27.07.2013 Views

Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

tematisk motivering, der henviser til filmens mere overordnede tema, hvor Tom (og med ham<br />

Dogville) til slut viser sig slet ikke at have kunne gennemskue det, der faktisk har været på spil.<br />

På denne måde, hvor replikker for så vidt er motiveret dramaturgisk og fungerer på<br />

handlingsplan, forløber Toms og Graces illustrationer parallelt, Graces bliver blot ikke klar for<br />

tilskueren før i Chapter NINE. Mange af brikkerne bliver allerede givet i Chapter EIGHT. Titlen på<br />

dette kapitel er: ”In which there is a meeting where the truth is told and Tom leaves (only to return<br />

later)”. Der er to bemærkelsesværdige ting i denne titel. For det første udtrykket “the truth”, for det<br />

andet parentesen, der gør opmærksom på, at Tom vender tilbage. ”The truth” fungerer – på samme<br />

måde, som i de andre eksempler – både på handlingsplan og fortælleplan. Mødet afholdes på Toms<br />

foranledning, fordi han mener, at det er en måde at få overgrebene på Grace til at stoppe. Men<br />

voice-over advarer om værdien af Toms hjælp, da han siger, at Tom hjælper: ”The way a spider<br />

supports when it has been tangled in its own net by the wind”. Tom er med andre ord bundet på<br />

hænder og fødder, men i en grad han end ikke aner. Han beskriver Dogvilles behandling af Grace<br />

som en slags ond cirkel, som tilgivelse kan bryde, og han mener, at hvis bare Grace fortæller<br />

beboerne sandheden, vil de indse, at hun er offer, og så vil hun kunne tilgive dem og respekten i<br />

forholdet mellem hende og Dogville igen være genoprettet. Hans ord lyder således: ”You’ll say<br />

everything […] Yeah, the truth – the truth. Just the truth about each and every one of them”. Hvortil<br />

Grace svarer: ”No, I don’t think they are gonna wanna hear that”. På handlingsplan handler deres<br />

dialog om, hvad Tom skal have Grace til at gøre, for at hans illustration lykkes, men som i de andre<br />

eksempler kan Graces illustration også læses ud af ordene. Hvis hun virkelig skal fortælle Dogville<br />

sandheden, skal hun jo afsløre, hvem hun virkelig er, og også inddrage Toms eget hykleri, og han<br />

må formodes at være den sidste til at indrømme sit misbrug. Det foregår jo i kunstens tjeneste, er<br />

hans retfærdiggørelse.<br />

Valget af termen ”the truth” fungerer altså igen på flere planer, og har på samme tid<br />

en dramaturgisk og meget stærk tematisk motivering. Den foranlediger uvilkårligt spørgsmålet om,<br />

hvad filmens sandhed er – dens sande fortælling. Rent faktisk hører man heller aldrig Graces egen<br />

ordrette udlægning af ”sandheden”. Efter hende og Toms samtale overtager voice-over udlægningen<br />

af det videre forløb, og kameraføringen følger med. Voice-over siger, at Grace gik med til at<br />

konfrontere Dogvilles beboere med sandheden, og der klippes til en total af missionshuset, som<br />

viser byens beboere bænket på rækker. De ses fra ryggen, og foran dem sidder Grace med front<br />

mod kameraet – tilsyneladende i færd med at fortælle dem sandheden. Der zoomes langsomt ind fra<br />

total i fugleperspektiv til halvtotal, der kun viser Grace. Herefter panorerer kameraet relativt nær<br />

over samtlige af ansigterne på bænkerækkerne, og voice-over tager fat på at udlægge<br />

begivenhedernes gang. I overensstemmelse med, at hun selvfølgelig ikke kan fortælle dem hele<br />

sandheden, bevæger kameraet sig også ud af missionshuset og voice-over fokuserer på, at sneen er<br />

begyndt at dale udenfor. Kameraføringen, der ikke lader os se, hvad der foregår under Graces tale,<br />

og hvordan beboerne reagerer på hendes fremlægning og det, at voice-over overtager Graces tale, er<br />

tematisk motiveret. Begge dele medvirker til at understrege, at hun ikke fortæller dem den egentlige<br />

sandhed, og at hendes tale derfor heller ikke kommer til at gøre nogen forskel. Sneen fungerer altså<br />

som et symbol for Graces tilsyneladende fremlægning af sandheden – den er både ren og hvid, men<br />

samtidig skjuler den, hvad der findes underneden.<br />

Den sandhed, Grace fortæller, er nok en sandhed på Toms illustrationsniveau, men<br />

den holder stadig det væsentlige skjult. Voice-over gengiver Graces fremstilling således: ”Grace<br />

had presented her story with clarity. She had not embellished or understated, and just as she finished<br />

the snowflakes all at once stopped tumbling down, leaving Dogville clad in the densest, whitest<br />

blanket of snow imaginable”. I samme nu Grace er færdig med sin fremlæggelse holder sneen op<br />

med at dale, hvilket understøtter sneens tematiske motivering, især fordi den er væk næste dag, og<br />

altså ikke får videre betydning for handlingsplanet. Da Grace forlader mødet, supplerer voice-over<br />

47

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!