Candide - GratisSkole.dk

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____
fire unge Marseillanere, fem neapolitanske Præster og to Munke fra Korfu, som fortalte os, at saadanne
Hændelser var ganske dagligdags. Hr. Baronen paastod, at han havde lidt større Uret end jeg; jeg for mit
Vedkommende holdt paa, at det var mere tilladeligt at sætte en Buket i en Dames Barm end at være nøgen
sammen med en Icoglan. Vi skændtes uden Ophør og fik hver Dag tyve Slag af Pisken, indtil Hændelsernes
Sammenkædning her i Verden førte Dem til vor Galej og De løskøbte os.«
»Naa, min kære Pangloss,« sagde Candide, »siden De nu er blevet hængt, obduceret, pisket og har været
Galejslave, er De saa bestandig af den Mening, at alt er paa det bedste her i Verden? «
»Jeg bliver ved min første Mening,« svarede Pangloss, »jeg er da Gudskelov Filosof, saa det passer sig ikke
for mig at skifte Overbevisning. Desuden kan Leibnitz ikke have Uret, og den forudbestemte Harmoni er i
Virkeligheden ogsaa en af de skønneste Ting i Verden, lige saa skøn som Læren om Rummet og Atomerne.«
Ni og tyvende kapitel
Medens Candide, Pangloss, Baronen, Martin og Cacambo fortalte hinanden deres Oplevelser, drøftede de
Begivenheder, der kunde hænde i denne Verden, skændtes om Virkningen og Aarsagen, om det moralske
og fysiske Onde, om Frihed og Nødvendighed, og om den Trøst, man kan føle, naar man er Galejslave i
Tyrkiet, var de landede ved Marmarahavets Kyst ved den transilvanske Fyrstes Hus. Det første, de fik øje
paa, var Kunigunde og den gamle, som var ved at hænge Haandklæder til Tørring paa Snore.
Baronen blegnede ved dette Syn. Og da den ømme Elsker saa sin skønne Kunigunde med smudsigbrun
Hud, rødkantede øjne, indfaldent Bryst, rynkede Kinder og røde, ru Arme, veg han et Par Skridt tilbage af
Forfærdelse, men gik dog af Høflighed straks nærmere. Hun omfavnede og kyssede Candide og sin Broder;
de omfavnede ogsaa den gamle, og Candide løskøbte dem begge.
I Nærheden laa der en lille Avlsgaard. Den gamle foreslog, at de skulde nøjes med den saa længe, indtil
hele Selskabet fik bedre Udsigter.
Kunigunde vidste ikke, at hun var blevet grim, det havde ingen fortalt hende. Hun mindede Candide om
hans Løfte i en saa bydende Tone, at han ikke vovede at sige nej. Derfor lod han Baronen vide, at han vilde
gifte sig med hans Søster.
»Jeg vil paa ingen Maade finde mig i, at hun nedværdiger sig i den Grad eller at De byder mig en saadan
Uforskammethed; ingen skal kunne bebrejde mig en saadan Æreløshed; min Søsters Børn kan jo i saa Fald
ikke komme ind i de adelige Klostre i Tyskland. Nej, aldrig skal hun gifte sig med nogen anden end en
Rigsbaron.«
Kunigunde kastede sig for hans Fødder og badede dem med sine Taarer, men han var ubøjelig.
»Din Ærkenar,« sagde Candide til ham. »Jeg har købt dig fri fra Galejerne, jeg har betalt Løsepenge for
dig og din Søster, som var Opvaskerpige her. Hun er rigtig grim, jeg er saa skikkelig, at jeg vil gøre hende
til min Hustru, og saa vil du sætte dig imod det. Hvis jeg lod mig lede af min Vrede, vilde jeg dræbe dig
en Gang til.«
»Det kan du gøre,« sagde Baronen, »men saa længe jeg lever, faar du ikke min Søster til Gemalinde.«
Tredivte kapitel
Candide havde i sit inderste Hjerte slet ingen Lyst til at gifte sig med Kunigunde, men dels bestemte
Baronens overvættes Uforskammethed ham til at indgaa Ægteskab med hans Søster, dels holdt Kunigunde
ham saa eftertrykkelig til Ilden, at han ikke kunde tage sit Ord tilbage. Han raadførte sig med Pangloss,
Martin og den tro Cacambo. Pangloss holdt et smukt Foredrag, hvori han viste, at Baronen ikke havde nogen
Ret over sin Søster og at hun efter Romerretten kunde ægte Candide til venstre Haand. Martin holdt paa, at
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 51 af 54 www.gratisskole.dk