Candide - GratisSkole.dk

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____
Don Fernando d'Ibarca, y Figueora, y Mascarenes, y Lampourdas, y Souza drejede paa sin Knebelsbart
med et haanligt Smil og bød Kaptajn Candide holde Mønstring over sine Sol dater. Candide maatte adlyde;
Statholderen blev tilbage med Frøken Kunigunde. Han erklærede hende sin Kærlighed, svor paa, at han
allerede den næste Dag, eller naar hun selv fandt det for godt, vilde række hende sin Haand for Alteret.
Kunigunde bad om et Kvarter til at besinde sig i, for at hun kunde raadføre sig med den gamle og tage
sin Bestemmelse.
»Naadige Frøken,« sagde den gamle. »De har seksten Ahner og ejer ikke en rød øre. Det beror paa Dem selv,
om De nu bliver gift med den fornemste Herre i Sydamerika, tilmed har han den nysseligste Knebelsbart.
Passer det sig for Dem at rose Dem af en altbesejrende Troskab? De er bleven voldtaget af Bulgarerne;
en Jøde og en Storinkvisitor har ejet Deres Gunst; Ulykken er den bedste Læremester. Jeg maa tilstaa, at
hvis jeg var i Deres Sted, vilde jeg ikke tage i Betænkning at ægte Hs. Eksl. Statholderen og gøre Kaptajn
Candides Lykke.«
Medens den gamle saaledes talte med al den Betænksomhed, som kommer med Alder og Erfaring, fik de
øje paa et lille Skib, som løb ind i Havnen; ombord var der en Alcade [En spansk Fredsdommer] og nogle
Aguazils [Spanske Politibetjente]. Der var nemlig hændet følgende:
Den gamle havde gættet ganske rigtigt, da hun antog, at det var en langfingret Franciskanermunk, som havde
stjaalet Kunigundes Penge og Smykker i Badajoz, medens hun og Candide var paa Flugten. Munken vilde
sælge nogle af Smykkerne til en juvelerer, men han kendte dem og vidste, de havde tilhørt Storinkvisitoren.
Munken havde, før han blev hængt, til. staaet, at han havde stjaalet dem, han beskrev Personerne og den
Vej, de havde taget. Candides og Kunigundes Flugt var allerede opdaget. De blev forfulgt til Cadis; derfra
blev der øjeblikkelig sendt et Skib efter dem. Og Skibet laa nu allerede i Buenos-Aires Havn.
Det havde allerede rygtet sig, at en Alcade var kommen i Land for at forfølge Hs. Højærværdighed
Storinkvisitorens Morder.
Den betænksomme gamle vidste straks, hvad der var at gøre. »De kan ikke flygte,« sagde hun til Kunigunde,
»og De har heller ikke noget at være bange for, det er ikke Dem, som har dræbt Stor-Inkvisitoren, og desuden
er Statholderen saa forelsket i Dem, at han ikke vil tillade nogen at krumme et Haar paa Deres Hoved. Bliv
De kun her.«
Derpaa løb hun straks til Candide og sagde: »Flygt saa hurtigt som muligt, ellers er De brændt til Aske
inden en Time.«
Der var ikke et Sekund at spilde, men hvordan skulde han kunne skilles fra Kunigunde, og hvor skulde
han flygte hen?
Fjortende kapitel
Candide havde fra Cadix medbragt en Tjener af den Slags, man finder mange af paa de spanske Kyster og
i Kolonierne Han var kun kvart Spanier, født af en Mestits [En Mestits er Barn af en europæisk Mand og
en vest- eller ostindisk Kvinde] i Tucuman; han havde været Kordreng, Klokker, Matros, Munk, Faktor,
Soldat og Lakaj. Han hed Cacambo og var sin Herre meget hengiven, fordi hans Herre var saadan et godt
Menneske. Hurtig sadlede han de to andalusiske Heste.
»Kom, Herre, lad os følge den gamles Raad,« sagde han, »og ufortøvet jage af Sted alt hvad Remmer og
Tøj kan holde.«
Candide græd og udbrød: »Min elskede Kunigunde, maa jeg virkelig forlade dig paa et Tidspunkt, hvor Hs.
Eksl. Statholderen vilde have bestemt vort Bryllup. Kunigunde, hvad skal der blive af dig saa langt borte
fra din Hjemstavn?«
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 17 af 54 www.gratisskole.dk