Candide - GratisSkole.dk

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____
de skulde kaste Baronen i Havet; Cabambo stemte for, at han skulde overleveres til den levantiske Kaptajn
og igen sættes paa Galejerne, eller sendes til Rom til General-Pateren.
Den sidste Bestemmelse vandt almindeligt Bifald; ogsaa den gamle var enig med dem; der blev ikke sagt
noget til hans Søster; Sagen blev ordnet ved Hjælp af nogle Penge, og de havde den Fornøjelse at spille en
Jesuit et Puds og straffe en tysk Barons Hovmod.
Man skulde nu tro, at Candide, da han efter saa mange Ulykker var bleven gift med sin Kæreste og boede
sammen med Filosoffen Pangloss, Filosoffen Martin, den kloge Cacambo og den gamle, og da han desuden
havde bragt saa mange Diamanter med fra de gamle Inkaers Fædreland, kunde have levet det lykkeligste
Liv af Verden; men han blev efterhaanden saa meget bedraget af Jøder, at han snart ikke havde andet tilbage
end sin lille Avlsgaard. Hans Kone blev Dag for Dag grimmere og samtidig mere galdesyg og utaalelig,
den gamle var svagelig og endnu mere gnaven end Kunigunde. Cacambo, der arbejdede i Haven og tog
til Konstantinopel for at sælge Grøntsager, var ked af Arbejdet og forbandede sin Skæbne. Pangloss var
fortvivlet over ikke at kunne glimre med sin Lærdom ved et tysk Universitet. Hvad Martin angik, var han
fuldt og faat overbevist om, at man var lige ilde faren alle Vegne, og fandt sig derfor rolig i sin Skæbne. En
Gang imellem drøftede Candide, Martin og Pangloss Metafysikken og Moralen.
Af og til saa de Skibe, som førte forviste Effendier [Tyrkiske Retsembedsmænd], Pachaer [Tyrkiske
Retsembedsmænd] og Cadier [Tyrkiske Retsembedsmænd] i Landflygtighed til Lemnos, Mitylene og
Erserum, sejle forbi Avlsgaardens Vinduer; de saa andre Effendier, Pachaer og Cadier, der kom for at
indtage de forvistes Pladser og som ogsaa snart blev forviste. De saa Hoveder, der blev sat paa Stænger og
derefter fremstilledes for den høje Port.
Saadanne Syn bragte dobbelt Liv i deres Samtaler. Og naar de ikke netop disputerede, kedede de sig
saa ulideligt, at den gamle en Dag tog Mod til sig og sagde: »Jeg gad nok vide, hvad der er værst: at
blive voldtaget hundrede Gange af sorte Sørøvere, at faa den ene Bagdel skaaret af, at løbe Spidsrod hos
Bulgarerne, at blive pisket og hængt ved en Autodafe, at blive obduceret, at komme paa Galejerne, med
andre Ord at gennemgaa alle de Lidelser, som vi tilsammen har maattet døje, eller at blive her og ikke
foretage sig noget.«
»Det er et Spørgsmaal,« svarede Candide. Denne Samtale vakte ny Betragtninger, og navnlig Martin kom
til det Resultat, at Mennesket var født enten for at leve i evig Uro eller i døsig Sovesyge. Candide var ikke
enig med ham, men var dog i Tvivl om, hvad han skulde tro. Pangloss indrømmede, at han havde maattet
gennemgaa de frygteligste Lidelser, og siden han nu en Gang havde paastaaet, at alt var paa det bedste, blev
han ved med det, men han troede det ikke.
Saa hændte der desuden en Ting, som bestyrkede Martin i hans slette Meninger, som gjorde Candide endnu
mere usikker end før og som bragte Pangloss ganske fra Koncepterne. En Dag saa de Paquette og Broder
Giroflee komme vandrende til deres Avlsgaard i en yderst elendig Tilstand; de havde nemlig snart givet
deres tre tusind Pjastre Ben at gaa paa, de havde forladt hinanden, men var igen bleven gode Venner, saa var
de atter ragede uklar, var bleven kastet i Fængsel, var flygtet derfra, og endelig var Broder Giroflee bleven
Tyrk. Paquette dyrkede sit Haandværk overalt, men det kastede ikke meget af sig.
»Jeg forudsaa nok,« sagde Martin til Candide, »at Deres Gave snart vilde være bortødslet og kun gøre de
Mennesker endnu mere ulykkelige. De og Cacambo har jo haft utallige Millioner Pjastre, og De er ikke
lykkeligere end Broder Giroflee og Paquette.«
»Hm,« sagde Pangloss til Paquette, »Himlen fører Dem da igen tilbage til os. Véd De, stakkels Barn, at
De har kostet mig min Næsetip, et øje og et øre? Og hvor De nu selv er bleven tilredt! Herregud, der kan
man se, hvordan det gaar i Verden.«
Denne nye Oplevelse satte atter Fart i deres filosofiske Overvejelser.
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 52 af 54 www.gratisskole.dk