Candide - GratisSkole.dk

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____
hvordan du kan være ulykkeligere end jeg; og tænk paa, at jeg er en født Baronesse med femten Ahner, og
at jeg har maattet tjene som Kokkepige.«
»Naadige Frøken,« svarede den gamle. »De kender ikke min Herkomst, og hvis De saa min Podex, vilde
De ikke tale saaledes; da vilde De dømme anderledes.«
Hendes Ord vakte i høj Grad Candides og Kunigundes Nysgerrighed. Og den gamle fortalte dem sin
Historie.
Ellevte kapitel
Jeg har ikke altid haft sure og rødkantede øjne; min Næse har ikke altid stødt mod min Hage, og jeg har
ikke altid været Tjenestepige.
Jeg er en Datter af Pave Urban X og Prinsessen af Palæstina. Jeg blev indtil mit fjortende Aar opdraget i et
Slot, saa pragtfuldt, at Eders tyske Baroners Slotte ikke engang kunde bruges til Staldbygninger der, og hver
af mine Kjoler var mere værd end alle Westfalens Herligheder. Jeg blev for hvert Aar smukkere, yndigere og
mere talentfuld, levede i Glæde og Anseelse og vakte store Forventninger. Jeg indgød allerede Kærlighed.
Mit Bryst hvælvede sig, og hvilket Bryst var det ikke: hvidt, faat og trindt som den medicæiske Venus'; og
mine øjne, hvilken Form og hvilke sorte Bryn. Den Glød, der lyste i mit øje, fordunklede selve Stjernerne. -
Saaledes skrev Poeterne i det Kvarter af Byen, hvor vi boede! Mine Kammerjomfruer, som klædte mig faa
og af, faldt i Henrykkelse, naar de betragtede mig for og bag; alle Mænd vilde gerne være i deres Sted.
Jeg blev forlovet med den regerende Fyrste af Massa Carara. Ham skulde De have set! Han var lige saa smuk
som jeg, han var Mildheden og Venligheden selv, havde en glimrende Forstand og elskede mig med en
brændende Kærlighed; jeg elskede ham, som man kun kan elske første Gang; jeg forgudede og tilbad ham.
Forberedelserne til vort Bryllup blev gjort. Der blev udfoldet en enestaaende Pragt. Fester blev afholdte
og Kamplege og Opera-buffa i en Uendelighed; i hele Italien sang de Sonetter til min Pris, og de var alle
mere end almindelig gode.
Jeg var nær ved min Lykkes Maal, da en gammel Markise, som havde været Fyrstens Elskerinde, bad ham
drikke Chokolade hos sig. Næppe to Timer efter døde han under heftige Krampeanfald. Men det er dog
intet mod mine øvrige Ulykker! Min Moder var fortvivlet, skønt hun langt fra sørgede saa dybt som jeg, og
vilde for en Tid rejse bort fra det sørgelige Opholdssted.
Hun havde en smuk Landejendom i Nærheden af Gaeta. Vi gik om Bord i et Krigsskib, der var lige saa
forgyldt som St. Peters Alter i Rom. Skibet blev overfaldet og entret af en marokkansk Sørøver. Vore
Soldater forsvarede sig, som det anstod sig Pavens Soldater: de faldt paa Knæ, kastede Vaabnene og bad
i deres yderste Time Sørøverne om Naade.
I en Hast blev alle, der var om Bord, afklædte saa nøgne som Aber, om det saa var min Moder, Hofdamerne
og jeg. Det er utroligt, saa hurtigt de Herrer kan rive Klæderne af Folk; men hvad der dog forundrede mig
mest var, at de paa os alle stak Fingrene ind et Sted, hvor vi Kvinder ikke plejer at lade os komme nær,
undtagen med Sprøjtespidser. Denne Skik fore. kom mig meget underlig; saaledes dømmer man jo, naar
man aldrig har været udenfor sit Fødeland. Men jeg fik snart at vide, at det var for at undersøge, om vi
ikke havde gemt nogle Diamanter der. Det er en ældgammel Sædvane blandt alle civiliserede Folk, som
driver Sørøveri. Jeg har ogsaa hørt, at Malteserridderne gør det samme, naar de fanger Tyrkerne og tyrkiske
Kvinder; det er en Folkeret, som man ikke har forandret en Tøddel i.
Jeg vil ikke beskrive Dem, hvor haardt det er for en ung Prinsesse at blive ført med sin Moder som Slavinde
til Marokko. De forstaar nok, hvad vi maatte gaa igennem paa Sørøverskibet. Min Moder var endnu meget
smuk, vore Hofdamer og Kammerjomfruer besad alle større Skønhed, end man kan finde i Afrika. Hvad
mig angik, var jeg henrivende smuk, yndig og tilmed uskyldig, men det varede ikke længe. Den Blomst, jeg
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 13 af 54 www.gratisskole.dk