Candide - GratisSkole.dk

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____
Den tredje sagde: »Jeg er Karl-Edvard, Konge af England; min Fader har afstaaet mig sin Ret til Tronen;
jeg har søgt at hævde den med væbnet Haand; ak, man har revet Hjertet ud af Brystet paa otte Hundrede
af mine Partifæller og slaaet dem om Kinderne med de blodige Indvolde. Jeg har været i Fængsel. Nu skal
jeg til Rom for at besøge min Fader, der ligesom jeg og min Bedstefader er bleven stødt fra Tronen. Og jeg
er nu kommen her til Venedig for at overvære Karnevalet.«
Nu tog den fjerde Ordet og sagde: »Jeg er Polakkernes Konge. Krigsuheld har berøvet mig mine Arvelande;
min Fader havde samme sørgelige Lod; jeg har givet mig Skæbnen i Vold ligesom Sultan Achmet, Kejser
Ivan og Kong Karl-Edvard, hvem Himlen skænke et langt Liv, og nu er jeg kommen for at overvære
Karnevalet i Venedig.«
Den femte sagde: »Jeg er ogsaa Konge af Polen; jeg har to Gange mistet mit Rige, men Forsynet har skænket
mig en anden Stat, hvor jeg har udrettet mere godt, end alle Sarmaternes [Sarmater kaldtes Polakkerne
undertiden] Konger tilsammen nogen Sinde har kunnet udrette ved Weichel-Flodens Bred. Jeg lægger ogsaa
alt i Forsynets Haand. Og jeg er kommen til Venedig for at overvære Karnevalet.«
Og nu var det den sjette Monarks Tur at tale:
»Jeg er nu ikke saa fornem en Herre som de andre, men jeg har dog været Konge saa godt som nogen anden.
Jeg hedder Theodor. Jeg har været kaaret til Konge paa Korsika. Jeg er bleven kaldt Deres Majestæt, og nu
bliver jeg næppe nok kaldt Herre; jeg har selv ladet slaa Mønt, og nu ejer jeg ikke en rød øre. Jeg har haft
to Ministre, og nu har jeg næppe nok en Tjener; jeg har siddet paa en Trone, og jeg har i London i Fængslet
ligget paa Straa. Og jeg er bange for, at det vil gaa mig lige saadan her, skønt jeg ligesom Eders Majestæter
er kommen til Venedig for at overvære Karnevalet.«
De fem andre Konger hørte med venlig Deltagelse paa ham. De gav hver især Kong Theodor tyve Zekiner
til Klæder og Linned; Candide forærede ham en Diamant, der var to Tusind Zekiner værd.
»Hvad kan det dog være for et Menneske, der har Raad til at give hundrede Gange saa meget som vi, og
som gør det?« spurgte de fem Fyrster. »Er De ogsaa Konge?«
»Nej, høje Herrer, og jeg føler heller ingen Lyst til at blive det.«
Netop som de var ved at rejse sig fra Bordet, ankom der til det samme Gæstgiveri fire Durchlauchtigheder,
der ogsaa havde mistet deres Riger ved Krigens Ugunst, og som kom for at til bringe Resten af
Karnevalstiden i Venedig; Candide lagde ikke engang Mærke til de nysankomne, al hans Hu stod kun til
at opsøge den elskede Kunigunde i Konstantinopel.
Syv og tyvende kapitel
Den tro Cacambo formaaede hurtig den tyrkiske Kaptajn, der skulde bringe Sultan Achmet til
Konstantinopel, til at tage Candide og Martin med om Bord. Før de begav sig af Sted, kastede de sig for
Hans stakkels Højheds Fødder. Paa Vejen til Skibet sagde Candide til Martin:
»Se, nu har vi spist til Aften sammen med seks afsatte Konger, og en af disse seks Konger har jeg oven i
Købet givet Almisse. Maaske findes der mange andre Fyrster, som er endnu mere forfulgte af Skæbnen.
Men jeg kan prise mig lykkelig. Jeg har kun mistet hundrede Væddere, og nu flyver jeg i min elskede
Kunigundes Arme. Min kære Ven, jeg maa endnu en Gang sige dig, Pangloss havde Ret: alting er godt.«
»Jeg vilde ønske det,« svarede Martin.
»Men det Æventyr, vi har oplevet i Venedig,« sagde Candide, »er sandelig usandsynligt; har man nogen
Sinde hørt eller set, at seks afsatte Konger spiser til Aften sammen i en lille Kro?«
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 47 af 54 www.gratisskole.dk