Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Candide</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />
Straks da de kom, bragte to kønne velklædte Piger Chokolade, som de skænkede op, saa den skummede.<br />
<strong>Candide</strong> kunde ikke lade være at rose deres Skønhed, Anstand og Færdighed.<br />
»Det er meget nette Piger,« sagde Senator Pococurante. Undertiden lader jeg dem sove i min Seng, da jeg er<br />
led og ked af Byens Damer med deres Koketteri, deres Skinsyge, deres Kævleri, deres Lunefuldhed, deres<br />
Smaalighed, deres Hovmod, deres Urimelighed og de Digte, man enten selv maa skrive eller lade skrive til<br />
dem; men ikke desto mindre begynder jeg at blive grundig ked af disse Piger.«<br />
Da de efter Frokost sparerede i et stort Billedgalleri, blev <strong>Candide</strong> forbavset over Maleriernes Skønhed.<br />
Han spurgte, af hvilken Mester de to første var.<br />
»De er af Rafael,« sagde Senatoren. »Jeg var forfængelig nok til at købe dem for en meget stor Sum for<br />
nogle Aar siden; der siges, at det er de skønneste Billeder i hele Italien, men jeg sætter ikke Pris paa dem.<br />
Farverne er mig for brune, Skikkelserne er ikke afrundede nok og træder ikke tilstrækkeligt tydeligt frem.<br />
Klæderne har ikke mindste Lighed med Tøj med et Ord, hvad man saa siger, finder jeg ikke i dem nogen<br />
sand Efterligning af Naturen. Jeg kan kun holde af et Maleri, naar jeg synes, at det afspejler selve Naturen,<br />
og der findes intet af den Slags. Jeg ejer mange Malerier, men jeg ser aldrig mere paa dem.«<br />
Medens de ventede paa Middagen, lod Pococurante et Orkester spille. <strong>Candide</strong> fandt Musiken henrivende.<br />
»Det Spektakkel kan underholde en halv Times Tid,« sagde Pococurante; »men hvis det varer længere,<br />
keder det enhver, selv om ingen vil være ved det. Musik er nutildags ikke andet end den Kunst at udføre<br />
vanskelige Stykker, og hvad der kun er vanskeligt, bliver man i Længden ked af. Jeg vil maaske holde mere<br />
af Operaen, hvis ikke ogsaa den Hemmelighed at gøre den til et sandt Misfoster var bleven fundet. Lad<br />
blot den, der lyster, gaa hen og se de slette Sørgespil, som er sat i Musik; Scenerne er kun skrevne for paa<br />
en ganske tom Maade at anbringe et Par Sange, som kan bringe en Sangerindes Stemme til at udfolde sig;<br />
lad den, der kan og vil, daane af Henrykkelse over at høre en Kastrat slaa sine Triller i Cæsars eller Catos<br />
Skikkelse og paa en latterlig Maade spankulere frem og tilbage paa Brædderne; men for mit Ve<strong>dk</strong>ommende<br />
er et længe siden, jeg har givet Afkald paa de Tarveligheder, som i vore Dage udgør Italiens Stolthed, og<br />
som Regenterne maa betale i dyre Domme.«<br />
<strong>Candide</strong> forsøgte med samme Beskedenhed at komme med et svagt Forsvar. Martin var ganske af samme<br />
Mening som Senatoren.<br />
De gik til Bords, og efter et udsøgt Maaltid gik de ind i Biblioteket. <strong>Candide</strong> fik øje paa en smukt indbunden<br />
Homer og roste den højvelbaarne Pococurante for hans gode Smag.<br />
»I dette Værk,« sagde han, »fandt den store Pangloss, Tysklands dygtigste Filosof, sin største Nydelse.«<br />
»Da er det ikke min,« svarede Pococurante i en ligegyldig Tone. Tidligere blev jeg overtalt til at tro, at jeg<br />
havde Fornøjelse af at læse dem. Med denne idelige Gentagelse af Slag, der allesammen ligner hinanden,<br />
disse Guder, som bestandig er i Virksomhed uden nogen Sinde at foretage et afgørende Skridt; denne Helena,<br />
som er Aarsag til Krigen og som næppe viser sig; dette Troja, der bliver belejret og aldeles ikke erobret:<br />
alt det keder mig til Døde.«<br />
»Undertiden har jeg spurgt Lærde, om de kedede sig lige saa meget som jeg over disse Bøger. Alle de, der<br />
var ærlige, maatte indrømme mig, at de tabte dem ud af Haanden af Kedsomhed, men at man altid maatte<br />
have dem i sit Bibliotek som et Fortidsminde man gemte ligesom rustne Mynter, der er ude af Kurs.«<br />
»Saadan kan Deres Eksellence da ikke mene om Virgil?« sagde <strong>Candide</strong>.<br />
»Jeg indrømmer, at den anden, den fjerde og den sjette Bog af hans Æneide er fortrinlige. Men hvad angaar<br />
hans fromme Æneas, den tapre Cleantes, hans Ven Achares og den lille Askanius og den enfoldige Kong<br />
Latinus, Borgerinden Amata og den usmagelige Lavinia, saa tror jeg ikke, der gives noget saa koldt og<br />
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 43 af 54 www.gratisskole.<strong>dk</strong>