Candide - GratisSkole.dk

More documents

Recommendations

Info

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ Da de nærmede sig Byen, fandt de en Neger, som laa paa Jorden kun halvt paaklædt: det vil sige, han havde intet andet paa end et Par blaa Lærredsbukser; den stakkels Mand havde mistet sin venstre Fod og sin højre Haand. »Men Gud,« sagde Candide paa hollandsk til ham, »hvorfor ligger du der saa skrækkelig tilredt?« »Jeg venter paa min Herre, den store Købmand van der Dendur,« svarede Negeren. »Er det Hr. van der Dendur der er Skyld i din Ulykke?« spurgte Candide. »Ja, Herre,« svarede Negeren, »saadan er det nu en Gang bleven Skik og Brug. Vi faar to Par Lærredsbukser om Aaret, og det er hele vor Paaklædning. Naar vi arbejder i Sukkerfabrikkerne og Møllen knuser en af vore Fingre, bliver hele Haanden hugget af os, og naar vi vil flygte, hugger de Foden af. Baade det ene og det andet er hændet mig. For den Pris spiser I Sukker i Europa. Og dog sagde min Moder, da hun solgte mig for ti Patagoner paa Guineakysten: »Kære Barn, velsign vore Feticher og tilbed dem bestandig, de vil skænke dig et lykkeligt Liv; du nyder den Ære at blive de Hvides, vore Herrers, Slave, og du gør derved dine Forældre Lykke.« Jeg véd ikke, om jeg har gjort deres Lykke, men de har sandelig ikke gjort min. Hundene, Aberne og Papegøjerne er Tusind Fold lykkeligere end vi Slaver. De hollandske Fetichtilbedere, som har omvendt mig, fortæller mig hver Søndag, at vi alle, baade Sorte og Hvide, er Adams Børn. Jeg forstaar mig ikke paa Stamtavler; men hvis Prædikanterne har Ret, er vi alle kødelige Søskendebørn og nedstammer fra Germanerne. Og saa maa De indrømme, at man ikke godt kan behandle sine egne Slægtninge frygteligere.« »Aa, Pangloss,« raabte Candide, »du havde aldrig kunnet forestille dig en saadan Grusomhed. Nu er det forbi. Jeg kan ikke mere tro paa din Lære om den bedste Verden.« »Hvad er det for en Lære?« spurgte Cacambo. »Aa,« svarede Candide, »det er det Vanvid at paastaa, at alt er paa det bedste, naar det i Virkeligheden er paa det værste.« Og han græd over Negerens Skæbne og græd, da de kom ind i Surinam. Det første, de der forhørte sig om, var om der ikke i Havnen laa et eller andet Skib, der skulde til Buenos- Aires. Uheldigvis traf det sig, at den de henvendte sig til var en spansk Kaptajn, som tilbød at slutte en Akkord med dem for en billig Penge. Han satte dem Stævne i et Værtshus. Candide og den trofaste Cacambo gik derhen med deres to Væddere for at vente paa ham. Candide, som jo var meget aabenhjertig af Naturen, for. talte Spanieren alle sine Oplevelser og betroede ham, at han med Magt vilde bortføre Frøken Kunigunde. »Saa skal jeg nok vogte mig for at føre Dem til BuenosAires,« sagde Kaptajnen, »baade De og jeg vil blive hængte, thi den skønne Kunigunde er Hs. Eksellence Statholderens Favoritinde.« Det Svar kom som et Tordenslag for Candide, han græd længe, men tilsidst trak han Cacambo afsides. »Hør nu, min kære Ven, hvad du maa gøre. Vi har hver især for en fem seks Millioner Diamanter i Lommen; du har mere Omløb end jeg, rejs du til Buenos-Aires og hent Frøken Kunigunde. Hvis Statholderen gør Vrøvl, saa giv ham en Million; og hvis det ikke hjælper saa giv ham to. Du har ikke slaaet en Inkvisitor ihjel, ingen vil have Mistillid til dig. Jeg vil imidlertid udruste et andet Skib og vente dig i Venedig. Det er en fri Stat, hvor man ikke behøver at være bange for Bulgarer, Abarer, Jøder eller Inkvisitorer.« Cacambo var enig med ham i dette fornuftige Forslag; han var meget bedrøvet over at skulle skilles fra sin kære Herre, der var bleven hans bedste Ven; men Glæden over at kunne være ham til Nytte fik ham til at glemme den Sorg, han følte ved at forlade ham. De omfavnede hinanden og græd. Candide paalagde Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 28 af 54 www.gratisskole.dk
Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ ham ogsaa, at han ikke maatte glemme den skikkelige gamle. Cacambo rejste samme Dag. Han var en brav Fyr, samme Cacambo. Candide blev endnu en Tid i Surinam og ventede til en anden Kaptajn kunde føre ham og hans to Væddere til Italien. Han fæstede Tjenere og købte, hvad der behøvedes til en saa lang Rejse; endelig henvendte Hr. Van der Dendur, som ejede et stort Skib, sig til ham. »Hvor meget forlanger De for at bringe mig, min Tolk, min Bagage og mine to Væddere til Venedig?« Skibets Ejer forlangte ti Tusinde Pjastre, og Candide pruttede ikke. »Hoho!« tænkte den snedige Hr. Van der Dendun, »denne Mand giver uden videre ti tusind Pjastre ud paa et Bræt. Han maa være meget rig.« Straks efter kom han tilbage og erklærede, at han ikke kunde føre ham til Venedig for mindre end tyve Tusind Pjastre. »Det skal De ogsaa faa,« sagde Candide. »Det var det mærkeligste,« sagde Købmanden ved sig selv, »han betaler lige saa gerne tyve som ti Tusind Pjastre.« Og han henvendte sig atter til Candide og sagde, at han ikke kunde bringe dem til Venedig under tredive Tusind Pjastre. »Naa ja, saa skal du faa tredive,« svarede Candide. »Hm, hm,« tænkte den hollandske Købmand igen, »tredive Tusind Pjastre betyder ingenting for ham. De to Væddere maa sikkert slæbe om paa umaadelige Skatte; her er ikke noget at betænke sig paa. Han skal først betale mig de tredive Tusinde Pjastre, og siden kan vi se Tiden an.« Candide solgte to smaa Diamanter, hvoraf den mindste var mere værd end hele Kaptajnens Fordring. Han betalte ham forud, og begge Vædderne blev indskibede, medens Candide fulgte efter i en lille Baad for at sejle ud til Skibet paa Rheden. Skipperen passede sit Snit, hejste Sejlene, lettede Anker og stak i Søen for god Medbør. Candide var aldeles maalløs og ude af sig selv og tabte ham snart af Syne. »Ak!« raabte han, »den Slyngelstreg lugter næsten af den gamle Verden. Han vendte tilbage til Havnemolen sort fortvivlet. Det, han havde mistet, havde været nok til at skabe tyve Monarkers Lykke. Han ilede til den hollandske Dommer, og da han var fortvivlet og ophidset, bankede han temmelig haardt paa Døren; han fo'r ind, fortalte hvad der var hændet ham og raabte maaske lidt mere op end passende var. Dommeren lod ham først betale ti Tusinde Pjastre for det Spektakkel, han havde gjort; derefter hørte han taalmodig paa ham og lovede at undersøge Sagen, saa snart Købmanden kom tilbage; tilsidst lod han ham betale ti Tusinde Pjastre til i Gebyr. Denne Fremgangsmaade bragte Candides Fortvivlelse paa det højeste, og det skønt han tidligere havde gennemgaaet tusind Gange værre Ulykker; men Dommerens Koldblodighed og den Frækhed, hvormed Skipperen havde bestjaalet ham, bragte hans Galde til at løbe over og styrtede ham i den sorteste Fortvivlelse. Da imidlertid et fransk Skib netop afgik til Bordeaux, og han ikke havde flere diamantbelæssede Væddere at indskibe, sikrede han sig en Kahyt til billig Pris og lod bekendtgøre i Byen, at han vilde give fri Rejse og Kost og desuden to Tusinde Pjastre til en brav Mand, som vilde sejle med ham, men han stillede den Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 29 af 54 www.gratisskole.dk
Page 1 and 2: Candide Navn:_____________________
Page 27: Candide Navn:_____________________

Candide - GratisSkole.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?