Candide - GratisSkole.dk

More documents

Recommendations

Info

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ »Min allerkæreste Ven! I otte Dage har jeg ligget syg i denne By; jeg har nu faaet at vide, at du ogsaa er her. Jeg vilde ile til dig, hvis jeg blot var i, Stand til at flytte en Fod. I Bordeaux fik jeg at vide, hvilken Vej du var rejst; der har jeg ladet Cacambo og den trofaste gamle blive tilbage, men de kommer snart efter. Guvernøren af Buenos Aires har frataget mig alt, men dit Hjerte ejer jeg endnu. Kom da. Din Nærværelse vil gengive mig Livet eller faa mig til at dø af Glæde.« Dette søde, uventede Brev gjorde Candide lige saa usigelig henrykt, som det gjorde ham fortvivlet at høre om hans kære Kunigundes Sygdom. Fyldt baade af Glæde og af Sorg tog han sit Guld og sine Diamanter og lod sig sammen med Martin føre til det Hotel, hvor Frøken Kunigunde boede. Han traadte ind, skælvende af Angst, hans Hjerte bankede, hans Stemme slog Klik; han vilde trække Omhænget fra Sengen og forlangte, at der skulde bringes Lys. »Nej, for Himlens Skyld, vær dog forsigtig,« sagde Pigen, »Lyset kunde volde hendes Død.« Og hun trak skyndsomst Omhænget for. »Min elskede Kunigunde,« sagde Candide med graadkvalt Stemme. »Hvordan befinder du dig? Siden du ikke tør se mig, saa lad mig i det mindste høre din Stemme.« »Hun kan ikke tale,« sagde Pigen. Saa rakte Damen en rund og fed Haand frem fra Sengen, Candide vædede den længe med sine Taarer og fyldte den tilsidst med Diamanter. I hendes Lænestol lagde han en Pung fuld af Guld. Midt under al denne Henrykkelse blev han overrasket af en Politibetjent med Følge, ledsaget af den perigordske Abbed. »Det er altsaa de to fordægtige fremmede,« sagde han. øjeblikkelig lod han dem gribe og befalede sine Folk at føre dem i Arrest. »Saadan bliver fremmede ikke behandlet i Eldorado,« sagde Candide. »Nu er jeg mere Manikæer end nogen Sinde,« sagde Martin. »Men hvor bringer De os hen, Herre?« spurgte Candide. »Til et Hul dybt under Jorden,« svarede Betjenten. Da Martin havde genvundet sin Koldblodighed, gik det op for ham, at det Kvindemenneske, som udgav sig for Kunigunde, maatte være en Bedragerske, den perigordske Abbed en Bedra ger, der ikke havde været sen til at benytte sig af Candides Troskyldighed, og Politibetjenten en anden Gavtyv, som de let kunde slippe af med. Fremfor at udsætte sig for en Retssags Vidtløftighed foretrak Candide, hvem Martin i en Fart havde betroet sin Mening, og som mere end nogen Sinde brændte af Utaalmodighed efter at gense den rigtige Kunigunde, at tilbyde Betjenten tre smaa Diamanter, hver af omtrent tre Tusind Pistolers Værdi. »0, min Herre,« raabte Manden og løftede sin Elfenbensstok. »Om De end havde begaaet alle optænkelige Forbrydelser, var De dog det ærligste Menneske af Verden. Tre Diamanter, hver til tre Tusind Pistoler! Jeg vil hellere lade mig slaa ihjel for Dem, Herre, end at føre Dem i Arrest. Vi har Ordre til at arrestere alle fremmede, men det skal jeg nok faa ordnet. Jeg har en Broder i Dieppe i Normandiet. Der vil jeg bringe Dem hen, og hvis De ogsaa har en Diamant til ham, vil han sørge for Dem som for mig selv.« »Men hvorfor bliver alle fremmede arresterede?« spurgte Candide. Nu tog den perigordske Abbed Ordet og sagde: »Det er, fordi en elendig Karl fra Artois [Damiens, f. 1714 i Artois, politisk Fanatiker, der den 5. Januar 1757 i Versailles søgte at dræbe Ludvig den 15de ved et Knivstik] havde hørt noget Vrøvl fortælle, der fik ham til at begaa Snigmord, ikke saadan et som det i Maj 1610, men som det i December 1594, og som der Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 38 af 54 www.gratisskole.dk
Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ siden er bleven begaaet saa mange af i andre Aar og andre Maaneder og af andre elendige Karle, der har hørt det samme Vrøvl.« Nu forklarede Betjenten nærmere, hvad det var, det drejede sig om. »De Uhyrer,« raabte Candide, »er det muligt, at saadanne rædselsfulde Gerninger virkelig kan finde Sted i et Folk, der helst synger og danser. Kan jeg ikke saa hurtigt som muligt komme bort fra et Land, hvor Aberne ophidser Tigrene? I mit Fødeland har jeg set Bjørne. Kun i Eldorado har jeg truffet Mennesker. I Himlens Navn, Hr. Betjent, bring mig til Venedig, hvor jeg kan vente paa Frøken Kunigunde.« »Jeg kan kun bringe Dem til Normandiet,« sagde Betjenten. Han gav dem straks fri, sagde til sine Folk, at han havde taget fejl, og sendte dem bort. Han førte Candide og Martin til Dieppe, hvor han anbefalede dem til sin Broder. Paa Rheden laa der et lille hollandsk Skib. Normanneren, som tre andre smaa Diamanter havde gjort til det tjenstvilligste og hjælpsomste Menneske af Verden, fik Candide og hans Folk indskibede paa Fartøjet, som skulde til Portsmouth i England. Det var ikke netop Vejen til Venedig, men Candide syntes, han var sluppen vel ud af Helvede, og besluttede ved første Lejlighed at tage til Venedig. Tre og tyvende kapitel »Ak, Pangloss! Pangloss! Ak, Martin, Martin, ak, du min elskede Kunigunde, hvad er det dog for en Verden, vi lever i?« sagde Candide, da de var kommen om Bord paa det hollandske Skib. »En afskyelig, vanvittig Verden,« svarede Martin. »Du kender jo England. Er Folk der lige saa forrykte som i Frankrig?« »De er ogsaa gale, men paa en anden Maade,« svarede Martin. De ved nok, at disse to Nationer fører Krig om nogle Tønder Sne, der ligger i Nærheden af Canada, og at de øder meget mere paa denne herlige Krig end det øvrige Canada er værd. Men til med Sikkerhed at sige Dem, om der er flere bindegale Mennesker i det ene Land end i det andet, er jeg langt fra klarsynet nok. Dog saa meget ved jeg, at det Folkefærd, vi nu kommer til, i Almindelighed anses for meget galdesygt.« Medens de passiarede saaledes, landede de i Portsmouth. Strandbredden var sort af Mennesker, der var ivrigt optaget af at beglo en høj og kraftig Mand, som med tilbundne øjne knæ lede paa et Krigsskibs Dæk. Fire Soldater stod lige overfor ham og sendte ham med den ligegyldigste Mine af Verden hver tre Kugler i Hovedet, og derefter gik hele Forsamlingen sin Vej, yderst vel til Mode. »Hvad skal nu mon det betyde?« spurgte Candide; »hvad er dog det for en Djævel, der overalt udøver sit Herredømme.« Han spurgte om Navnet paa den tykke Mand, der blev slaaet ihjel under saa stor Højtidelighed. »Det er en Admiral,« [Hentyder til Admiral Bing, som de engelske Ministre vilde ofre for at redde deres Stilling. Voltaire kendte ham ikke personlig, men havde forsøgt at hjælpe ham] blev der svaret. »Men hvorfor bliver Admiralen dræbt?« »Grunden er den, at han ikke har dræbt Mennesker nok. Han har kæmpet mod en fransk Admiral. Og nu mener man, at han ikke har vovet sig ham nær nok paa Livet.« »Men,« sagde Candide, »den franske Admiral var jo lige saa langt fra den engelske som den engelske fra den franske.« Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 39 af 54 www.gratisskole.dk
Page 1 and 2: Candide Navn:_____________________
Page 37: Candide Navn:_____________________

Candide - GratisSkole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?