Som sagt saa gjort.pdf - cheetham.dk

”Tekster på fortælleplanet omfatter titel, sekvenstitler og (…) indsatte tekster. Titlen er
altid et rent tematisk element i fortællingen; det er en kommunikation fra fortæller til
tilskuer, de fiktive personer ved naturligvis ikke, at der er hæftet en titel på deres
historie.” (Schepelern, 1972: 196)
Allerede i denne første indstilling har filmen altså en kommunikation fra det styrende princip til
tilskuer, og dermed gør filmen opmærksom på sig selv som fiktionsfortælling. Det understreges her
af ekspliciteringen af, at dette er en film.
Hvert kapitel indledes også af et kapitelskilt, der med bogstaver angiver
kapitelnummer og fortæller i grammatisk nutid, hvad der sker i det følgende kapitel. I disse
kapitelskilte er der ikke et gråt U mellem teksten og den sorte baggrund. I kapitelskiltet, der
introducerer prologen er der parentes om beskrivelsen. Dette kan skyldes, at betegnelsen ”prolog” i
sig selv angiver indholdet, modsat de talord, der betegner de øvrige kapitler. Schepelern kalder
disse:
”sekvens-titler, ”kapiteloverskrifter”, det er fortæller-redaktionelle indslag, der udgør
ligeså eksplicitte tematiske fortællerpræg som de almindelige titler; deres funktion er
på lignende måde, men mere nøjagtigt, at styre tilskuerens opmærksomhed mod det
tematisk relevante, at formulere en fortællerholdning…” (Schepelern, 1972: 196)
Disse tekster, der bryder filmens fortælling op i mindre sekvenser, kommer til at virke som
indholdsfortegnelser for de enkelte kapitler, og umiddelbart er disse indholdsfortegnelser ganske
rammende. Når der står, at vi introduceres til byen og dens indbyggere i prologen, er det sandt. Og
når der står, at Tom hører skud og møder Grace i Chapter ONE, er det også sandt. I den forstand er
der overensstemmelse mellem fortælleplanet og handlingsplanet – men der foregår naturligvis
meget mere i de enkelte kapitler, end hvad disse kapitelskilte kan angive.
Der synes overvejende at være større kongruens mellem handlingsplanet og det, der
står på kapitelskiltene, end mellem handlingsplanet og voice-overs fortælling. Det korresponderer
med, at det styrende princip har fuldt kendskab til, og fuldt kontrol, over begge planer, og at
kapitelskiltene formulerer en fortællerholdning. Men der er også eksempler på kapitler, hvor
kapitelskiltet udtrykker det samme som voice-over, nemlig i Chapter THREE, ”in which Grace
indulges in a shady piece of provocation.” Disse ord gentager voice-over ordret kort efter – dog i
datid. Her har voice-over altså samme holdning som det styrende princip, der har forfattet kapiteloverskrifterne.
Kapitelskiltene til Chapter FOUR og FIVE adskiller sig fra de øvrige. De giver ikke
en indholdsfortegnelse på samme måde som de andre ved med en sætning at angive kapitlets
begivenheder, men angiver kapitlets titel eller navn i anførselstegn, hhv. ””Happy times in
Dogville”” og ””Fourth of July after all””. Om end voice-over beskriver begivenheder og
stemninger, der svarer til disse overordnede titler, er der her igen større overensstemmelse mellem
handlingsplanet og kapitelskiltene. Disse kapitelskilte synes at angive det følgende kapitels tema,
snarere end dets handling. Igen styrer de altså tilskuerens opmærksomhed mod det tematisk
relevante. Det er dog interessant, at disse titler er i anførselstegn. Det vender vi tilbage til nedenfor.
Samlet set medvirker kapitelskiltene til kontinuerligt at gøre opmærksom på, at dette er en film,
som fortælles, og på at det styrende princip ønsker at henlede tilskuerens opmærksomhed på andet
og mere end det, der foregår handlingsplanet.
25