Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

Kapitel 3 – I hvilket Dogville analyseres
I henhold til vores disposition ovenfor tager vi her fat på selve analysen og går tæt på filmens form
for at se på, hvad det er ved Dogvilles form, der særligt bevirker, at filmfortællingen er flertydig.
Som sagt indleder vi med en kort gennemgang af henholdsvis stilen og tematikken i Dogville og
hos Lars von Trier.
Fra og med afsnit 3.2 karakteriserer vi Dogville i henhold til Schepelerns tre planer og
diskuterer motiveringer mellem planerne. I afsnit 3.3 går vi yderligere i dybden med forholdet
mellem de forskellige planer og ser på, hvordan planerne påvirker hinanden med særligt henblik på
principperne ”dictum ac factum” og ”illustration” og forholdet mellem form og indhold i Dogville. I
afsnit 3.5 foretager vi en opsummering af vores analyse.
3.1 Grænser, genrer og guder
Dette afsnit er baseret på andenhånds læsning af Peter Schepelerns omfattende værk om von Triers
oeuvre, Lars von Triers Film – Tvang og Befrielse, 2000. 23 Derudover inddrages nogle udtalelser
fra von Trier selv, der indgår i pressematerialet til Dogville (Vedlagt som Bilag 1).
Lars von Trier er særligt kendt for at afprøve filmmediets grænser og har igennem hele sin
produktion pålagt sig selv forhindringer, regler og grænser i produktionen af sine film. Selvom
disse træk er gennemgående i hele hans karriere, sker der et stilbrud med tv-serien Riget (1994) og
spillefilmen Breaking the Waves (1996), hvor han skifter fra en meget svulstig og teknisk brug af
kamera og klipning til videokamera, og hvor billedstilen bliver dokumentarisk og upoleret. Alle tre
tendenser ses i Dogville.
3.1.1 Tidlige tendenser
Von Triers tidlige inspirationskilder inkluderer Carl Th. Dreyer (hvis urealiserede manuskript
Medea, von Trier filmatiserede for DR i 1988) og Andrej Tarkovskij. Sidstnævntes indflydelse ses
tydeligst i von Triers tilbagevendende fascination af vand, foruden de farve-effekter (colorgrading),
han lægger på sine film, f.eks. monokrome billeder eller billeder i sepia. Det skal
bemærkes, at der intet vand er at spore i Dogville. Idéen til at inddele sine film i trilogier har von
Trier fra Ingmar Bergman. (Schepelern, 2000: 249)
Allerede tidligt sås en tendens til, at von Trier forholder sig kritisk og drillende til, i hvor høj grad
publikum forventes at tage en film, dens genre, dens brug af stilistiske konventioner og dens udsagn
for pålydende. (Schepelern, 2000: 42-45) I arbejdet med den såkaldte Europa-trilogi (The Element
of Crime/Forbrydelsens element (1984), Epidemic (1987) og Europa (1991)) var det billederne, der
var i fokus for von Trier:
”Triers hovedinteresse var at løse de komplicerede teknisk/æstetiske opgaver, han
havde stillet sig selv med filmen, hovedsagelig af fotografisk art.” (Schepelern, 2000:
116)
23 Bogen er en revideret udgave af Lars von Triers Elementer fra 1997. Det skal bemærkes, at Schepelern er den
filmteoretiker, der har beskæftiget sig mest med Lars von Trier, og at han derfor ikke er til at komme udenom i denne
forbindelse. Det er måske ikke optimalt, at Schepelern også er vores primære teoretiker, hvad angår analysemodel. Vi
vil dog påpege, at Lars von Triers Film – Tvang og Befrielse er orienteret mod et bredt publikum, mens Planmæssig
betragtning og Den fortællende film begge er fagspecifikke tekster.
19