Specialet kan downloades som PDF her

kun i tilfælde af uoverensstemmelser i praksis, at inddragelse af forskellige opskrifter i
ledelsesrummet, bliver valgt fra gennem kritisk refleksion. Videnskabelige problematikker
befinder sig i dette perspektiv ikke i praksissfæren og udgør ikke et problem i sig selv.
Ovenstående kan lede hen på en relativismeproblematik, hvor alting kan få mening i
ledelsesrummet, og ledelsesrummet vil i så fald ophøre, hvis alt kan blive til mening og alt
kan legitimeres. Lederens refleksion skal ikke være bundet i en ontologisk relativisme, hvor
en ’virkelig’ verden ikke eksisterer. Den kritiske refleksion ser verden fra et epistemologisk
perspektiv, hvor det ikke er verden, der stilles spørgsmålstegn ved, men erkendelsen af den
viden eller mening vi producerer i relationerne. Når der i ledelsesrummet skal skabes
mening, kan det blive problematisk, hvis lederen omformer begreber for meget, og de i
relationen mister deres betydning. Det er derfor vigtigt, at lederen skelner mellem common
sense-forståelser og de opskrifter lederen benytter sig af. Det kræver, at lederen formår at
reflektere og skelne mellem forskellen på den oprindelige opskrift og den betydning,
opskriften i den diskursive, relationelle praksis indgår i. Hvis ikke lederen formår dette kan
det føre til at lederen træffer valg, der er til stor skade for daginstitutionen. Presser lederen
opskrifter ned over en medarbejdergruppe eller i organisationen, uden først at lave den
fornødne oversættelse af opskriften fra teori til praksis, vil opskriften ikke blive
implementeret. Indholdet i den teoretiske indfaldsvinkel skal oversættes til en situeret
praksis, og indeholder ikke i sig selv mening og legitimitet. Mening og legitimitet skabes af de
aktører, der bruger opskrifterne, og bliver det ikke oversat, transformeret eller ændret til de
lokale forhold, står den tilsigtede mening i relationerne i fare for at gå tabt. Refleksiviteten er
således en vigtig forudsætning for at skabe både en hensigtsmæssig oversættelse af
opskrifterne og en hensigtsmæssig positionering i de relationer, lederen indgår i.
124