Candide - GratisSkole.dk

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____
Det Forslag syntes Cacambo godt om. Hvem har ikke Lyst til at flakke om, til at gøre sig gældende blandt
sine Landsmænd og til at prale med det, man har oplevet paa sine Rejser. Vore to lykkelige Rejsende
bestemte sig til ikke mere at være lykkelige og bad Hans Majestæt om Tilladelse til at rejse.
»Det er og bliver en Dumhed,« sagde Kongen. »Jeg ved nok, at der ikke er meget tillokkende ved mit
Rige; men naar man blot har det nogenlunde godt et Sted, skal man blive der. Jeg har slet ingen Ret til
at holde Fremmede tilbage; det er et Tyranni, som ikke stemmer med vore Sæder og Love; enhver er sin
egen Herre. Rejs, naar I har Lyst; men det er meget vanskeligt at komme ud af Landet. Det er umuligt at
sejle ned ad den rivende Strøm, som ved et Mirakel har ført Eder hertil, og som løber gennem Klippehulen.
De Bjergkæder, som omgiver mit Rige, er ti Tusind Fod høje og stejle som Mure. Hver af dem er ti Mil
lang, og dybe Afgrunde hindrer Nedstigningen paa den anden Side. Men siden I absolut vil af Sted, skal jeg
give mine Maskinbyggere Ordre til at forfærdige en Maskine, som kan lette Eder Vejen. Naar I er blevet
ført over Bjergene, kan ingen mere ledsage Eder videre, thi mine Undersaatter har aflagt det Løfte aldrig
at gaa udenfor Grænserne, og de er altfor forstandige til at bryde deres Løfter. Ellers kan I forlange, hvad
I vil af mig.«
»Vi beder kun Deres Majestæt,« sagde Cacambo, »om nogle Væddere, belæssede med Levnedsmidler og
Sten og Støv her fra Landet.«
Kongen gav sig til at le. »Jeg begriber ikke,« sagde han, »den Lyst, I Europæere har til vort Gadesnavs, men
tag blot saa meget, I vil. Og saa ønsker jeg jer Lykke paa Rejsen.«
Kongen gav straks sine Ingeniører Ordrer til at konstruere en Maskine, som kunde bringe de to
overordentlige Mennesker ud af Riget. Tre Tusind dygtige Mekanikere arbejdede paa den, og fjorten Dage
efter stod den færdig, den havde kun kostet tyve Millioner Pund Sterling i Landets Penge. Candide og
Cacambo blev anbragt paa Maskinen; desuden medtog den to store fuldt opsadlede Væddere, som de skulde
ride paa, naar de var kommet over Bjergene, tyve Væddere med Levnedsmidler, tredive med Gaver af
Landets største Sjældenheder og halvtreds med Guld, Ædelstene og Diamanter. Kongen omfavnede kærligt
de to Rejsende til Afsked.
Det var et smukt Syn at se deres Afrejse og den opfindsomme Maade, hvorpaa de og deres Væddere blev
hejst over Bjergtoppene. Mekanikerne tog Afsked efter at have bragt dem i Sikkerhed, og Candide havde nu
kun det ønske og det Haab at kunne lægge sine Væddere med alle deres Kostbarheder for Frøken Kunigundes
Fødder.
Nittende kapitel
Den første Dag gik meget behageligt for vore to Rejsende. De var oplivede ved Tanken om at eje flere
Rigdomme end Asien, Europa og Afrika tilsammen kunde opvise. Den forelskede Candide skar Kunigundes
Navn i hvert andet Træ. Allerede den næste Dag blev to af Vædderne hængende i et Morads og sank i
det med deres Oppakning. To andre Væddere døde af Anstrengelse nogle Dage efter; en syv otte Stykker
omkom senere af Sult i en ørken og andre styrtede siden efter i Afgrunden. Og endelig, da de havde rejst
i hundrede Dage, havde de kun to Væddere tilbage.
Candide sagde til Cacambo: »Du ser, min Ven, hvor forgængelig denne Verdens Rigdomme er. Det eneste
faate Holdepunkt vi har, er Døden og Haabet om den Lykke at faa Frøken Kunigunde at se igen.«
Det indrømmer jeg,« svarede Cacambo, »men vi har endnu to Væddere tilbage, som bærer flere Rigdomme
end Kongen af Spanien nogen Sinde vil komme til at eje; og der ser jeg langt borte en By, som vist maa være
Surinam, der er i hollandsk Besiddelse. Saa er det forbi med vore Lidelser, og saa begynder vor Lykke.«
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 27 af 54 www.gratisskole.dk