Notat om Ungdommens Uddannelsesvejledning - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

uddannelsesplan. Det skal sikres, at eleven forstår betydningen af at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Uddannelsesplanen følger eleven på den efterfølgende ungdomsuddannelse og indgår i planlægningen af elevens videre uddannelses- og vejledningsforløb. Dette sidste er et nyt krav til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. De konkrete vejledningsaktiviteter skal give den enkelte mulighed for at inddrage og bearbejde sine personlige forudsætninger, herunder folkeskolens evaluering. Disse forudsætninger omfatter blandt andet uddannelses- og arbejdsmarkedserfaring samt de mere uformelle kompetencer, som erhverves gennem aktiviteter i fx fritidsklubber, sportsklubber, mv. Vejledningsindsatsen skal kvalificere den enkeltes beslutning og gøre det muligt for den enkelte at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal i højere grad understøtte målsætningerne om livslang læring. Vejledningen vil endvidere skulle gives med respekt for den enkelte og dennes ret til selvbestemmelse. Det er derfor en del af målet, at selvstændighedskulturen styrkes. Dette kan bl.a. ske ved at inddrage selvstændige erhvervsdrivende i vejledningen i forbindelse med virksomhedsbesøg, erhvervspraktik og gennem forskellige undervisningsprojekter, hvor der arbejdes med innovation og iværksætterkultur. Vejledningen skal ske i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlinger og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter. Vejledningens strukturering Det må forudsættes, at vejledningsindsatsen som hovedregel fysisk foregår de steder, hvor den foregår i dag, men at UU fører til en større udveksling af erfaring, kvalitetsudvikling, metodeudvikling m.v. I et tilhørende papir skitseres flere strukturmodeller. Ledelse af UU Ledelsen af vejledningen skal styrkes med et veldefineret ledelsesansvar og med klar ledelseskompetence over for vejledningen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en daglig ledelse, som er ansvarlig for vejledningen indenfor de rammer og bevillinger, der fastlægges af kommunalbestyrelsen med henblik på at opnå de mål for vejledningen, som fremgår af loven. Økonomi Generelt gælder, at organiseringen af og dermed placeringen af ansvaret for vejledningsindsatsen ændres. Dette indebærer en ændring af opgavefordeling mellem stat, amt og kommune og en omfordeling af ressourcerne. Det er vigtigt at bemærke, at vejledningsreformen tager afsæt i, at der samles ressourcer, ikke ved at der kommer flere ressourcer til løsning af opgaverne. Udgifterne til Ungdommens Uddannelsesvejledning finansieres af kommunerne. Dette medfører en merudgift for kommunerne og en mindreudgift for amterne. Kommunerne tilføres desuden midler fra staten via en omprioritering inden for undervisningsministeriets ramme. Ved at udgifterne til vejledning i folkeskolen overgår fra afholdelse ved folkeskolen til afholdelses ved Ungdommens Uddannelsescentre, vil der ske en reduktion af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. Det betyder samtidigt, at de tilskud til friskoler og private grundskoler, der 8
eregnes på grundlag af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen, alt andet lige vil falde. Disse tilskud finansieres af staten med bidrag til kommunerne, hvorfor staten og kommunerne ved tilskudsreduktion opnår en mindreudgift. Denne mindreudgift vil dog først slå igennem med tre års forsinkelse pga. beregningsmetoden. Det præciseres, at ikke al vejledning i folkeskolen er overgangsvejledning, og at en del af vejledningsressourcerne fortsat skal anvendes til gennemførelsesvejledning og til UEA-undervisning. Vægtningen heraf må bero på en konkret vurdering i kommunen. Landsdækkende initiativer og forpligtelser Vejlederuddannelse Der skal etableres en grundlæggende vejlederuddannelse på tværs af de enkelte eksisterende vejlederordninger. Uddannelsen vil have til formål at kvalificere vejlederne til at varetage tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de informations- og vejledningsopgaver, der forekommer inden for de forskellige vejledningsordninger. Et fælles forløb for alle vejledergrupper skal: • fremme udviklingen af en fælles vejlederidentitet og dermed skabe grundlag for det praktiske samarbejde om vejledningen til gavn for de vejledningssøgende • sikre et højt uddannelsesniveau for alle vejledere, danne grundlag for tilbagevendende vejlederkvalificering og skabe sammenhæng mellem teori- og praksisudvikling • bidrage til at kvalificere udviklingsarbejder inden for vejlederområdet. Vejledningsportal Opgaven med oprettelse og drift af en virtuel vejledningsportal bemyndiger Undervisningsministeren efter udbud en offentlig, selvejende eller privat virksomhed til at varetage. Koordineret optagelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Ansvaret for koordineringen af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser samles i Landscenteret for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. De to tilmeldingssystemer vil blive digitaliseret. Dialogforum om uddannelses- og erhvervsvejledning Endelig tager undervisningsministeren initiativ til, at der etableres et nationalt, tværsektorielt dialogforum, hvor forhold af betydning for kvaliteten og effekten af uddannelses- og erhvervsvejledning løbende kan drøftes. Evaluering af lovens virkning Loven revideres i folketingsåret 2007-08. 9
Page 1 and 2: Notat om Lov om vejledning om valg
Page 3 and 4: Skolekontaktudvalg for Uddannelses-
Page 5 and 6: Det efterfølgende afsnit indeholde
Page 7: Aalborg Kommunes størrelse betinge
Page 11 and 12: Skolevejlederens opgaver omfatter
Page 13 and 14: Administration og kontakt Uddannels
Page 15 and 16: Statusdel Vejledning af elever, der
Page 17 and 18: Statusdel Ungdomsvejledningen i Aal
Page 19 and 20: EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) Erhv
Page 21 and 22: Statusdel Vejledning i Ungdomsskole
Page 23 and 24: Indsatsen er organiseret med en sty
Page 25 and 26: Visitation Visitationsgruppen best
Page 27 and 28: Statusdel Samarbejdet med eksterne
Page 29 and 30: Statusdel Ressourceanvendelse til v
Page 31 and 32: Statusdel Vejledningen ved ungdomsu
Page 33 and 34: Vejlednings- Udførende enhed Ansva
Page 35 and 36: Perspektivdel Målsætning og indho
Page 37 and 38: ”sælge sig selv” i jobsammenh
Page 39 and 40: • Unge med boglige problemer, læ
Page 41 and 42: Det kan bl.a. ske ved, at UU har le
Page 43 and 44: Perspektivdel Grundlag for modeller
Page 45 and 46: Perspektivdel Modeller for Ungdomme
Page 47 and 48: af vejledere, samt om samarbejde me
Page 49 and 50: tale om en langt overvejende admini
Page 51 and 52: ”tværgående” funktioner, heru
Page 53 and 54: En række tværgående funktioner v
Page 55 and 56: Arbejdsgruppens anbefaling De skits
Page 57 and 58: Perspektivdel Personelle konsekvens
Page 59 and 60:
Perspektivdel Økonomiske konsekven
Page 61 and 62:
Bilag 1 Model 1: En decentraliseret
Page 63 and 64:
Bilag 3 Model 3: En kombineret cent
Page 65 and 66:
Bilag 5 Budgetudkast Årsværk- og
Page 67 and 68:
Anlæg og drift . Anlæg Drift 2004
Page 69 and 70:
Arbejdsgruppen har, som ovenfor, af
Page 71 and 72:
- at skabe overblik over behovet fo
Page 73 and 74:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, h
Page 75:
uddannelse og uddannelsesinstitutio
show all

Notat om Ungdommens Uddannelsesvejledning - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?