Candide - GratisSkole.dk

More documents

Recommendations

Info

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ de skulde kaste Baronen i Havet; Cabambo stemte for, at han skulde overleveres til den levantiske Kaptajn og igen sættes paa Galejerne, eller sendes til Rom til General-Pateren. Den sidste Bestemmelse vandt almindeligt Bifald; ogsaa den gamle var enig med dem; der blev ikke sagt noget til hans Søster; Sagen blev ordnet ved Hjælp af nogle Penge, og de havde den Fornøjelse at spille en Jesuit et Puds og straffe en tysk Barons Hovmod. Man skulde nu tro, at Candide, da han efter saa mange Ulykker var bleven gift med sin Kæreste og boede sammen med Filosoffen Pangloss, Filosoffen Martin, den kloge Cacambo og den gamle, og da han desuden havde bragt saa mange Diamanter med fra de gamle Inkaers Fædreland, kunde have levet det lykkeligste Liv af Verden; men han blev efterhaanden saa meget bedraget af Jøder, at han snart ikke havde andet tilbage end sin lille Avlsgaard. Hans Kone blev Dag for Dag grimmere og samtidig mere galdesyg og utaalelig, den gamle var svagelig og endnu mere gnaven end Kunigunde. Cacambo, der arbejdede i Haven og tog til Konstantinopel for at sælge Grøntsager, var ked af Arbejdet og forbandede sin Skæbne. Pangloss var fortvivlet over ikke at kunne glimre med sin Lærdom ved et tysk Universitet. Hvad Martin angik, var han fuldt og faat overbevist om, at man var lige ilde faren alle Vegne, og fandt sig derfor rolig i sin Skæbne. En Gang imellem drøftede Candide, Martin og Pangloss Metafysikken og Moralen. Af og til saa de Skibe, som førte forviste Effendier [Tyrkiske Retsembedsmænd], Pachaer [Tyrkiske Retsembedsmænd] og Cadier [Tyrkiske Retsembedsmænd] i Landflygtighed til Lemnos, Mitylene og Erserum, sejle forbi Avlsgaardens Vinduer; de saa andre Effendier, Pachaer og Cadier, der kom for at indtage de forvistes Pladser og som ogsaa snart blev forviste. De saa Hoveder, der blev sat paa Stænger og derefter fremstilledes for den høje Port. Saadanne Syn bragte dobbelt Liv i deres Samtaler. Og naar de ikke netop disputerede, kedede de sig saa ulideligt, at den gamle en Dag tog Mod til sig og sagde: »Jeg gad nok vide, hvad der er værst: at blive voldtaget hundrede Gange af sorte Sørøvere, at faa den ene Bagdel skaaret af, at løbe Spidsrod hos Bulgarerne, at blive pisket og hængt ved en Autodafe, at blive obduceret, at komme paa Galejerne, med andre Ord at gennemgaa alle de Lidelser, som vi tilsammen har maattet døje, eller at blive her og ikke foretage sig noget.« »Det er et Spørgsmaal,« svarede Candide. Denne Samtale vakte ny Betragtninger, og navnlig Martin kom til det Resultat, at Mennesket var født enten for at leve i evig Uro eller i døsig Sovesyge. Candide var ikke enig med ham, men var dog i Tvivl om, hvad han skulde tro. Pangloss indrømmede, at han havde maattet gennemgaa de frygteligste Lidelser, og siden han nu en Gang havde paastaaet, at alt var paa det bedste, blev han ved med det, men han troede det ikke. Saa hændte der desuden en Ting, som bestyrkede Martin i hans slette Meninger, som gjorde Candide endnu mere usikker end før og som bragte Pangloss ganske fra Koncepterne. En Dag saa de Paquette og Broder Giroflee komme vandrende til deres Avlsgaard i en yderst elendig Tilstand; de havde nemlig snart givet deres tre tusind Pjastre Ben at gaa paa, de havde forladt hinanden, men var igen bleven gode Venner, saa var de atter ragede uklar, var bleven kastet i Fængsel, var flygtet derfra, og endelig var Broder Giroflee bleven Tyrk. Paquette dyrkede sit Haandværk overalt, men det kastede ikke meget af sig. »Jeg forudsaa nok,« sagde Martin til Candide, »at Deres Gave snart vilde være bortødslet og kun gøre de Mennesker endnu mere ulykkelige. De og Cacambo har jo haft utallige Millioner Pjastre, og De er ikke lykkeligere end Broder Giroflee og Paquette.« »Hm,« sagde Pangloss til Paquette, »Himlen fører Dem da igen tilbage til os. Véd De, stakkels Barn, at De har kostet mig min Næsetip, et øje og et øre? Og hvor De nu selv er bleven tilredt! Herregud, der kan man se, hvordan det gaar i Verden.« Denne nye Oplevelse satte atter Fart i deres filosofiske Overvejelser. Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 52 af 54 www.gratisskole.dk
Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ I deres Nabolag boede en meget berømt Dervich [Eneboer], som gik for at være den største Filosof i hele Tyrkiet. Til ham henvendte de sig for at spørge ham til Raads. Pangloss førte Ordet og sagde: »Mester, vi kommer for at bede Dem sige os, hvorfor et saa forunderligt Dyr som Mennesket er blevet skabt.« »Hvor kan det falde dig ind at blande dig i det? Hvad kommer det dig ved?« sagde Dervichen. »Jamen, ærværdige Fader,« sagde Candide, »der sker saa forfærdelig mange Ulykker her paa Jorden!« »Hvad angaar det dig, om det gaar godt eller galt,« sagde Dervichen. »Naar vor høje Hersker sender et Skib til Ægypten, tror du saa, han bryder sig om, hvorvidt Skibsrotterne befinder sig godt eller ej.« »Hvad skal man da gøre,« spurgte Pangloss. »Tie og talle,« sagde Dervichen. »Jeg havde smigret mig med at kunne tale lidt med Dem,« sagde Pangloss, »om Virkninger og Aarsager, om den bedste af alle mulige Verdener, om det Ondes Oprindelse, om Sjælens Natur og den forudbestemte Harmoni.« Hvorefter Dervichen slog Døren i for Næsen af dem. Medens de havde været henne hos Dervichen, havde det Rygte bredt sig, at der i Konstantinopel var bleven dræbt to Vizirer [Højtstaaende Embedsmænd] og en Mufti [Højtstaaende Embedsmænd], og flere af deres Venner var bleven spiddede. Denne Ulykke gjorde megen Opsigt alle Vegne de første Par Timer. Paa Vejen hjem til den lille Avlsgaard traf Pangloss, Candide og Martin en flink gammel Mand, som stod udenfor sin Dør og trak frisk Luft under Orangetræerne. Pangloss, der var ligesaa nysgerrig som han var snakkesalig, spurgte ham, hvad den Mufti hed, der var bleven dræbt. »Det véd jeg ikke noget om,« svarede Manden. »Og jeg har aldrig vidst, hvad nogen Mufti eller Vizir hed; jeg kender slet intet til den Ulykke, De taler om; jeg antager, at de som befatter sig med offentlige Hverv, ofte omkommer paa en sørgelig Maade, og at de fortjener det; men jeg forhører mig aldrig om, hvad der sker i Konstantinopel. Jeg nøjes med at sende Bud derind for at sælge min Haves Frugter.« Da han havde sagt det, indbød han de Fremmede til at gaa med ind i Huset; hans to Sønner og to Døtre bød dem forskellige Slags Drikke, som de selv havde tilberedt, en Kajmak, spækket med syltet Cederbark, Appelsiner, Citroner, Lemoner, Pistacher og Mokkakaffe, som ikke var blandet med daarlig Kaffe fra Batavia og øerne. Og derefter salvede begge den brave Muselmands Døtre Candides, Martins og Pangloss Skæg. »De maa have et meget stort og prægtigt Gods,« sagde Candide til Tyrken. »Jeg har kun tyve Tønder Land,« svarede han, »og dem dyrker jeg sammen med mine Børn. Arbejdet holder tre Onder borte fra os: Kedsomheden, Synd og Fattigdom.« Da Candide kom tilbage til sin Avlsgaard, tænkte han meget over det, Tyrken havde sagt. Han sagde til Pangloss: »Jeg synes, den brave gamle har skabt sig en bedre Skæbne end de seks Konger, som vi havde den Ære at spise sammen med.« »Ja, Højhed er en efter alle Filosoffers Mening farlig Ting,« sagde Pangloss. Ti Moabitternes Konge Egon blev dræbt af Ehud; Absalon blev hængt op ved Haaret og gennemboret af tre Spyd; Kong Nadab, Jeroboams Søn, blev dræbt af Baesa; Kong Ella af Simri, Ahasias af Jehu, Attalia af Joioda; Kongerne Joakim Jeconias og Zedekias blev Slaver. De ved, hvorledes Krøsus, Astyages, Darius, Dionysos fra Syrakus, Pyrrhus, Persevs, Hannibal, Jugurta, Ariovist, Cæsar, Pompejus, Nero, Oto, Vitellius, Domitian, Richard den Ånden Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 53 af 54 www.gratisskole.dk
Page 1 and 2: Candide Navn:_____________________
Page 51: Candide Navn:_____________________

Candide - GratisSkole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?