Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

Tom – og hele byen – regner med at Thomas Edison, Sr. i det mindste, hvis ikke dem alle sammen,
kan gennemskue Grace i løbet af 14 dage. Men det modsatte sker – de tror på hendes maskespil.
Selvom denne ironi figurerer på handlingsplan er den tematisk motiveret. Den har til formål at gå
bag om ryggen på beboerne i Dogville, og give tilskueren et hint om, at alt ikke er, hvad det giver
sig ud for. Der ligger netop i valget af ordet ”unmask” en advarsel. For at afmaskere nogen, må man
vel først formode, at de har en maske på. Endnu en løftet pegefinger til ære for den opmærksomme
tilskuer. Denne brug af ironi på handlingsplan kommer dog primært til udtryk retrospektivt, når
tingenes rette sammenhæng er afsløret for tilskueren.
Ironien i Dogville hænger altså i høj grad sammen med samspillet mellem fortælleplan og
handlingsplan, foruden historiens twist. Meget af fortællingens ironi kan først opfattes retrospektivt,
når man ved, at Grace ikke er, hvad hun er blevet opfattet som.
3.3.3 Episk teater og Verfremdung
Lars von Trier nævner flere steder, at inspirationen til at skrive Dogville kom fra Sørøver-Jennys
sang i Bertolt Brechts og Kurt Weills Die Dreigroschenoper – på dansk: Laser og Pjalter fra 1928:
”Den anden ting der inspirerede mig var Bertolt Brechts sang ”Pirate Jenny” fra ”Laser
og Pjalter”. Det er en meget stærk sang med et hævntema, jeg virkelig godt kan lide.”
(Bilag 1, s. 65) 35
Schepelern understreger også von Triers inspiration fra Brecht:
”Også de stilistiske idéer har hentet inspiration hos Brecht. I forbindelse med filmens
tilblivelse studerede Trier video-versioner af Brecht-forestillinger fra Das Berliner
Ensemble. Og Dogvilles asketiske teknik, hvor byen fremtræder som en grundplan af
hvide streger på et stort scenegulv, forsynet med enkelte nødtørftige genstande, er da
også klart beslægtet med Brechts idéer om det episke teater og dets såkaldte
Verfremdungseffekter.” (Schepelern, 2003: 26)
Det er relevant at inddrage Brechts ideer om det episke teater, fordi der som allerede nævnt er en
diskrepans mellem de forskellige planer i Dogville, foruden illusionsbrud 36 . Ingen og intet er, hvad
det giver sig ud for at være, og denne fremstilling er, som Schepelern nævner i citatet ovenfor, skabt
med stor inspiration fra Brecht og hans brug af verfremdungseffekter.
Peter Szondi citerer i Theorie des modernen Dramas (1880-1950) (1974) fra
Anmerkungen zur Oper Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny (1931), hvor Brecht lister nogle af
forskellene på det dramatiske og det episke teater:
„Dramatische Form des Theaters: Epische Form des Theaters:
Die Bühne verkörpert einen Vorgang sie erzählt ihn
Verwickelt den Zuschauer in eine
Aktion
macht ihn zum Betrachter
und verbraucht seine Aktivität aber weckt seine Aktivität
ermöglicht ihm Gefühle erzwingt von ihm Entscheidungen
der Zuschauer wird in eine Handlung
hineinversetzt
er wird ihr gegenübergesetzt
es wird mit Suggestion gearbeitet
[…]
es wird mit Argumenten gearbeitet
35 Se bilag 3 for den fulde version af Sørøver-Jennys sang.
36 Det episke teater kaldes også det illusionsløse teater. (Se f.eks. Schepelern, 1972:16)
42