Specialet kan downloades som PDF her

Personaleledelse er for Leder 2 en væsentlig årsag til, at han har valgt lederjobbet. Arbejdet
med personalet er ofte det, lederne beskriver som det mest positive i deres daglige arbejde,
hvor administrative opgaver ses som en stor belastning, og tilmed ”idiotarbejde” (DL2:6,
DL5:4).
Leder 6 har, som de to ovenstående, lysten til at påvirke institutionen, men kommer med et
andet udgangspunkt:
Jeg [fik] lyst til at være en del af ledelsen, fordi jeg havde været i sådan en institution,
hvor jeg blev ved med at tænke ”det var dog en mærkelig måde at køre ledelse på, jeg
kunne godt tænke mig at blande mig lidt mere i det (DL 6:1).
Lederen positionerer sig selv som uforstående overfor den tidligere ledelse i institutionen.
Kirkeby pointerer i sin forståelse af ledelse, at det er afgørende for lederen, at vedkommende
kan forsone sig med sin magt, og at den skal udspringe af en gyldig grund til at vælge magten.
En helt anden begrundelse at tiltræde som leder giver Leder 7:
I: […] kan du godt lide at være leder?
R: [pause 12 sek.] Grunden til jeg blev leder i [institutionen], der […] var der det ved
det, at jeg havde den der kontoruddannelse og det havde vi faktisk brug for, og så var
det mig, der blev leder, og der tænkte jeg nok dengang, at det er sådan et step op på
karrieren […] så har jeg da tænkt på at du er da en stor idiot at du har valgt det der for
1000 kroner mere […] [og] så meget bestemmer jeg ikke, for jeg har tingene ude, så
jah, det var lidt dumt ikke, jeg skulle havde taget den der økonomi eksamen i stedet
for […] Men man skal heller ikke gøre det op i kroner og øre, jeg tror jeg er gladere for
det, jeg laver i dag, end hvis jeg havde siddet og været pædagog (DL7:12).
Leder 7 kommer her med en helt anden begrundelse for at blive leder. Det var nærmere
omstændighederne, og en ambition om at stige i hierarkiet, end lysten til at præge
institutionen, der ligger til grund for det. Leder 7 synes at argumentere for sin indtræden
som leder igennem et rationelt begrundet hensyn til organisationens bedste. Men
organisationen har ændret sig og dermed har den legitimitet, der er til grund for magten,
ændret sig. Spørgsmålet er så, om lederen har stadig har indsigt i organisationens struktur,
principper og værdier til at blive ved med at legitimere sin magt. En leder, der ikke kan
afstemme legitimiteten af sin magt i forhold til de forhold, der gør sig gældende udenfor
institutionen, vil ifølge Kirkeby ikke kunne skabe entydigt gyldige begrundelser for at bruge
83