Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Candide</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />
»Ja, det er virkelig mig, og min Moder ligger sønderrevet midt i en Bunke Lig nogle Hundrede Skridt<br />
herfra ...« Jeg fortalte ham alle mine Oplevelser; til Gengæld betroede han mig sine; han fortalte, hvorledes<br />
han af en kristen Stat var bleven sendt til Kongen af Marokko for at slutte en Overens- komst med ham.<br />
Fyrsten skulde forsyne ham med Krudt, Kanoner og Skibe for at hjælpe ham til at tilintetgøre de andre<br />
kristne Staters Handel.<br />
»Jeg har nu udført mit Hverv,« sagde den høflige Eunuk; »jeg vil gaa om Bord i Ceuta og vil tage Dem med<br />
tilbage til Italien. Ma the sciagura d'essere senza togl ... -!«<br />
Jeg græd og takkede ham dybt bevæget. Men i Stedet for at bringe mig med til Italien, tog han mig med<br />
til Algier og solgte mig til Deyen. Jeg var næppe bleven solgt, før den frygtelige Pest, som efterhaanden<br />
har hærget Afrika, Asien og Europa, tog fat i Algier. De har oplevet et Jordskælv, naadige Frøken, men har<br />
De maaske nogen Sinde haft Pest?«<br />
»Nej, det har jeg ikke,« svarede Kunigunde.<br />
»Hvis De havde haft det,« vedblev den gamle, »vilde De indrømme, at det er adskilligt værre end Jordskælv.<br />
I Afrika er Pest meget almindelig, og den angreb ogsaa mig. Tænk Dem en Tilstand for en Paves Datter,<br />
en ung Pige paa 15 Aar, som i Løbet af 3 Maaneder havde lært Fattigdom og Slaveri at kende, som næsten<br />
hver Dag var bleven voldtaget, som havde set sin Moder blive sønderrevet, som havde døjet Sult og Krig<br />
og nu var ved at dø af Pest i Algier; jeg døde imidlertid ikke, men baade Eunuken og Deyen og næsten hele<br />
Haremet i Algier maatte bukke under for Sygdommen.<br />
Da denne frygtelige Pests værste ødelæggelser var forbi, blev Deyens Slaver solgte. Jeg blev købt af en<br />
Købmand, der førte mig til Tunis, han solgte mig til en anden Købmand, der igen solgte mig til Tripolis; fra<br />
Tripolis blev jeg solgt til Alexandria, fra Alexandria til Smyrna, fra Smyrna til Konstantinopel. Tilsidst blev<br />
jeg købt af en Janitchar-Aga, der snart efter blev u<strong>dk</strong>ommanderet til at forsvare Assov, som blev belejret<br />
af Russerne.<br />
Denne Aga var en overmaade artig Herre; han tog hele sit Harem med og anbragte os i en lille Fæstning ved<br />
Palus Meotis, hvor vi blev bevogtede af to sorte Eunuker og tyve Soldater. Vi dræbte en Mængde Russere,<br />
men paa det Punkt stod Russerne heller ikke tilbage for os, Assov blev hærget med Ild og Sværd, og de tog<br />
intet Hensyn til Alder eller Køn; kun vor lille Fæstning holdt sig stadig; Fjenderne vilde ved Hungersnød<br />
tvinge os til at kapitulere. De tyve Janitcharer havde svoret paa, at de ikke vilde overgive sig. For at de ikke<br />
skulde komme til at bryde deres Ed, tvang den yderste Nød dem til at spise vore Eunuker. Efter nogle Dages<br />
Forlib bestemte de sig til ogsaa at spise Kvinderne.<br />
Imidlertid var der en meget from og medfølende Iman blandt os, og han holdt en smuk Tale til dem, hvori<br />
han overtalte dem til ikke at dræbe os. »Skær kun den halve Bagdel af Kvinderne,« sagde han, »saa har I<br />
Kød nok; og hvis det bliver nødvendigt, ved I jo, hvor I kan sige Eders Spisekammer. Himlen vil sikkert<br />
gengælde Eder en saa barmhjertig Handling og hjælpe Eder.«<br />
Hans Veltalenhed gjorde sin Virkning, vi maatte gennemgaa den skrækkelige Operation. Imanen smurte<br />
os med den samme Salve, som bruges til Børn, naar de er bleven omskaarne. Vi svævede alle mellem Liv<br />
og Did.<br />
Janitcharerne havde næppe faaet fortæret det Maaltid, vi havde forsynet dem med, før Russerne angreb os<br />
fra deres flade Skibe, og ikke en Janitchar un<strong>dk</strong>om. Russerne tog intet Hensyn til den Tilstand, vi var i.<br />
Overalt findes der franske Saarlæger; en meget dygtig Mand tog sig af os og helbredede os; jeg skal aldrig<br />
glemme, hvad han foreslog mig, da mine Saar var helt lægte. Forøvrigt trøstede han os med at forsikre os<br />
om, at noget lignende ofte var hændet under andre Belejringer, og at det var lovligt under en Krig.<br />
Saa snart mine Medslavinder var raske nok til at gaa, maatte de rejse til Europa. Jeg tilfaldt ved Lodtrækning<br />
en Bojar, som gjorde mig til Gartner og hver Dag gav mig tyve Piskeslag; et Par Aar efter blev min Herre<br />
radbrækket sammed med halvtreds andre Bojarer for nogle Uroligheder, de havde anstiftet ved Hoffet.<br />
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 15 af 54 www.gratisskole.<strong>dk</strong>