Endvidere har vi set, at form og indhold ikke nødvendigvis dækker over alt, hvad en filmfortælling er. Dermed befinder vi os med filmen i et felt, hvor det kan være svært at arbejde med og ud fra dikotomier 13 . Alligevel er det ofte sådan, de narratologiske filmteorier forsøger at skematisere filmfortællingen. Seymour Chatman var medvirkende til den udvidelse af narratologiens genstandsfelt, der er nævnt ovenfor. Chatman er særligt inspireret af franske strukturalister, derunder Genette og Todorov. I sit værk fra 1978, Story and Discourse: Narrative Structure in Fiction and Film inddeler han filmfortælling i hhv. story og narrative discourse. Han definerer begrebsparret således: ”…I posit a what and a way. The what of narrative I call its “story”; the way I call its ”discourse.”” (Chatman, 1978: 9) Story svarer altså til det hvad, vi har defineret ovenfor, discourse til hvordan. Hos Chatman gælder det, at både story og discourse er en struktur i sig selv, som er præget af tid, sted og kausalitet. Han skriver: ”But what does it mean practically to say that narrative is a meaningful structure in its own right? The question is not “What does any given story mean?” but rather “What does narrative itself (or narrativizing a text) mean?”” (Chatman, 1978: 24-25) Det er altså tydeligt, at Chatmans teori går på at afsøge en strukturalistisk og universalistisk model for narrativer. Story and Discourse: Narrative Structure in Fiction and Film er senere blevet kritiseret for, at den egentlig ikke handler ret meget om film – en kritik, Chatman selv imødekommer i 1990 med værket Coming to Terms – The Rhetoric of Narrative in Fiction and Film. Selve opdelingen i story og discourse har dog også medført diskussioner, det samme har argumenterne for at anskue fortællinger som strukturer: ”De er helheder, der indebærer selvregulering og transformation. Også dette ræsonnement er senere blevet kritiseret i opgøret med strukturalistiske tankefigurer, et opgør som Chatman selv deltager i. I 1990’erne har han især arbejdet med kontekstens betydning for en fortælling…” (Iversen og Skov Nielsen, 2004: 12-13) I Story and Discourse beskæftiger Chatman sig ikke med stil, som han (i denne kontekst) definerer som ”the properties of the texture of the medium…” (Chatman, 1978: 10-11) Vi har fravalgt Chatman som teoretiker, særligt på grund af værket Story and Discourse: Narrative Structure in Fiction and Film, da vi netop gerne vil forholde os til Dogville tematisk/evaluerende, frem for formalistisk/skematiserende og partikulært frem for universalistisk. Endvidere spiller stil en stor rolle i Dogvilles form, og det er ikke let rent praktisk at placere stil i Chatmans dikotomi. 13 ”halvering, tvedeling” (Dansk Fremmedordbog, 1999: 219) 13
Page 2 and 3: Resumé I denne projektrapport fore
Page 4 and 5: 4.5 A Portrait of the Artist… 53
Page 6 and 7: traditionelt fortællende film, hov
Page 8 and 9: Kapitel 2 - I hvilket metode og opb
Page 10 and 11: Hvordan betinger Dogvilles form fil
Page 14 and 15: I 1985 udgav David Bordwell værket
Page 16 and 17: fortælleplanet, handlingsplanet og
Page 18 and 19: 2.2.2.2 Det styrende princip ”Det
Page 20 and 21: 3.1.1 Bølgebrydere Med Riget sker
Page 22 and 23: Sammenholdes dette citat med vores
Page 24 and 25: 3.2.1 Fortælleplanet Som vi har se
Page 26 and 27: 3.2.1.2 Visuelle effekter Som omtal
Page 28 and 29: presenningen over hende. Kausalitet
Page 30 and 31: Underlægningsmusikken i Dogville e
Page 32 and 33: 3.2.3 Handlingsplan Handlingsplanet
Page 34 and 35: frem for mimetisk. Der sker dog nog
Page 36 and 37: Grace fornemmer, at lyset skifter i
Page 38 and 39: Den uskarpe indstilling, da Grace f
Page 40 and 41: ”Romantic irony is a term introdu
Page 42 and 43: Tom - og hele byen - regner med at
Page 44 and 45: (hvis man nu skulle være i tvivl).
Page 46 and 47: den får betydning for hendes efter
Page 48 and 49: desuden med følgende: ”The snow
Page 50 and 51: Kapitel 4 - I hvilket Dogvilles for
Page 52 and 53: ”Med sin konsekvente moralske tem
Page 54 and 55: Tom er en allegori på klicheen om
Page 56 and 57: Dogville er udryddet og kridtstrege
Page 58 and 59: Litteraturliste Primær tekst: Dogv
Page 60 and 61: Tudvad, Peter: ”Nådens Pris”,
Page 62 and 63:
Zentropa Entertainments8 og Nordisk
Page 64 and 65:
utiksvinduet. Ved den årlige fjerd
Page 66 and 67:
gøre farverne lidt mindre kraftige
Page 68 and 69:
CREDITS MEDVIRKENDE GRACE NICOLE KI
Page 70:
Sørøver-Jenny 70
show all

Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?