Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

frem for mimetisk. Der sker dog noget andet samtidig, nemlig at beboerne og Grace holder møde,
og Grace fortæller sandheden. Dette skal også fremgå på fortælleplanet, men kan ligeledes fortælles
diegetisk frem for mimetisk. Det styrende princip vælger hér at vise begge dele mimetisk og
fortælle det diegetisk via voice-over. Man skal som tilskuer både kunne se, at det sner, og at der
holdes møde. Og her er Dogvilles største illusionsbrud. I Dogville kan kameraet – og dermed
tilskueren – se gennem vægge. Dette kan lade sig gøre, fordi der på virkelighedsplanet ingen vægge
er. På handlingsplanet kan personerne naturligvis ikke se gennem vægge, da de så ville bryde
fortællingens virkelighedsillusion. Men da hhv. tilskueren og det styrende princip både skal
anerkende virkelighedsillusionen og fiktionen (jf. s. 16 og 18), er de manglende vægge ikke
problematiske for dem.
Kameraet er ligeså alvidende som voice-over og det styrende princip – dets udsyn er
på ingen måde begrænset. Et eksempel på den effekt, kameraets alvidenhed har, er den indstilling i
total i fugleperspektiv, der følges af voice-overs kommentarer, mens Chuck voldtager Grace i
Chapter SIX. Der klippes væk fra voldtægten, og andre steder i byen er i forgrunden. Lyden følger
kameraet, så der er nærlyd. Man kan altså ikke høre voldtægten men hele tiden se den i baggrunden
af de seks indstillinger, der er, mens den står på. Effekten er i denne scene dels, at det styrende
princip kan demonstrere de andre personers laden og gøren, mens voldtægten står på, og dermed
dokumentere, at de ikke opdager overgrebet. Overordnet set har kameraets alvidenhed den effekt, at
det låner tilskueren sin alvidenhed.
Indstilling, hvor effekten af de manglende vægge er tydelig. Mens familien Henson er i
forgrunden, ses voldtægten af Grace i baggrunden
Sammen med kameraet kan tilskueren se gennem vægge og dermed – tilsyneladende –
have det samme overblik og den samme indsigt som det styrende princip og voice-over. Hvad
tilskueren mangler, er den viden om Graces baggrund, som det styrende princip og voice-over deler.
Virkelighedsplanet bidrager i Dogville til at nedbryde én illusion, virkelighedsillusionen, men
samtidig til at opbygge en anden – tilskuerens illusion om alvidenhed på handlingsplanet.
34