30.07.2013 Views

Candide - GratisSkole.dk

Candide - GratisSkole.dk

Candide - GratisSkole.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Candide</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />

fire unge Marseillanere, fem neapolitanske Præster og to Munke fra Korfu, som fortalte os, at saadanne<br />

Hændelser var ganske dagligdags. Hr. Baronen paastod, at han havde lidt større Uret end jeg; jeg for mit<br />

Ve<strong>dk</strong>ommende holdt paa, at det var mere tilladeligt at sætte en Buket i en Dames Barm end at være nøgen<br />

sammen med en Icoglan. Vi skændtes uden Ophør og fik hver Dag tyve Slag af Pisken, indtil Hændelsernes<br />

Sammenkædning her i Verden førte Dem til vor Galej og De løskøbte os.«<br />

»Naa, min kære Pangloss,« sagde <strong>Candide</strong>, »siden De nu er blevet hængt, obduceret, pisket og har været<br />

Galejslave, er De saa bestandig af den Mening, at alt er paa det bedste her i Verden? «<br />

»Jeg bliver ved min første Mening,« svarede Pangloss, »jeg er da Gudskelov Filosof, saa det passer sig ikke<br />

for mig at skifte Overbevisning. Desuden kan Leibnitz ikke have Uret, og den forudbestemte Harmoni er i<br />

Virkeligheden ogsaa en af de skønneste Ting i Verden, lige saa skøn som Læren om Rummet og Atomerne.«<br />

Ni og tyvende kapitel<br />

Medens <strong>Candide</strong>, Pangloss, Baronen, Martin og Cacambo fortalte hinanden deres Oplevelser, drøftede de<br />

Begivenheder, der kunde hænde i denne Verden, skændtes om Virkningen og Aarsagen, om det moralske<br />

og fysiske Onde, om Frihed og Nødvendighed, og om den Trøst, man kan føle, naar man er Galejslave i<br />

Tyrkiet, var de landede ved Marmarahavets Kyst ved den transilvanske Fyrstes Hus. Det første, de fik øje<br />

paa, var Kunigunde og den gamle, som var ved at hænge Haan<strong>dk</strong>læder til Tørring paa Snore.<br />

Baronen blegnede ved dette Syn. Og da den ømme Elsker saa sin skønne Kunigunde med smudsigbrun<br />

Hud, rø<strong>dk</strong>antede øjne, indfaldent Bryst, rynkede Kinder og røde, ru Arme, veg han et Par Skridt tilbage af<br />

Forfærdelse, men gik dog af Høflighed straks nærmere. Hun omfavnede og kyssede <strong>Candide</strong> og sin Broder;<br />

de omfavnede ogsaa den gamle, og <strong>Candide</strong> løskøbte dem begge.<br />

I Nærheden laa der en lille Avlsgaard. Den gamle foreslog, at de skulde nøjes med den saa længe, indtil<br />

hele Selskabet fik bedre Udsigter.<br />

Kunigunde vidste ikke, at hun var blevet grim, det havde ingen fortalt hende. Hun mindede <strong>Candide</strong> om<br />

hans Løfte i en saa bydende Tone, at han ikke vovede at sige nej. Derfor lod han Baronen vide, at han vilde<br />

gifte sig med hans Søster.<br />

»Jeg vil paa ingen Maade finde mig i, at hun nedværdiger sig i den Grad eller at De byder mig en saadan<br />

Uforskammethed; ingen skal kunne bebrejde mig en saadan Æreløshed; min Søsters Børn kan jo i saa Fald<br />

ikke komme ind i de adelige Klostre i Tyskland. Nej, aldrig skal hun gifte sig med nogen anden end en<br />

Rigsbaron.«<br />

Kunigunde kastede sig for hans Fødder og badede dem med sine Taarer, men han var ubøjelig.<br />

»Din Ærkenar,« sagde <strong>Candide</strong> til ham. »Jeg har købt dig fri fra Galejerne, jeg har betalt Løsepenge for<br />

dig og din Søster, som var Opvaskerpige her. Hun er rigtig grim, jeg er saa skikkelig, at jeg vil gøre hende<br />

til min Hustru, og saa vil du sætte dig imod det. Hvis jeg lod mig lede af min Vrede, vilde jeg dræbe dig<br />

en Gang til.«<br />

»Det kan du gøre,« sagde Baronen, »men saa længe jeg lever, faar du ikke min Søster til Gemalinde.«<br />

Tredivte kapitel<br />

<strong>Candide</strong> havde i sit inderste Hjerte slet ingen Lyst til at gifte sig med Kunigunde, men dels bestemte<br />

Baronens overvættes Uforskammethed ham til at indgaa Ægteskab med hans Søster, dels holdt Kunigunde<br />

ham saa eftertrykkelig til Ilden, at han ikke kunde tage sit Ord tilbage. Han raadførte sig med Pangloss,<br />

Martin og den tro Cacambo. Pangloss holdt et smukt Foredrag, hvori han viste, at Baronen ikke havde nogen<br />

Ret over sin Søster og at hun efter Romerretten kunde ægte <strong>Candide</strong> til venstre Haand. Martin holdt paa, at<br />

Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 51 af 54 www.gratisskole.<strong>dk</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!