30.07.2013 Views

Specialet kan downloades som PDF her

Specialet kan downloades som PDF her

Specialet kan downloades som PDF her

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

hvor overholdelse af økonomiske rationaler er meget vigtig, men det er ligeså vigtigt for<br />

daginstitutionslederen at tilslutte sig diskursen og positionere sig positivt inden for den<br />

økonomiske diskurs i ledelsesrummet. Som citatet viser er det en asymmetrisk<br />

positionering, hvor distriktschefen positionerer sig selv og en daginstitutionsleder. Udfyldes<br />

denne del af ledelsesrummet ikke tilstrækkeligt reagerer distriktet med øget kontrol og<br />

muligvis fyring af lederen. Lederen skal positionere sig troværdigt for at danne grundlag for<br />

en dialog om de forskellige tilslutningspositioner for at give dem identitet <strong>som</strong> ansvarlige<br />

ledere (Danelund 2006:169). At den økonomiske tilslutning er meget vigtig, udtrykker<br />

Distriktschef 2, efter optagelsen af interviewet, sådan: ”En dårlig pædagogisk leder <strong>kan</strong> ikke<br />

fyres, man <strong>kan</strong> kun fyre på baggrund af budgetfravigelser” (DC2:uden for optagelse).<br />

Betaling⎤ikke betaling, og den tilslutning daginstitutionslederne skal lave, bliver essentiel i<br />

forhold til at skabe en legitim ledelse i relation til distriktet. Ledelsesrummet er i dette<br />

perspektiv i høj grad et spørgsmål om for lederen at kunne positionere sig selv rigtigt. Hvis<br />

det ikke lykkedes, får det i denne sammenhæng den ultimative konsekvens; fyring.<br />

Økonomistyringen for daginstitutionslederne ser Distriktschef 1, <strong>som</strong> en stor ulempe, der<br />

frem for at udvide ledernes mulighedsbetingelser for ledelse, snare begrænser det:<br />

… tanken med lønsumsstyring var jo at frigøre lederne til ikke at være bundet af de<br />

<strong>her</strong> faste normeringer, så de kunne bruge pengene <strong>som</strong> de syntes. Men altså nu bruger<br />

de tiden bag skærmen til at regne ud, ”hvad er der så tilbage, når jeg har betalt mit<br />

personale?” Så jeg tror ikke, man <strong>kan</strong> sige, at de har oplevet en gevinst. Dem, der<br />

formår at bruge lønsumsstyring, de synes måske det er en gevinst, men jeg tvivler på,<br />

at man længere synes, det er særlig smart […] Så det har jeg sagt, hvis man skulle<br />

”leane” den <strong>her</strong> organisation, så skulle man gå tilbage til en gammeldags<br />

normeringsstyring (DC1:4).<br />

Og en leder med uddannelse supplerer:<br />

… den budgetmodel vi har nu er ikke til noget <strong>som</strong> helst, andet end til besvær. Et<br />

normeringsskema der hed til 12 børn, så og så mange voksne uanset hvor meget de<br />

koster, lige<strong>som</strong> i gamle dage, ja tak. For der <strong>kan</strong> jeg godt tænke nogle gange, at det<br />

selvforvaltningssystem, det er jeg ikke uddannet til (DL1:12).<br />

Som ovenstående peger på, er der ikke meget, der tyder på, at ledere med uddannelse er<br />

bedre i stand til at håndtere de økonomiske udfordringer i ledelsesrummet. Uddannelse<br />

87

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!