Candide - GratisSkole.dk

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____
lærte han at gøre højre og venstre om, at tage Geværet paa Skulderen, sætte Geværet ved Fod, lægge an,
skyde og marschere; desuden fik han tredive Stokkeslag; den næste Dag gjorde han sine øvelser bedre og
fik kun tyve Slag; den følgende fik han kun ti, og hans Kammerater gloede paa ham som paa et Vidunder.
Candide var endnu ikke kommen sig saa meget af sin Forbavselse, at han rigtig begreb, hvorledes han var
bleven en Helt. En smuk Foraarsdag fik han Lyst til at spadsere sig en Tur; han gik lige ud i den Tro, at
det var Menneskene lige saa vel som Dyrene tilladt at bruge deres Ben efter eget Forgodtbefindende. Men
næppe havde han gaaet to Mil, før han blev greben af fire andre seks Fod høje Helte, der bandt ham og
førte ham i Kachotten.
Efter Loven fik han Valget mellem at løbe seks og tredive Gange Spidsrod gennem hele Regimentet eller
paa en Gang at faa tolv Kugler i Hovedet. Det nyttede ikke, at han snakkede om den fri Vilje og sagde,
at han ikke havde Lyst til nogen af Delene; han maatte bestemme sig. Endelig valgte han, i Kraft af den
Guds Gave, der kaldes Friheden, at løbe seks og tredive Gange Spidsrod. To Gange spadserede han frem
og tilbage. Regimentet bestod af to Tusind Mand, og han fik altsaa fire Tusind Slag, som blottede hans
Muskler og Nerver lige fra Nakkehvirvlen til Halehvirvlen. Da han skulde løbe tredje Gang og ikke kunde
mere, udbad han sig som en Naade, at de vilde vise ham den Godhed at skyde ham som en Hund. Denne
Naade blev ham tilstaaet; han blev bunden for øjnene og maatte knæle ned.
I det samme kom Kongen af Bulgarien forbi. Han forhørte sig om Synderens Forseelse, og da han havde
usædvanlig meget Omløb, begreb han af det, han hørte om Candide, at han var en ung Metafysiker, der
ikke kendte stort til denne Verden, og benaadede ham med en Mildhed, som vil blive rost i alle Aviser og
til alle Tider.
En flink Læge helbredede Candide paa tre Uger med de Plastre, som Dioskorides anbefaler. Han havde
allerede faaet en Smule Hud paa Kroppen og kunde gaa, da det kom til Slag mellem Bulgarernes og
Abarernes Konger.
Tredje kapitel
Man kunde vanskeligt tænke sig noget skønnere, noget mere straalende og velordnet end de to Hære.
Trompeter, Piber, Oboer, Trommer og Kanoner skabte en Harmoni, hvis Lige end ikke findes i Helvede. Til
en Begyndelse dræbte Kanonerne omtrent seks Tusind Mand paa hver Side; derefter bortrev Geværilden
ni-ti Tusind Kæltringer fra denne den bedste Verden, hvis Overflade de havde besmittet. Bajonetten var
ogsaa den tilstrækkelige Grund til, at nogle Tusinde Mennesker omkom. Det hele beløb sig til en tredive
Tusind Sjæle. Candide rystede af Angst som en Filosof og skjulte sig, saa godt han kunde, medens det
heltemodige Slagteri varede.
Da Slaget var forbi, og Kongerne hver i sin Lejr lod afsynge Takkebønner til Herren, bestemte han sig til at
gaa andre Steder hen og tænke over Aarsag og Virkning. - Han vandrede over Dynger af døde og døende og
kom til den nærmeste Landsby. Den laa i Aske. Det var en arabisk Landsby, som Bulgarerne efter Skik og
Brug havde brændt af. Der laa gamle Mænd gennemborede af Kugler og saa deres Hustruer dø med Børnene
ved det blodige Bryst; der laa unge Piger med oprevet Underliv og ventede paa Døden, efter at de havde
maattet tilfredsstille nogle Heltes naturlige Fornødenheder; andre, hvis Legemer var halvt opbrændte, bad
om Døden, for at den kunde gøre en Ende paa deres Lidelser. Rundt omkring paa Jorden laa Hjerner Side
om Side med afhuggede Arme og Ben.
Candide skyndte sig, saa hurtig hans Ben kunde bære ham, bort til den næste Landsby. Den tilhørte
Bulgarerne, og de arabiske Helte havde behandlet den paa samme Maade.
Candide vandrede bestandig over Lemmer, som der endnu var Liv i, eller over Ruiner, indtil han endelig
naaede udenfor Krigens Skueplads; han havde en Smule Proviant i sin Vadsæk, og han tænkte endnu stadig
paa Frøken Kunigunde.
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 3 af 54 www.gratisskole.dk