Candide - GratisSkole.dk

More documents

Recommendations

Info

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ »Hun klarer sig nok« svarede Cacambo. »Kvinder er aldrig i Forlegenhed med, hvad de skal gøre med sig selv; Vorherre tager sig af dem; lad os blot komme af Sted.« »Hvor vil du føre mig hen; hvor skal vi tage hen; hvad skal vi gøre uden Kunigunde? « spurgte Candide. »Ved den hellige Jacob af Kompostella,« sagde Cacambo, »De har jo villet kæmpe mod Jesuitterne; lad os nu kæmpe for dem! Jeg er godt kendt med Vejene og skal føre Dem til deres Rige. De vil blive henrykte over at faa en Kaptajn, som ekserserer paa bulgarisk. Der vil De gøre Deres Lykke. Har man ikke Held med sig i den ene Verden, maa man søge det i den anden. Det er da altid en Fornøjelse at se andre Lande og have andet for end det sædvanlige.« »Du har altsaa før været i Paraguay?« spurgte Candide. »Ja, vist har jeg saa. Jeg har været Skolepedel ved Kollegiet, og jeg kender de hellige Fædres Militærdistrikt lige saa godt, som jeg kender Gaderne i Cadix. Det er en Regering, som er værd at beundre, Distriktet strækker sig allerede over tre Hundrede Mile og er delt i tredive Provinser. De hellige Fædre ejer det hele og Folket ejer intet. Det er et Mesterstykke af Fornuft og Retfærdighed. Jeg maa tilstaa, at jeg har aldrig set saa udmærkede Folk som disse hellige Fædre, der her fører Krig mod Kongerne af Spanien og Portugal, og som i Europa er de samme Kongers Skriftefædre; her dræber de alle Spaniere og i Madrid sørger de for, at deres Sjæle bliver sendt til Himlen; er det ikke herligt? Lad os skynde os: De vil blive det lykkeligste Menneske under Solen. Og hvor vil de hellige Fædre ikke blive glade, naar de faar en Kaptajn med bulgarisk Metode.« Da de var komne til den første Bom udenfor Byen, sagde Cacambo til Skildvagterne, at der var en Kaptajn, som ønskede at tale med Hs. Højhed Kommandanten. Det blev meldt til Hovedvagten. En paraguaisk Officer skyndte sig af Sted for at meddele Nyheden. Candide og Cacambo maatte først aflevere deres Vaaben, og deres to andalusiske Heste blev bragt i Sikkerhed. De to Fremmede blev ført ind gennem to Rækker Soldater. For Enden stod Kommandanten med trekantet Hat og ophæftet Kjole med Sværdet ved Siden og Halvpiken i Haanden. Han gav et Tegn, og straks blev de nysankomne omringede af fire og tyve Soldater. En Sergeant bad dem have Taalmodighed, thi Kommandanten kunde ikke tale med dem, da Hs. Høj ærværdighed Landets øverste Pater ikke tillod nogen Spanier at lukke sin Mund op undtagen i hans Nærværelse, hvis han da vilde blive mere end tre Timer i Landet. »Og hvor befinder Hs. Højærværdighed sig i øjeblikket?« spurgte Cacambo. »Han er nylig bleven færdig med Messen. Nu er han til Parade,« sagde Sergeanten, »og I kan ikke komme til at kysse hans Sporer før om tre Timer.« »Men Hr. Kaptajnen, der ligesom jeg er ved at dø af Sult, er ikke Spanier, men Tysker,« sagde Cacambo; »kan vi da ikke faa nogen Frokost, medens vi venter paa Hans Højærværdighed?« Sergeanten skyndte sig hen til Kommandanten for at aflægge Melding om denne Samtale. »Gud være lovet,« sagde Kommandanten. »Siden det er en Tysker, kan jeg godt tale med ham. Før ham ind i min Løvhytte.« øjeblikkelig blev Candide ført ind i en Løvhytte, der var omgivet af en meget smuk Søjlegang af grønlig aaret forgyldt Marmor og prydet med et Gitterværk, bag ,hvilke Pape-gøjer, Kolibrier, Perlehøns og andre sjældne Fugle boltrede sig. En udmærket Frokost blev bragt dem paa Guldfade; imidlertid maatte Paraguayerne ligge under aaben Himmel i den brændende Sol og spise deres Majs af Træfade. Straks efter kom Hans Højærværdighed Kommandanten ind i Løvhytten. Det var en smuk, ung Mand med et fyldigt og rødmosset Ansigt, smukke, buede øjenbryn, et Par levende øjne, velformede øren og stærkt røde Læber; han saa stolt ud, men hverken som en Spanier eller en Jesuit. Candide og Cacambo fik deres Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 18 af 54 www.gratisskole.dk
Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ Vaaben, som var blevet taget fra dem, tilbage og ligeledes deres andalusiske Heste. Cacambo fodrede dem med Havre uden for Løvhytten og holdt bestandig øje med dem, da han var bange for Svig. Candide kyssede først Sømmen paa Kommandantens Kjole, og saa gik de til Bords. »De er altsaa Tysker?« spurgte Kommandanten ham paa hans Modersmaal. »Ja, deres Højærværdighed,« svarede Candide. Ved disse Ord kom de begge til at se paa hinanden i stor Forbavselse. En Følelse, de ikke kunde gøre sig Rede for, greb dem begge. »Fra hvilket Sted i Tyskland kommer De?« spurgte Jesuitten. »Fra det afskyelige Westfalen,« svarede Candide. »Jeg er født paa Slottet Thunder-tentronck.« »Ak, Himmel! er det muligt,« raabte Kommandanten. »Hvilket Mirakel!« raabte Candide. »Er det virkelig Dem?« sagde Kommandanten. »Det kan da ikke være sandt,« sagde Candide. De faldt i hinandens Arme, de kyssede hinanden og græd begge heftigt. »Skulde De virkelig, Deres Højærværdighed, være den dejlige Kunigundes Broder? De er altsaa ikke bleven dræbt af Bulgarerne? De er Hr. Baronens Søn? Og Jesuit i Paraguay? Man maa sandelig indrømme, at det er en underlig Verden, vi lever i. Pangloss, Pangloss, hvor vilde du ikke have glædet dig, dersom du ikke var blevet hængt!« Kommandanten gav sine Negerslaver og paraguaiske Tjenere, som havde skænket Vin for dem i Krystalbægere, et Vink om, at de skulde gaa. Han takkede Gud og den hellige Ignatius tusinde Gange. Han trykkede Candide til sit Hjerte; deres Ansigter var badede i Taarer. »De vil blive endnu mere forbavset og ude af Dem selv,« sagde Candide, »naar jeg fortæller Dem, at Deres Søster, som De havde troet var blevet sprættet op af Bulgarerne, lever i bedste Velgaaende.« »Hvor er hun da?« »I Deres Naboland hos Hans Eksellence Statholderen af Buenos-Aires. Og jeg er egentlig kommet hertil for at kæmpe imod dem.« Alt, hvad de sagde hinanden i den lange Samtale, gjorde det vidunderlige mere vidunderligt. Deres Sjæle var paa deres Læber, i deres øren og øjne. Da de begge var Tyskere, sad de længe til Bords, medens de ventede paa Hans Højærværdighed, den øverste Pater. Og imidlertid fortalte Kommandanten den kære Candide sin Historie. Femtende kapitel »Jeg skal aldrig saa længe jeg lever, glemme den forfærdelige Dag, da jeg saa min Fader og Moder blive dræbt og min Søster skændet. Da Bulgarerne var draget bort, kunde de ingen Steder finde min højtelskede Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 19 af 54 www.gratisskole.dk
Page 1 and 2: Candide Navn:_____________________
Page 17: Candide Navn:_____________________

Candide - GratisSkole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?