Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

Kapitel 2 – I hvilket metode og opbygning, teori og tradition skitseres
Vi vil indledningsvis i dette kapitel markere, hvordan vi afgrænser os i henhold til den baggrund,
Dogville har, foruden de mange måder, en film kan analyseres på. I arbejdet med en af Lars von
Triers filmproduktioner bliver det hurtigt klart, at det materiale, der findes om ham og hans
produktioner, som regel beskæftiger sig med von Triers stil generelt og med ham som auteur. Det er
imidlertid ikke vores sigte med dette projekt. Vi tilslutter os på forhånd opfattelsen af von Trier som
auteur med sin helt egen, unikke stil, som i den brede opfattelse manifesteredes ikke mindst gennem
tv-serien Riget og Dogme 95.
I sit værk Lars von Triers Film – Tvang og Befrielse, skriver Peter Schepelern, at von
Trier på det seneste har:
”høstet de største anerkendelser og fået det store publikum i tale, og er efterhånden nået
til at sætte normer, som en ny generation må forholde sig til.” (Schepelern, 2000: 263)
Citatet er seks år gammelt, men man kan ikke påstå, at von Trier er blevet mindre anerkendt i
mellemtiden. Det gælder ikke kun en ny generation af filmskabere og -kritikere, at de må forholde
sig til de normer, han efterhånden har sat, men ligeledes en ny generation af filmseere og
-studerende, såsom os. Derfor gennemgår vi i kapitel 3 kort, hvordan de normer kan karakteriseres,
men går ikke i dybden med Lars von Trier som auteur eller hans oeuvre som filmskaber iøvrigt.
I analysen af filmen sætter vi fokus på fortælleformerne i Dogville og ikke på f.eks. identifikation,
auteur-teori eller receptions-analyse, selv om disse og mange andre områder alle kunne være
interessante at undersøge.
2.1 Metode og opbygning
Helt overordnet set befinder vi os som humaniorastuderende metodologisk i en hermeneutisk
tradition i den forstand, at vores ”tolkning er integreret i den videnskabelige proces.” (Drotner m.fl.,
1996: 90) Vi forsøger altså ikke at underbygge vores tese med empiri, men erkender, at vores
subjektive tolkning af Dogville præger vores arbejde og dermed rapporten. Dog går vi systematisk
til værks i besvarelsen af vores problemformulering: Hvordan betinger Dogvilles form filmens
indholdsmæssige flertydighed? Det gør vi ved hjælp af de tre underspørgsmål ovenfor:
Hvordan kan form og indhold defineres hensigtsmæssigt i arbejdet med en filmfortælling?
Først og fremmest må det defineres, hvad vi mener med hensigtsmæssig, dernæst må denne
definition søges i de filmteorier, der beskæftiger sig med filmfortællinger, altså de narratologiske
filmteorier.
Med hensigtsmæssig mener vi en definition af form og indhold, der 1) er fleksibel,
dvs. ikke er strengt skematiserende og tillader en vis vekselvirkning mellem de to, og 2) er praktisk
anvendelig som analyse-model.
Gennem en afsøgning af feltet, og i kraft af vores kursusaktivitet på Danskfaget på
RUC, har vi valgt at arbejde ud fra det, Peter Schepelern i sit essay fra 1993, ”Planmæssig
betragtning: Bemærkninger til den fortællende film”, kalder for:
”et forslag til en analysemodel af filmfortællingen, et bud på en pragmatisk analyseterminologi
til beskrivelse af filmfortællingens struktur.” (Schepelern, 1993: 8)
8