Candide - GratisSkole.dk

More documents

Recommendations

Info

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ »Det er ikke mere underligt end alt det andet, vi har oplevet,« sagde Martin. »Det er ganske almindeligt, at Konger bliver afsatte. Og hvad den Ære at have spist til Aften med dem angaar, saa er det noget, som der saamænd ikke er Grund til at skænke en Tanke. Er det ikke ligegyldigt, hvem man spiser sammen med, naar blot Maden er god?« Saa snart Candide var kommen om Bord, fløj han sin gamle Tjener og Ven Cacambo om Halsen. »Naa, hvordan ser saa Kunigunde ud?« spurgte han. »Er hun endnu et Vidunder af Skønhed? Elsker hun mig bestandig? Hvordan har hun det? Du har naturligvis købt hende et Slot i Konstantinopel.« »Min kære Herre,« svarede Cacambo, »Kunigunde skurer Fade og Tallerkener ved Marmarahavets Bred hos en Prins, der kun har meget lidt Køkkentøj. Hun er Slavinde hos en gammel Fyrste, Ragotski, som Storsultanen giver tre Guldstykker om Dagen i det lille Fristed, han har fundet. Men værre er det, at hun har mistet sin Skønhed og ærlig talt er bleven skrækkelig grim.« »Lad hende være skøn eller grim,« sagde Candide, »jeg er dog en hæderlig Mand, og det er min Pligt bestandig at elske hende. Men hvordan kan hun være sunken saa dybt, naar du havde en seks, syv Millioner, som du skulde bringe hende?« »Det er rigtig nok,« sagde Cacambo, »men har jeg ikke maattet give Statholderen af Buenos-Aires Signor Fernando d'Ibara-y-Figueora-y-Mascarenes-y-Lampourdos-y-Souza to Millioner for at faa Lov til at tage Frøken Kunigunde med mig? Og har ikke en Sørøver paa det nydeligste plyndret os for alt, hvad der var tilbage? Har ikke den samme Sørøver ført os med til Cap Matapan, til Milo, til Nicaria, til Samos, til det petræiske Arabien, til Dardanellerne, til Marmarahavet, til Scutari? Nu tjener Kunigunde og den gamle hos den omtalte Fyrste, medens jeg er Slave hos en afsat Sultan.« »Ak, hvad er det dog for en Række af ulykkelige Hændelser?« sagde Candide. »Men jeg har Gudskelov endnu nogle Diamanter, jeg skal med Lethed løskøbe Kunigunde. Det er kun Skade, at hun er blevet saa grim.« Han vendte sig til Martin og sagde: »Hvem synes du, der er mest at beklage, Kejser Achmet, Kejser Ivan, Kong Karl Edvard eller jeg?« »Det er ikke let at sige,« sagde Martin, »jeg maatte kunne læse i Eders Hjerter for at dømme om det.« »Ak,« sagde Candide, »hvis Pangloss var her, saa vidste han det nok og kunde sige os det.« »Jeg véd ikke,« sagde Martin, »med hvilken Vægt Deres Pangloss vilde have vejet Menneskenes Ulykker eller angivet Størrelsen af deres Lidelser. Alt, hvad jeg med Sikkerhed kan sige, er, at der her paa Jorden er Millioner af Mennesker, der er hundrede Gange mere beklagelsesværdige end Kong Karl Edvard, Kejser Ivan og Sultan Achmet.« »Det er umuligt,« sagde Candide. Efter faa Dages Sejlads naaede de Indløbet til det sorte Hav. Det første, Candide foretog sig, var at løskøbe Cacambo for en stor Sum Penge; derefter gik han med sine Ledsagere uden Ophold om Bord i en Galej for at sejle til Marmarahavets Kyst og finde Kunigunde, hvor hæslig hun end kunde være. Blandt Mandskabet var der et Par Rorkarle, som roede meget slet og som den østerlandske Kaptajn af og til langede nogle Rap med en Hundepisk paa de nøgne Skuldre. Candide blev greben af en inderlig Medfølelse, betragtede dem mere opmærksomt end de andre Galejslaver og gik venligt deltagende hen til dem. Nogle Træk i deres næsten ukendelige Ansigter mindede ham om Pangloss og den stakkels Jesuitterbaron, Frøken Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 48 af 54 www.gratisskole.dk
Candide Navn:_____________________ Klasse:_____ Kunigundes Broder. Dette Minde gjorde ham dobbelt rørt og bedrøvet og fik ham til at betragte dem endnu nøjere. »I Sandhed,« sagde han til Cacambo, »hvis jeg ikke havde set Magister Pangloss blive hængt, og hvis jeg ikke havde haft det Uheld at stikke Baronen ihjel, vilde jeg tro, at det var dem, der sad og roede i denne Galej ...« Da de to Rorkarle hørte Ordene Baronen og Pangloss, skreg de højt, blev siddende ubevægelige og lod deres Aarer falde. Den levantiske Kaptajn kom straks til og brugte Hundepisken med dobbelt Kraft. »Hold inde, hold inde, Kaptajn,« skreg Candide. »Jeg vil give Dem saa mange Penge, De vil have.« »Men det er jo Candide,« sagde den ene af Rorkarlene. »Er det virkelig Candide? « sagde den anden. »Drømmer jeg eller er jeg vaagen?« sagde Candide, »er jeg virkelig nu paa Galejen? Er det Hr. Baronen, som jeg har dræbt? Er det Magister Pangloss, som jeg selv har set blive hængt? « »Ja, det er os,« svarede de, »os selv.« »Er det virkelig den store Filosof?« spurgte Martin. »Kære Hr. Kaptajn,« sagde Candide, »hvad forlanger De i Løsepenge for Baron v. Thunden-ten-Tronchk, en af de fornemste Baroner i Romerriget, og Hr. Pangloss, der er den grundigste Metafysiker i hele Tyskland.« »Din Kristenhund,« sagde den levantiske Kaptajn, »siden de to Kristenhunde og Slaver i deres Fædreland indtager saa høje Stillinger, som det uden Tvivl er at være Baron og Metafysiker, skal du betale mig halvtredsindstyve Tusind Zekiner for dem.« »Det skal De faa, Kaptajn, men saa maa De føre mig sporenstregs til Konstantinopel, hvor De straks skal faa Deres Penge. Dog nej, bring mig hellere til Frøken Kunigunde.« Næppe var Candide kommen med sit første Forslag til den levantiske Kaptajn, før denne øjeblikkelig vendte Skibet og lod det nu ro hurtigere frem, end en Fugl kan flyve. Candide omfavnede og kyssede atter og atter Pangloss og Baronen. »Hvordan er det dog muligt, at jeg ikke har dræbt Dem, kære Baron? Og De, min højtelskede Pangloss, hvor kan det være, at De er i Live efter at De er blevet hængt? Og hvorfor er De begge to Galejslaver i Tyrkiet?« »Er det virkelig sandt, at min kære Søster er her i Landet?« spurgte Baronen. »Ja,« svarede Cacambo. »Og jeg skal se min kære Candide igen!« sagde Pangloss. Candide forestillede dem for Martin og Cacambo. De omfavnede alle hverandre og talte i Munden paa hinanden. Skibet fløj af Sted; de var straks i Havn. Der blev sendt Bud efter en Jøde, og Candide solgte en Diamant, der var hundrede Tusind Zekiner værd mellem Brødre, for det halve, da Jøden svor ved Abraham, at han umuligt kunde give mere. Han betalte straks Løsepengene for Baronen og Pangloss. Pangloss kastede sig for sin Befriers Fødder og badede dem med sine Taarer; Baronen takkede ham med et højadeligt Nik og lovede at betale ham Pengene tilbage saa snart det blev ham muligt. »Men er min Søster virkelig i Tyrkiet?« spurgte han. »Det er sikkert nok,« svarede Cacambo, »siden hun er blevet Opvaskerpige hos en transylvansk Fyrste.« Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 49 af 54 www.gratisskole.dk
Page 1 and 2: Candide Navn:_____________________
Page 47: Candide Navn:_____________________

Candide - GratisSkole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?