Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

Recommendations

Info

(hvis man nu skulle være i tvivl). Således er der, foran bænken i den ene ende af scenen, skrevet ”The Old Lady’s Bench”, på Elm Street står der ”Elm St.”, på Canyon Road ”Canyon Road”, Moses er markeret med “Dog”, og i alle de fiktive huse står navnene på deres beboere. Det er en fordobling af kulisserne. De får ikke bare lov at blive tilskueren bekendt i kraft af deres funktion, men navngives og fremmedgøres derved. Som en verfremdungseffekt skal ikke mindst nævnes voice-over, der taler om personerne på handlingsplan i datid og i tredje person. Sammen med kapitelskiltene medvirker voice-over til at fremmedgøre selve Dogvilles handling, fordi han medvirker til at skabe det førnævnte overlap i fortællingens lag, der så heller ikke nødvendigvis stemmer overens. Derved skabes en mulighed for, at tilskueren kan tage aktivt stilling til de moraler, som filmen præsenterer, idet den så åbenlyst bliver lagt frem som en fortælling med en bestemt struktur – en konstruktion. 3.3.4 ”Lad mig illustrere” Voice-over giver som sagt indtryk af at være langt klogere end personerne på handlingsplan, og han lægger yderligere distance til begivenhederne på handlingsplan ved at forholde sig ironisk til dem og give tvetydige udlægninger af dem. ”Som sagt, så gjort” er i sig selv en fremmedgørelse pga. den dobbelthed, der ligger i at gøre opmærksom på, at noget bliver gjort. Det er et brud på handlingen, som ovenfor beskrevet. Men filmen har også et andet princip, der i sig selv gør opmærksom på fremmedgørelsen af fortællingen, nemlig det princip, som Tom benytter sig af overfor de andre folk i byen: ”Illustration”. Både for ”dictum ac factum” og for ”illustration” er der tale om principper, som egentlig stammer fra handlingsplanet, men samtidig fungerer som meta-kommentarer til fortællingen: Grace fungerer som Toms illustration, hvilket han helt eksplicit gør opmærksom på overfor Dogvilles beboere, og Dogville fungerer som Graces illustration, hvilket dog først bliver klart til slut, da fortællingens twist afsløres. Begge disse illustrationer hører til på handlingsplan, eftersom Tom til sidst kan sige til Grace: ”Your illustration sure beat the hell out of mine”. Men der er også en tredje illustration på spil, idet handlingsplanet fungerer som voice-overs illustration, f.eks. da Tom i Chapter ONE sidder og drømmer om sin store fremtid som forfatter, hvilket gengives af voice-over, som slutter smøren af med sætningen: ”And asked about his technique he would have to say but one word: ’illustration’”. Idet voice-over siger ordet ”illustration”, lyses baggrunden bag Tom op og vupti, Grace løber op ad Elm Street. Dette understreger voice-overs alvidenhed. Han trækker i trådene, og marionetterne danser efter hans pibe. Dette viser, hvordan illustrationsprincippet ikke kun bruges af Tom og Grace på handlingsplan, men går igen som det princip, der bruges til at gestalte fortællingen, og som derved fremmedgør den. Faktisk er fortælleplanets illustration netop princippet i ”dictum ac factum”: Voice-over forudsiger, hvad der kommer til at ske og vupti, det sker, og illustrerer dermed det forudsagte. 3.4 Illustration Princippet ”illustration” udgør strukturen i denne del af analysen på den måde, at vi forbinder det med filmens planer, ser på, hvordan de forholder sig til hinanden, og hvad der opstår i spændingsfeltet mellem dem. Dogville er tilsyneladende historien om en lille, sårbar pige, der kommer til en fremmed by, som i første omgang tager godt imod hende, men siden udnytter hende pga. hendes sårbarhed. Men så enkel er historien ikke. Den lille pige viser sig slet ikke at være så lille og sårbar. Faktisk har hun manipuleret hele byen og ender med i den grad at stille dem til regning for deres handlinger og tage en grusom hævn. Overordnet er Dogville altså historien om en prøve, et eksperiment, og prøven gestaltes udfra princippet om ”illustration” – som sagt, så gjort. Og der er 44
som sagt tale om hhv. Toms og Graces eksperiment og illustration på handlingsplan og tilsvarende på fortælleplan. 3.4.1 Konkurrerende illustrationer Toms eksperiment, som består i at se, om beboerne i Dogville er i stand til at modtage, er det, tilskueren langt hen i filmen tror, at den handler om. Retrospektivt kan man som sagt sagtens lokalisere de hints, man har fået til, at tingene hænger helt anderledes sammen, men dette bliver ikke afsløret før i Chapter NINE. Et af de hints er voice-overs ironiske attitude overfor alle Dogvilles indbyggere – men især Tom. Han bliver udstillet som en selvsmagende, bedrevidende, studentikos forfatterspire 37 , men når man ikke kender slutningen på filmen, er det usikkert, hvor voice-overs ironi peger hen. Tager man voice-overs ord for pålydende kunne Dogville for så vidt godt være en film om, hvordan Tom virkelig viste dem alle sammen sin storhed på trods af deres skepsis. Men når man kender slutningen, bliver det klart, hvordan mange replikker både på handlingsplan og fra voice-overs side er tvetydige. De kan hele tiden læses som både-og: både som Toms illustration og som Graces. Da Grace ankommer til Dogville er hun reelt bange, hvilket i Chapter NINE skal vise sig ikke at være forstillelse, for hendes far indrømmer her, at de skud, Tom hører i prologen, vitterlig blev affyret mod hende. Men fra denne samtale erfarer vi også, at faren og Grace forinden har haft et slags ideologisk opgør af moralsk karakter, og Grace er lige så meget stukket af i trods og for at bevise, at faren tager fejl. Hendes frygt gør hende sårbar, hvilket er sådan, hun overbeviser Dogvilles beboere om sit behov for deres hjælp. Men Tom spiller sådan set også et dobbeltspil, idet han givetvis oprigtigt føler behov for at hjælpe hende, men samtidig tjener Grace som netop illustration af hans filosofiske belæring af Dogvilles beboere. Voice-over siger i prologen: She could have kept her vulnerability to herself, but she had elected to give herself up to him at random as… yes, a gift. Generous, very generous, thought Tom”. Og i Chapter TWO siger han: “But she still fitted Toms mission to educate Dogville on the subject of acceptance like a glove”. Toms illustration bliver primært iscenesat via handlingsplanet med dramaturgiske motiveringer. Selvfølgelig er disse motiveringer også delvist tematiske, fordi de, idet de henviser til Toms illustration, ikke kan undgå også at henlede opmærksomheden på temaet illustration på et mere overordnet niveau. Men forskellen mellem, hvordan Toms og Graces illustrationer iscenesættes i filmen, kan karakteriseres ved, at Graces illustration kun kommer til syne i tematisk motiverede fortæller-kommentarer, bortset fra i Chapter NINE, hvor hendes rigtige baggrund jo bliver afsløret. Indtil gangsterne ankommer, og magtbalancen vendes på hovedet, tror vi, at filmen handler om Toms illustration. På handlingsplan og på traditionel dramatisk vis udvikles forholdet mellem Grace og Dogvilles beboere. Først i retning af venskab, senere i retning af udnyttelse og afpresning. 3.4.2 Syn for sagn Da beslutningen om at give Grace 14 dages prøvetid er taget, introducerer Tom Grace for indbyggerne i byen – på samme måde som voice-over introducerede tilskueren til indbyggerne i prologen. Toms introduktion går delvist ud på at nævne alle deres små særheder og skavanker, nøjagtig som voice-over gjorde det kort forinden. Da blev Tom bare også selv udleveret. Men Toms introduktion foregår altså på handlingsplan til ære for Grace. Den er dramaturgisk motiveret, fordi 37 Jf. den tidligere sammenligning med Stephen Dedalus. 45
Page 2 and 3: Resumé I denne projektrapport fore
Page 4 and 5: 4.5 A Portrait of the Artist… 53
Page 6 and 7: traditionelt fortællende film, hov
Page 8 and 9: Kapitel 2 - I hvilket metode og opb
Page 10 and 11: Hvordan betinger Dogvilles form fil
Page 12 and 13: Tabel 1: Varierende termer for form
Page 14 and 15: I 1985 udgav David Bordwell værket
Page 16 and 17: fortælleplanet, handlingsplanet og
Page 18 and 19: 2.2.2.2 Det styrende princip ”Det
Page 20 and 21: 3.1.1 Bølgebrydere Med Riget sker
Page 22 and 23: Sammenholdes dette citat med vores
Page 24 and 25: 3.2.1 Fortælleplanet Som vi har se
Page 26 and 27: 3.2.1.2 Visuelle effekter Som omtal
Page 28 and 29: presenningen over hende. Kausalitet
Page 30 and 31: Underlægningsmusikken i Dogville e
Page 32 and 33: 3.2.3 Handlingsplan Handlingsplanet
Page 34 and 35: frem for mimetisk. Der sker dog nog
Page 36 and 37: Grace fornemmer, at lyset skifter i
Page 38 and 39: Den uskarpe indstilling, da Grace f
Page 40 and 41: ”Romantic irony is a term introdu
Page 42 and 43: Tom - og hele byen - regner med at
Page 46 and 47: den får betydning for hendes efter
Page 48 and 49: desuden med følgende: ”The snow
Page 50 and 51: Kapitel 4 - I hvilket Dogvilles for
Page 52 and 53: ”Med sin konsekvente moralske tem
Page 54 and 55: Tom er en allegori på klicheen om
Page 56 and 57: Dogville er udryddet og kridtstrege
Page 58 and 59: Litteraturliste Primær tekst: Dogv
Page 60 and 61: Tudvad, Peter: ”Nådens Pris”,
Page 62 and 63: Zentropa Entertainments8 og Nordisk
Page 64 and 65: utiksvinduet. Ved den årlige fjerd
Page 66 and 67: gøre farverne lidt mindre kraftige
Page 68 and 69: CREDITS MEDVIRKENDE GRACE NICOLE KI
Page 70: Sørøver-Jenny 70

Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?