Candide - GratisSkole.dk

More documents

Recommendations

Info

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ Denne Jøde gjorde sig store Anstrengelser, men han sejrede ikke; jeg kunde bedre modstaa ham end den bulgariske Soldat. En ærekær Pige kan blive voldtaget en Gang, men derved bestyrkes kun hendes Dyd. For at gøre mig mere føjelig bragte han mig til dette Landslot. Jeg havde altid ment, at intet i Verden kunde være smukkere end Slottet Thunden-ten-tronck, men jeg indsaa, at jeg havde taget Fej l. En Dag saa Stor-Inkvisitoren mig ved Messen, han betragtede mig nøje og lod mig vide, at han havde vigtige Hemmeligheder at tale med mig om. Jeg blev ført til hans Palads, jeg fortalte ham, hvem jeg var, og han forestillede mig, hvor meget det var under min Værdighed at tilhøre en Jøde. Hans Højærværdighed foreslog Don Issachar at afstaa mig til ham. Don Issachar, der er Hoffets Veksellerer, og som har en Del at sige, vilde ikke høre noget om det. Stor-Inkvisitoren truede ham med en Auto-da-fe. Til sidst blev Jøden bange og gik ind paa et Forlig, hvorved Huset og jeg skulde tilhøre dem begge i Forening. Jøden skulde have Mandag, Onsdag og Sabbatsdagen, Stor-Inkvisitoren de øvrige Dage i Ugen. Det er nu et halvt Aar siden, denne Overenskomst er bleven sluttet. Det er ikke gaaet af uden Strid imellem dem; der har været Tvivl om, hvorvidt Natten mellem Lørdag og Søndag skulde tilhøre det ny eller det gamle Testamente. Hvad mig angaar, har jeg hidtil modstaaet dem begge, og jeg antager, det er Grunden til, at de begge endnu elsker mig. Saavel for at forebygge Jordskælv, som for at forskrække Don Issachar, behagede det Hans Højærværdighed Stor-Inkvisitoren at, holde en Auto-da-fe. Jeg blev beæret med en Ind bydelse og fik en udmærket Plads. Imellem Prækenen og Dommens Fuldbyrdelse blev der budt Damerne Forfriskninger. Jeg blev virkelig ganske forskrækket, da jeg saa de to Jøder og den brave Biskayer, som havde giftet sig med sin Gudmoder, blive brændte. Men hvor bestyrtet, forfærdet og fortumlet blev jeg ikke, da jeg under en San-Benito og en Hue saa et Ansigt, der lignede Pangloss. Jeg gned mine øjne og saa nøjere efter. Jeg saa ham blive hængt og faldt i Besvimelse. Og næppe var jeg kommen lidt til mig selv, før jeg saa Dem, Candide, ganske splitternøgen. Dette bragte min Rædsel, Forfærdelse, Smerte og Fortvivlelse paa det højeste. Jeg kan i Sandhed forsikre Dem, at Deres Hud er endnu hvidere og med et endnu skønnere rødligt Skær end min bulgariske Kaptajns. Dette Syn fordoblede de stærke Følelser, som overvældede og fortærede mig. Jeg skreg, jeg vilde raabe: Hold inde, I Barbarer! Men Stemmen svigtede mig, og mit Raab vilde jo ogsaa have været forgæves. Da De var bleven pisket godt igennem, tænkte jeg ved mig selv: »Hvor kan det dog være, at den kære Candide og den lærde Magister Pangloss er komne her til Lissabon, den ene for at blive hængt paa Befaling af Hans Højærværdighed Stor-Inkvisitoren, hvis Elskede jeg er? Pangloss har grusomt narret mig, da han lærte mig, at alt her i Verden er paa det bedste. Jeg var fortvivlet og betaget, ganske ude af mig selv og ved at dø af Udmattelse. Jeg havde Hovedet fyldt af min Faders, min Moders og min Broders Drab, af den bulgariske Soldats Frækhed, af det Knivstik, han gav mig, af mit Fangenskab, min Kokkepigetjeneste, og min bulgariske Kaptajn, af den ækle Don Issachar og af den modbydelige Storinkvisitor, af Doktor Pangloss, som blev hængt, og endnu skingrede i mit øre den højtidelige »Miserere«, som blev spillet, medens De blev pisket, men frem for alt tænkte jeg faa det Kys, jeg gav Dem bag Skærmbrædtet den Dag, jeg sidst saa Dem. Jeg priste Gud, fordi han efter saa haarde Prøvelser atter førte Dem tilbage til mig. Jeg lod min gamle sørge for Dem, hun skulde bringe Dem herhen saa hurtigt, det kunde lade sig gøre. Hun har udført sit Hverv meget vel. Jeg har nu den usigelige Glæde atter at se Dem, at høre Deres Stemme, at tale med Dem. Men De maa være meget sulten; jeg selv har stor Appetit. Kom, lad os spise.« De gik til Bords, og efter Aftensmaaltidet tog de igen Plads faa den føromtalte smukke Sofa; der sad de endnu, da Don Issachar, den ene af Husets Herrer, kom ind. Det var Sabbaten, og han kom for at gøre Brug af sin Ret og tale om sin ømme Kærlighed. Niende kapitel Materiale Denne Issachar ID: TXT.272.1.4.da var en af de mest koleriske Side Hebræer, 10 af 54 som nogen Sinde havde levet www.gratisskole.dk i Israel siden
Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ det babyloniske Fangenskab. - »Naa, din galilæiske Hunhund,« raabte han, »er det ikke nok med Hr. Storinkvisitoren? Skal ogsaa den Slyngel dele med mig?« Med disse Ord trak han en lang Dolk, som han altid havde hos sig, og kastede sig over Candide, da han ikke tænkte, at han var bevæbnet. Men vor brave Westfaler havde tilligemed Klædningen af den gamle faaet en prægtig Kaarde. Han trak blank, skønt han af Naturen havde et fromt Gemyt. Og der laa nu Jøden stendød paa Gulvet ved den skønne Kunigundes Fødder. »Hellige Jomfru,« raabte hun, »hvad skal der blive af os? Et Menneske dræbt her i mit Hus! Hvis Rettens Betjente kommer, er vi fortabte.« »Hvis ikke Pangloss var bleven hængt,« sagde Candide, »havde han givet os et godt Raad i vor Nød, thi han var en stor Filosof. Men da han nu ikke er her, saa lad os spørge den gamle.« Det var en meget forstandig Kone, og hun begyndte netop at sige sin Mening, da en anden lille Dør blev lukket op. Klokken var eet. Søndagen var begyndt, og denne Dag tilhørte Hs. Højh. Storinkvisitoren. Han traadte ind og saa den kagstrøgne Candide med dragen Kaarde i Haanden, et dødt Legeme paa Gulvet, Kunigunde, der var ude af sig selv af Skræk og den gamle, som gav gode Raad. Men læg nu engang Mærke til, hvad der gik for sig i Candides Sjæl, hør de Overvejelser, han gjorde. »Hvis den hellige Mand raaber om Hjælp, vil jeg ufejlbarlig blive brændt, og Kunigunde vil maaske lide samme Skæbne. Han har ubarmhjertigt ladet mig piske, og han er min Medbejler, nu er jeg een Gang begyndt faa at slaa ihjel, og der er ingen Tid til at betænke sig.« Denne Slutning var kort og klar; inden Storinkvisitoren fik Tid til at fatte sig, havde Candide gennemboret ham og kastet ham om ved Siden af Jøden. »Jo længer, jo bedre,« sagde Kunigunde. »Det var Nummer to. Nu kan vi ingen Tilgivelse vente, vi vil blive sat i Band, vor sidste Time er slaaet. Hvorledes har De, Candide, som er saa spag af Naturen, i Løbet af to Minutter kunnet dræbe en Jøde og en Prælat?« »Min skønne Frøken,« svarede Candide, »naar man er forelsket, skinsyg og oven i Købet bleven pisket af Inkvisitoren, kan man nok glemme sig selv.« Nu tog den gamle Ordet: »I Stalden har vi tre andalusiske Heste, lad den tapre Candide sadle dem. Frøkenen har Moyadorer [Moyador eller Molda de Oro kaldtes enhver Guldmønt i Portugal. Men egentlig gjaldt en Moyador omtrent 18 Kroner] og Diamanter. Hurtig til Hest! Og saa ad Cadix til. Rigtignok kan jeg kun sidde paa det halve af min Bag. Men til Gengæld er det det smukkeste Vejr af Verden, og det er en stor Behagelighed at rejse om Natten, naar det er køligt. Candide sadlede straks de tre Heste, Kunigunde, den gamle og han red tredive Mil uden Ophold. Medens de flygtede, kom Sancta Hermandad [Portugisisk Domstol, tillige en Art Politi.] til Huset; Hs. Højærværdighed blev begravet fra en prægtig Kirke, og Issachar blev kastet i Rakkerkulen. Candide, Kunigunde og den gamle var allerede naaede en Kro i den lille By Avacena, som ligger midt i Sierra Morenas Bjerge. Og de sad nu og talte sammen. Tiende kapitel »Men hvem har dog kunnet stjæle mine Penge og Diamanter?« klagede Kunigunde, »hvad skal vi nu leve Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 11 af 54 www.gratisskole.dk
Page 1 and 2: Candide Navn:_____________________
Page 9: Candide Navn:_____________________

Candide - GratisSkole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?