Candide - GratisSkole.dk

Candide Navn:_____________________ Klasse:_____
»Hun er død,« svarede Pangloss. Da Candide hørte det, besvimede han; hans Ven bragte ham til Bevidsthed
ved at overstænke ham med noget fordærvet Eddike, som tilfældigvis fandtes i Stalden. Candide slog øjnene
op. »Kunigunde er død,« raabte han, »ak, du den bedste Verden, hvor findes du? Var det, fordi hun saa mig
blive jaget ud af sin Faders smukke Slot med drøje Spark bag i?«
»Nej,« svarede Pangloss, »Bulgarernes Soldater sønderflængede hendes Underliv efter at have krænket
hende, til hun ikke kunde mere; Hr. Baronen, som vilde forsvare hende, fik en Kugle i Hovedet; Fru
Baronessen blev hugget i Smaastykker, og min stakkels Elev fik samme Medfart som Søsteren; hvad Slottet
angaar, er der ikke blevet Sten paa Sten tilbage af det; ikke et Skur, ikke et Faar eller et eneste Træ er bleven
levnet; men vi blev godt hævnede, thi Abarerne har gjort det samme ved et nærliggende Baroni, som tilhørte
en bulgarsk Herre.«
Medens Pangloss talte, faldt Candide igen i Afmagt; men da han atter var kommen til sig selv og havde
istemt sin sædvanlige Klagesang, forhørte han sig om Aarsagen og Virkningen og den tilstrækkelige Grund,
der havde bragt Pangloss i en saa ynkværdig Tilstand.
»Ak,« svarede han, »det er Kærligheden; Kærligheden, Menneskeslægtens Trøst, al Verdens
Opretholderske, alle følende Skabningers Sjæl; det er den ømme Kærlighed!«
»Ja, jeg har kendt denne Kærlighed,« sagde Candide, »denne Hjerternes Betvinger, denne vor Sjæls Sjæl;
og den har ikke indbragt mig mere end et Kys og dertil tyve Spark bag i; men hvorledes har hos Dem en
saa herlig Aarsag kunnet have en saa afskyelig Virkning?«
Paa disse Ord svarede Pangloss:
»Ak, kæreste Candide, du kendte jo den smukke Paquette, den naadige Fru Baronesses Kammerjomfru; i
hendes Arme har jeg nydt den himmelske Lykke, som har frembragt disse Helvedeskvaler, af hvilke du
nu ser, jeg fortæres; hun var smittet og er nu maaske død. Paquette havde faaet denne smukke Foræring
af en højlærd Franciskanermunk, som havde faaet den lige fra Kilden af en gammel Grevinde; Grevinden
havde den fra en Ritmester, Ritmesteren fra en Markise, Markisen fra en Page, Pagen fra en Jesuit, som i sin
Prøvestand havde faaet den fra en direkte Efterkommer af en af Christopher Columbus Stalbrødre. Hvad
mig angaar, skal jeg ikke lade den gaa videre, thi jeg dør.«
»Men Pangloss,« raabte Candide, »det var da et underligt Slægtsregister. Er ikke selve Fanden dets
Stamfader?«
»Nej, aldeles ikke,« svarede den kloge Pangloss, »det er en ganske nødvendig Ting i denne den bedste
Verden, et uundværligt Krydderi; thi hvis ikke Columbus fra en amerikansk ø havde hentet denne Sygdom,
som forgifter Avlingens Kilde, ja, som ofte standser Avlingen og ganske naturlig strider imod Naturens
store øjemed, saa havde vi hverken haft Chokolade eller Cochenille. Desuden maa vi lægge Mærke til, at
nu til Dags er den Sygdom særlig udbredt blandt os Europæere ligesom Lysten til Pennefejder. Tyrkere,
Indere, Persere, Kinesere, Siamesere og Japanesere kender den endnu ikke, men der er tilstrækkelig Grund
til, at Turen ogsaa nok i Løbet af nogle Aarhundreder vil komme til dem. Imidlertid har den bredt sig stærkt
blandt os, især i de store Hære, der bestaar af smukke, veloplærte Lejesvende, som har Staternes Skæbne i
deres Haand. Man kan være sikker paa, at naar tredive Tusind Mænd staar opstillede til Kamp mod andre
tredive Tusind, har omtrent tyve Tusind paa hver Side Françoser.«
»Det var dog mærkeligt,« sagde Candide. »Men nu maa vi sørge for at faa Dem rask.«
»Hvordan det, kære?« spurgte Pangloss. »Jeg ejer ikke en Hvid, og paa denne Jord kan man hverken blive
aareladt eller faa sat et Klyster, uden at man har Penge, eller der er en anden, som betaler det.«
De sidste Ord bestemte Candide; han kastede sig for den medfølende Gendøber Jakobs Fødder og gav ham
en saa gribende Fremstilling af sin Vens frygtelige Tilstand, at den brave Mand uden Betænkning tog imod
Materiale ID: TXT.272.1.4.da Side 5 af 54 www.gratisskole.dk